Temuco-tvillingerne og Dragekrigerne

Denne historie er om Eroda og Leura Temuco, som er to tvillinger der slet ikke er som alle andre. de blev som ganske spæd overleveret til deres bedsteforældre af deres biologiske forældre. Og det var sidste gang nogen af dem blev set i live. nogle rygter siger, at de er døde. andre siger, at de er i live men nu er overgået til Mørket, som er et ondt element der lever ude hvor der ikke er mennesker. hvis mennesker kommer for tæt på Mørke, så er de så godt som fortabte. men disse to tvillinger er ikke bare normale børn og sådan. de har nemlig et element tilknyttet til sig, som er stik modsat hinanden. Det eneste de ønsker sig er at finde deres forældre, koste hvad det vil.

3Likes
4Kommentarer
949Visninger
AA

1. Avatar-gaden

En lyshåret mand gik ud af døren, med en baby der ikke kunne være mere end et halvt år gammelt i favnen. Efter ham kom en sorthåret kvinde ud af den samme dør, med endnu en baby som ikke kunne være mere end et halvt år gammelt. Denne gang dog lidt tyndere end den anden. De to mennesker satte babyerne ind i to babystole, der var placeret på bagsædet, hvorefter de satte sig om foran. De kørte ud af indkørslen og rundede et sving. Nogen tid senere holdte den samme bil i en anden indkørsel, hvor de to voksne tog børnene ud af bilen og gav dem til en lille, skrækslagen tyk dame, og en lille, tynd, modløs mand, hvorefter de satte sig ind i bilen, og kørte ad den vej de var kommet. Omkring 12 år efter er børnene nu blevet store og en efterårsdag på deres otteårs-fødselsdag modtager de begge et brev der tilsyneladene er dukket frem af ingenting. Teksten i brevet lyder:

,,Kære Hr. og Frøken Temuco. i tilbydes nu en plads på Falcon, en skole for elementær Avatar-betvingelse.

På Falcon vil i lære at styre jeres Kræfter, udvikle dem, forbedre dem. I vil finde listen med skolesager samt forklaring på hvordan i kommer til skolen. Hvis I accepterer tilbuddet om optagelse på Falcon skal i møde på skolen mandagen efter efterårsferien.” Da Eroda kiggede op så han at hans plejemor og plejefar havde kigget med over skulderen. ,,Leura prøv lige at kaste et blik på det her.” sagde han til hans lillesøster. ,, Det er da fedt. Hvor er konvolutten?” sagde Leura. Hun rodede lidt rundt, men Eroda kom hende i forkøbet. ,,fundet.” sagde han og åbnede den:

” Hr og Frøken Temuco, nedenuder vil i finde indkøbslisten til jeres skoleår på Falcon, skole for elemæntær betvingelse:

Krympe drage efter eget valg

Drage tilbehør og drage foder

Stjerne kikkert i sølv

stjernekort med anført navn

standard-ingridiens-sæt 1

frø-kasse

avatar-begyndermagi af Gunvald Grifflentorn

standard sværd i sølv

standard kedel i bronze

Begynder brygning af Nigellanta Snurrenknop.

I skal møde op på lufthavns toilettet. Her vil i finde et toilet der er i stykker. I skal bare trække ud og røre væggen med jeres hånd og så skal i igennem døren. Herefter hopper i i vandet og så lader i jer føre med strømmen og så er i på skolen. Her vil i finde en lærer der hjælper jer op til slottet.

 

Da Eroda var færdig med at læse så han på sine plejeforældre. ”uheldet med grillen sidste år...” begyndte han. ,,Ja” sagde hans plejemor bare. ”og uheldet i svømmehallen...” sagde Leura, selvom hun allerede kendte svaret. ”ja” sagde hendes plejefar før hun fik lov til at tale færdig. ,,må vi?” spurgte Eroda. ,,Nej” svarede hans plejefar. ,,Hvorfor ikke?” spurgte Leura. ,, Fordi da vi tog jer til os sagde dine forældre ikke...” begyndte hendes plejemor men hendes plejefar afbrød hende: Emily, du skulle ikke have... de skulle ikke have...”. plejemoren, Emily, satte sig på armlænet af en lænestol. ,,de har ret til at vide besked, Niels, det har jeg altid ment. De har ret til at vide hvorfor...” sagde Emily. ,,Nej, de er for unge.” sagde plejefaren, som åbenbart hed Niels, og satte sig i sofaen overfor lænestolen hvor Emily sad. ,,De skal have at vide hvorfor, uanset hvornår, så hvorfor ikke nu?” sagde Emily, som så ud til at have planlagt den her diskusion i lang tid, og så på hendes mand. ,,De ønskede ikke at de vidste noget, det er jeg sikker på, for ellers ville de have sagt det til os” sagde Niels. Leura så på Emily. Hvad var det for en hemmelighed, som de havde holdt hemmelig for dem i så lang tid? Hun så over på Eroda, der havde det samme udtryk af nysgerrighed i øjnene. ,,Lad dem selv bestemme om de vil vide det” sagde Emily.,,Børn, vil i have at vide hvad der i virkeligheden skete med jeres forældre?” Niels så ud som om han havde opgivet. ,,Ja” sagde Leura og Eroda enstemmigt før der var gået et sekund. ,,Okay,” sagde Emily,

