Save You Tonight - One Direction (2)

Dette er 2'eren...
Der er gået en måned, og Willow er kommet hjem fra hospitalet, dog går hun stadig på krykker. Hvad vil der ske i deres liv nu? Kan de opretholde succesen?

31Likes
91Kommentarer
7692Visninger
AA

5. APRIL FOOLS!

Næste morgen sad jeg nede i køkkenet. Ja, jeg sagde ned i køkkenet. Jeg havde bedt om at sidde dér, i stedet for inde i stuen. Zayn havde ikke været vild med det, men da jeg havde sagt, at jeg bare skulle bruge en stol til mit ben, havde han nikket. Og forhelvede hvor var det fedt at sidde der igen. Selvom mit ben gjorde mere ondt, end nogensinde før. Det sagde jeg selvfølgelig ikke til nogen. For hvis jeg gjorde det, ville jeg blive tvangsindlagt på sofaen igen. Og den havde efterhånden formet sig efter mig, så meget havde jeg siddet der. Vi sad og spiste morgenmad. Eller rettere; Niall spiste som om det gjaldt hans liv, jeg nippede til min mad, og Zayn spiste som den eneste normale. Niall havde dog også travlt, for han skulle ud med Katja i dag. De var så søde. De var virkelig hinandens drømme personer. Og Katja kunne helt hundrede leve op til Nialls mad standard. Så de skulle sikkert lave noget sammen, og så på Nandos. Der endte de nemlig altid. Katja og jeg havde også snakket om en dobbelt date, men det måtte vente til jeg ikke længere humpede af sted på krykker. ”Er der noget galt, skat?” spurgte Zayn. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Nå, nej,” smilede jeg. Han nikkede, og spiste videre. Jeg spiste også selv lidt, og skubbede så min tallerken væk. ”Tak for mad,” mumlede jeg ud i luften. Niall kiggede på mig, og var ved at tabe kæben. ”Skal du virkelig ikke have mere mad?” han kiggede undrende på mig. Jeg rystede på hovedet. ”Du’ sindssyg,” mumlede han. Jeg smilede bare til ham, inden jeg greb mine krykker, og hoppede ind i stuen igen. Zayn fik også spist, og kom ind ved min side. Harry sad der allerede. Og det var først da jeg så ham, jeg kom i tanke om det med ham og Louis. Jeg smilede lidt. Han så trist ud. Men okay, han havde også lige slået op med Kaya. Og så kunne han komme her, og bliver mindet om det når Zayn og jeg sad sammen. Jeg hørte et lille suk, som var undsluppet hans læber. Jeg rystede let på hovedet, for mig selv, og tændte for fjernsynet. Jeg sad og stenede MTV, hvor de bare spillede musik videoer. Og så skulle de selvfølgelig spille What Makes You Beautiful. Den vil man ellers gerne høre, men ikke når man er i samme hus som de drenge der har lavet den. For de rejste sig alle op, dansede rundt, mens de sang med. Det lyder måske fedt nok, men at høre den live oven i fjernsynet, det er ikke så fedt. Zayn stjal Harrys solo, og stillede sig hen ved mig, ligesom Harry gør ved pigen i videoen. Jeg rødmede helt vildt, og slog blikket væk. Det var så pinligt. Jeg klappede dog da vi var færdige, men jeg kunne heller ikke lade være med at grine. Det så altså lidt sjovt ud, for de virkede helt hyper, og alt for glade.  De faldt dog også grinende om på gulvet. Jeg sad i sofaen, og kunne ikke være med.  

