Save You Tonight - One Direction (2)

Dette er 2'eren...
Der er gået en måned, og Willow er kommet hjem fra hospitalet, dog går hun stadig på krykker. Hvad vil der ske i deres liv nu? Kan de opretholde succesen?

31Likes
91Kommentarer
7715Visninger
AA

13. Save You Tonight.

Det var en forfærdelig afsked med Katja. Vi sad hjemme i stuen, efter vi havde vinket til flyet var helt væk. Jeg ved at hun sikkert ikke så det, for det ville jo ligesom kræve supersyn, men det var bare følelsen af, at have sagt ordentligt farvel. Niall og hende ville ikke slå op, for de skulle besøge hinanden, så ofte som muligt. Niall og jeg sad sammen. Jeg havde sagt farvel til en af mine bedste veninder, og han havde sagt farvel til sin kæreste. Som bedste venner, støttede vi hinanden, så vi sad med hver vores Ben&Jerry’s is. Det var hyggeligt nok. Kort efter kom Zayn også. Han fandt sig en bøtte is, og satte sig ved siden af mig. Jeg ved ikke om det var en dårlig undskyld for at få is, men jeg var ligeglad. Jeg havde min bedsteven på min ene side, og min kæreste på den anden. Hvis ikke det var fordi det var så sørgeligt, var øjeblikket fantastisk. Jeg sukkede let, og satte min tomme is bøtte fra mig. Zayn kiggede lidt på mig. Jeg havde vidst spist den is ret hurtigt, men jeg kunne snart løbe igen, så jeg var ligeglad. Vi lå og så lidt fjernsyn, og de andre drenge sluttede sig til os. Jeg lå op af Zayn, som legede med mit hår. Jeg smilede af det. Jeg var efterhånden godt træt, for alt den græden tager virkelig på kræfterne. Jeg sukkede lidt, og rejste mig. ”Jeg smutter i seng,” mumlede jeg. Drengene nikkede. Jeg forsvandt ud på badeværelset, og blev færdig. Jeg kunne dog ikke sove, da jeg endelig kom ind på værelset. Jeg lå bare og stirrede op i loftet. Det var vidt, og man kunne ane nogle striber, fordi der var sådan nogle plader. Okay, det var skræmmende, at jeg lagde så meget mærke til det. I stedet kiggede jeg lidt rundt i værelset. Jeg havde ikke rigtig lagt mærke til det før, men det var smukt, på en drenget måde. Det var lyst, med mørke, rå møbler. Lidt billeder her og der. Blandt andet et af os. Jeg tog det i mine hænder, og kiggede længe på det. Zayn kom ind, og kyssede mig, inden han lagde sig ved min side. Han lod mig kigge på billedet, mens han selv lagde sig til at sove. Han var en slags beroligende medicin, for hans jævne vejrtrækning, fik mig til at falde i søvn, med billedet i mine hænder, liggende på mit bryst…  

Jeg vågnede ved at en ruskede i mig, og sagde mit navn. Jeg slog øjnene op. Gæt hvor jeg lå. I mit værelse, i gamle Danmark. Først var jeg vildt forvirret, ind til det hele gik op for mig; det hele havde været en stor perfekt drøm. Jeg sukkede let, og kiggede på min mor, som kiggede smilende, men uforstående på mig. ”Du skal op, der er koncert i aften!” nærmest råbte hun. Når ja, jeg skulle til One Direction koncert i aften. Det var nok derfor jeg havde haft den drøm. For i virkeligheden havde mine forældres store overraskelse, været tre koncert billetter, til mine veninder og jeg. Jeg smilede til min mor, og hoppede ud af sengen. Det var utroligt. Jeg kunne stadig huske drømmen. Jeg glemte ellers altid mine drømme. Jeg kom meget hurtigt op på mit værelse, efter morgenmaden, som havde været frokost for mine forældre. Klokken var et. Jeg skulle finde noget tøj. Jeg anede bare ikke hvad. Jeg gik på Skype, hvor både Katja og Serafina var på. De havde også stor tøjkrise. Men til sidst fandt vi ud af det. på fandt et par shorts, en hvid top, og en high school jakke, hvor jeg knappede den øverste knap, ligesom Zayn gjorde det. Katja tog et par jeans, i beige, og en lilla top. Serafina tog en stribet T-shirt, og enkle jeans. Meget hendes egen stil. Det var alt tøjet egentlig. Jeg lod mine lyse lokker hænge ned langs siden, og lagde bare en let make-up, bestående af mascara og lidt øjenskygge, i en grå farve. Meget enkelt. Vi havde aftalt, at mine forældre både skulle hente og bringe, så vi skulle bare vente, til vi skulle mødes.  

Da vi endelig sad i bilen, var vi helt høje. Jeg havde fortalt dem lidt om drømmen. Vi havde først lige fået at vide, at der var backstage pass på billetterne, så vi skulle også møde drengene. Det var ret sindssygt. Vi skulle møde dem efter koncerten. Det ville blive så fedt. Vi var der i god tid, så der var ikke over mange mennesker, men vi var bestemt ikke de eneste. Jeg smilede stort hele tiden. Det var så stort, det her. Det var deres første koncert i Danmark nogensinde, og vi havde billetter. Alle stod og sang What Makes You Beautiful da vi kom, og vi faldt hurtigt ind. Efter min far var kørt, kom der virkelig mange piger, og nogle få drenge. Vi havde plads på anden række midt for. Igen, sindssygt, men sandt. Da vi endelig blev lukket ind, var det bare perfekt. Jeg stod stadig og smilede over hele fjæset. Nu skulle de bare komme. Vi ventede heldigvis ikke vildt længe, så kom de ind. Det var overvældende. De var jo direkte fantastiske. De begyndte at synge, og det var bare mere end perfekt. De smilede hele tiden, og så ud til at nyde det. Vi sang alle med, på alle sangene. Men det var under ’Save You Tonight’ det skete.  

De var inde i sangen, og midt i omkvædet, da Zayn kiggede rundt. Jeg stod og skreg med, alt hvad jeg kunne, og lignede en komplet idiot. Men alligevel skete det. Alligevel fangede han mine øjne. Og han holdt dem, i omkring ti sekunder. Det var som om verden stod stille. Jeg skreg ikke mere, kiggede ham bare dybt i øjnene. Og så var øjeblikket ikke længere. Han løsrev sig. Men det var han jo nød til, han havde jo en koncert, som han skulle passe, og de andre fans ville blive pisse jaloux. Men det var nu en fantastisk følelse alligevel. 

 

_______________

Dét regnede i nok ikke med, vel?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...