 

 ,,for ti år siden, da jeres forældre sidst blev set i live, kørte de hen til os, med to børn, som knap havde set den by de bor i, og sagde at de skulle noget, som de ikke fortalte os om, og sagde at de måske ikke ville komme hjem, og siden er de ikke blevet set. Jeres mor og far tilhørte noget man kalder Vogtere, eller Beskyttere, og de skulle ud på en mission for Vogterene, det er vi ikke i tvivl om, og siden den dag er de ikke blevet set, og de formodes døde. Eller det stod der idet mindste i Posten, som er en Avatar-avis.” Emily holdt inde for at trække vejret. ”hvad er… Avatarer?” spurgte Eroda med det samme. Men til sin forbløffelse var det Niels der svarede: ,,Det er et folk, der lever i bjergene, langt herfra. De lever i de høje bjerge og er derfor ikke blevet set. Der er 5 forskellige slags Avatar-blod:

Aéri, der er Natur-blod. Jitsí, der er Sten-blod. Sáruma, der er Ild-blod. Géngí, der er Vand-blod. Úara der er Luft-blod.” Niels holdt inde et stykke tid, og tørrede sine øjne, som om alle disse minder stak ham dybt i hjertet ,,men hvordan fik i fat i den Avatar-avis?” sagde Eroda. ,, Fru Pelkins, overfor er en Avatar” svarede Emily.

 ,,Nå det er sådan de ser ud,” sagde Leura, mens hun vidste hun tænkte det samme som sin Tvillingebror, nemlig at de begge håbede ikke alle Avatarer ligner tudser med falmede, støvet-farvede duge på. ,,Nu er det tid til at sove, Børn.” sagde Emily. Tvillingerne havde intet andet valg end at gå i seng.Eroda og Leura gik ned ad gangen med de gamle malerier. Og så drejede Leura af og gik ind gennem en dør hvor der var et lille skilt med påskriften:Leura i guld. Eroda gik videre og gik ind af en dør med påskriften: Eroda, og lagde sig på sin seng, og lukkede øjnene. Han prøvede at sove, men kunne ikke. Han havde alt for mange tanker til at køre rundt i hovedet, og prøvede derfor at lægge sig om på siden. Efter hvad der føltes som timer faldt han endelig i søvn, i en drøm med store, gråhårede personer med ørnenæser og rynker ned til hagen, der omringede ham og skar ansigter ad ham.

 

 Efter nogle minutter, eller sådan følte Eroda det, blev han vækket af et forfærdeligt spektakel i skakten ved hans seng. Da han kiggede derind så han Leuras øjne titte ud mellem de vandrette metalpinde et stykke inde. ,,kan du heller ikke sove,brormand?” sagde Leura. ,,Det kan jeg heller ikke, nej” sagde Eroda. Men pludselig blev de afbrudt af Emily der kom ind af Leuras dør. ,,nej, nu har jeg lige godt aldrig. Kan i SÅ komme i seng og sove.” sagde hun og lukkede døren. Der var ikke noget andet at gøre end at lægge sig ned. ,,Godnat, brormand” sagde Leura. ,,Godnat, søs” sagde Eroda. Det gik lige pludselig nemmere med at sove når man kunne glæde sig til at skulle begynde på Falcon.

Emily havde, som sædvanlig, morgenmaden klar når Eroda og Leura stod op. Eroda påklædte sig, og gik ned forbi gangen med de gamle billeder med de falmede farver, og glimtløse øjne. Den dag skulle de ud at købe ind til, når de skulle på Falcon. Og der lå, til alles begejstring, en seddel med anvisninger om hvordan man køber tingene, i konvolutten fra dagen før. Det viste sig at de skulle gå ud i skoven, og gå hen til det ældste egetræ, de kunne finde, og banke på barken mens de hviskede: Shárá Júin lái cótrá, Séc soló-caló-cabre, der betød: lad ilden fjerne dig, så dine hemmeligheder ses. Og så skete der noget fantastisk. Træet stod i flammer, så brede trappetrin kom til syne i træet, der førte op i skyerne. Og da de kom derop fik de et chok. Der var myldren af mennesker, købmænd og dyr. Det lugtede af røget skinke, brændte mandler, og en mærkelig uidentificerbar lugt, som lugtede som en blanding af lugten fra et bål, og komøg. De startede fra en ende af. De gik ind i en butik der hed, Krympedrager og udstyr. De stod lidt og kiggede på butikken, men besluttede så at gå ind. Der var små drager der fløj rundt i lokalet, nogle der var  bure og andre der sad på skulderen af kunderne. De gik hen til disken, hvor en mand, med et tandløst smil, som et bombekrater, og hår i samme farrve og konsistens som spindelvæv, tog imod dem. ,,Hvad kan jeg så hjælpe jer med?” spurgte han, med et smil, der mindst kunne give tandlæger mareridt i uger, og så på Eroda. ,,Jo altså... vi fik et brev... der står at vi skal medbringe Krympedrager... Falcon?” sagde Eroda i håb om at han ville forstå det. ,,Javel, så... Falcon siger i? Jamen så skal vi da have fundet nogle drager til jer.” sagde han, med et smil som fik Eroda til at tænke, at der nok aldrig havde været en tandbørste i den mund.