Først da drengene var blevet normale igen, kom Louis ned. Niall var taget af sted, han skulle nemlig i tivoli med Katja. Louis kiggede forvirret rundt, men så faldt hans blik på Harry. Han løb nærmest over til ham, og hoppede op på skødet af ham. Zayn, Liam og jeg grinede af ham. Han kiggede bare ondt på os, og kyssede Harry på kinden. Zayn efterlignede, men kyssede mig i håret, i stedet. ”Hey, hvad ønsker du dig egentlig til din fødselsdag?” spurgte Liam. Jeg kiggede forvirret på ham. Forhelvede! Der var kun seks dage til. Jeg sukkede dybt. ”Det aner jeg virkelig ikke,” mumlede jeg. Liam kiggede opgivende på mig. ”Så aner jeg jo ikke hvad jeg skal give dig,” sagde han. Han kiggede nærmest såret på mig, i hvert fald opgivende. ”Helt ærligt, du må da have købt gave til en seksten årig før?” spurgte jeg. Louis kiggede på mig. ”Bliver du kun seksten?” jeg smilede skævt. ”Ja, desværre,” mumlede jeg. ”Du er da heldig? I forhold til os, er du Forever Young,” sagde han. Jeg kiggede bare dumt på ham. Men han skulle aldrig have sagt Forever Young, for det var åbenbart en ny mulighed for at synge, hvis man spurgte drengene. De sang i hvert fald lige hele Forever Young, og Louis tog Nialls solo. Da de havde sunget færdig, grinede og klappede jeg igen. ”Hvad er det der er så sjovt ved vores musik?” spurgte Harry. Han lød såret, men det var tydeligt at det var påtaget. Jeg grinede bare af ham. ”Ingenting,” mumlede jeg så. ”Du er egentlig virkelig ung,” mumlede Zayn. Jeg nikkede. Jeg var alt, alt for ung. ”Det er fantastisk,” hviskede han ned i mit hår. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, for jeg kan ingenting,” svarede jeg. ”Og? Jeg er ligeglad. Nu har jeg endnu en grund til at beskytte dig,” smilede han. ”Er mit ben da ikke nok?” spurgte jeg spydigt. ”Dit ben er ikke brækket for evigt, og hvis jeg ikke kan passe på dig, hvad skal jeg så gøre med mit beskyttelses gen?” spurgte han. ”Du har ret,” mumlede jeg. ”Ja,” smilede han. Så kyssede han mig blidt på munden, og jeg kyssede i med. De andre drenge sukkede, men de virkede glade. De havde vidst fulgt med i vores samtale. ”Nå, men så må jeg vel bare være kreativ,” sukkede Liam. Jeg nikkede.  

Om aftenen var vi alle samlet. Og med alle, mente jeg Liam, Danielle, Niall, Katja, Harry, Louis, Zayn og jeg. Vi plejede at være ti, men nu var vi kun otte. Alligevel virkede det ikke tomt. Vi skulle spise sammen i aften. Liam og Harry havde fuld gang i køkkenet. Jeg sad og snakkede med Katja og Danielle. Jeg undrede mig lidt over, at hun ikke vidste det med Louis og Eleanor, for hun vidste godt det med Harry og Kaya. Dog ville jeg ikke spørge mere til det, og desuden var der mad. Vi havde ordnet, så der var en stol, hvor jeg kunne ligge mit ben. Vi skulle have tacos. ”Hey, Louis? Passer det med dig og Eleanor?” spurgte Danielle roligt. Hun og Liam havde virkelig den samme evne. Måske var det derfor de passede så godt sammen? Louis kiggede roligt på hende, og nikkede så. ”Men jeg har Harry,” smilede han. ”A’ hvad?” udbrød Danielle. ”Louis og jeg… vi.. er sammen,” fik Harry fremstammet. ”I tager pis på mig, ikke?” spurgte Danielle, og kiggede rundt på os andre. Vi mente ikke at de tog pis på os. Men vi tog fejl, for i samme øjeblik råbte de i munden på hinanden: ”APRIL FOOLS!” og flækkede så af grin. Først fik vi andre et chok, men så grinede vi med. ”Seriøst, var det hele en aprils nar?” spurgte Niall, og virkede lidt tøsefornærmet. De nikkede. Vi andre kiggede lidt afventende på dem. Nu ville vi have historien. ”Okay, både Kaya og Eleanor har slået op, så det er rigtigt nok. Men altså, jeg var på vej hjem, da jeg blev ringet op af en tudende Harry,” han smilede, og Harry slog let til ham. ”Han fortalte hvad der var sket, og jeg fortalte hvad der var sket for mig. Vi sukkede begge to. Vi aftalte at mødes på en af vejene, tæt herpå. Det gjorde vi så. Og så mens vi stod der, kom jeg i tanke om første april. Vi aftalte at Harry skulle gå ind først, og lige inden i nåede at spørge, skulle jeg komme ind,” sluttes Louis. Vi andre kiggede på dem. ”Det er fandme den bedste aprilsnar, nogensinde!” udbrød jeg. For det var det virkelig.   

 

_____________________________

 

HAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHA! Der fik i dén. De var sgu ikke sammen alligevel. Mwuhahahahaha! - Ej, lol, jeg keder mig, så skriver videre om lidt...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...