,,Her er en ide, hvad med at i bare går rundt og kigger, så kan i komme op og hente mig når i har fundet den i vil have.” sagde han, og gik op mod disken, hvor han gav sig til at vise en mand, der så ud til at visne hen foran dem, hvor dragerne er. Det med at finde dragerne var nu ikke så svært, det var nærmere det med at få dem med op til disken. Manden fra før kom hen til dem igen og gav sig til at undersøge Leuras blå drage. ,,det er en Japansk Vanddrage, kan jeg se, og hvad med din, min ven?” sagde han og rakte ud efter Erodas drage mens han rakte Vanddragen tilbage til Leura. ,, Ja... Ja... det her... det er en Europæisk Flammeham. Det er den ældste dragerace der findes... men kom nu med ud i baglokalet. Og sørg for ikke at røre dem” tilføjede han, da Leura var ved at røre den. De gik om bag disken og manden lukkede dem ind i et mørkt rum. De stod der, kun med en eneste stribe lys der kom gennem døren, inden manden lukkede den. Nu var der helt mørkt. Og først nu opdagede Eroda at hans plejeforældre ikke var gået med ind. De kunne ikke se deres drager, men de kunne mærke dem, og så sagde mandens hæse stemme: ,,Nu må i gerne røre ved dragerne, men i får nok en lille overraskelse.” Eroda kunne høre Leura rumstere et sted til højre for ham, og så tog han mod til sig, rørte ved dragens pande, kunne mærke en varm følelse flyde gennem kropen, som rislende vand, fra top til tå, Leura havde åbenbart også oplevet det, for hun larmede ikke så meget mere, faktisk sagde hun ikke noget. Eroda var bange for at hun var død, men så med et lød mandens stemme: ,,Godt. Nu skal i gentage efter mig:

Aéri, Jitsi, Shárá, Géngí ár Ýarí: cómbata fró déko bórar án ávátár.

( natur,sten,ild,vand og luft: forén jer med denne bærer af avatar-magi)

Og det gjorde de så. Mens de sagde det skete der noget underligt.

Da Leura sagde ,,Géngí” kom der et blåt glimt fra hendes drage. Den blev mere gennemtrængende blå. Og mens Eroda sagde ,,Shárá” skete der ligeledes, men denne gang kom der et rødt glimt fra hans drage, igen en mere gennemtrængende farve, end den var før. ,, det i lige sagde, betyder, oversat fra Avatar-mål: Natur, Sten, Ild, Vand og Luft: forén jer med denne bærer af avatar-magi. Lagde i mærke til hvilke ord i sagde da jeres drage reagerede? Leura...?” sagde manden, og der gik lidt før Leura svarede, som om hun først lige skulle opfatte hvad der var sket: ,,Ja... da jeg sagde Géngí kom der et blåt skin fra min drage. Som om den var blevet hidkaldt eller noget.” og så blev der stille lidt, mens manden lod til at tænke sig om, før han sagde: ,,ja... nuvel. Jeg ville sige at din drage har accepteret dig som sin fører. Eroda, din tur.” mens Eroda tænkte på, hvor manden kendte deres navne fra, sagde han: ,, jo altså... der kom et rødt glimt fra min drage.” der blev stille igen, da ingen lod til at ville sige noget. Men så, et sekund senere, sagde manden: ,,din drage lader ogsåm til at have accepteret dig som din fører. Jeg kan se i ikke helt forstår, hvad jeg mener, har jeg ret? Nå, men drager søger dybt ind i jeres sind, for at finde jeres forældres drages identitet. De vælger farve efter jeres forældres drages farve, forstår i? Døtre arver dragefarve efter deres mor, mens sønnerne arver dragefarve efter deres far. Jeg kendte jeres forældre forstår i... frygteligt tab, syntes jeg. Nå i må gerne gå ud til jeres plejeforældre igen.” sagde han før nogen af dem kunne nå at stille ham spørgsmål. De spurgte om prisen, og manden sagde: ,, 2 drager koster 4 guld og 3 sølv.” men da ingen af Tvillingerne havde tænkt på prisen, dalede deres begejstring lige så hurtigt som en flyver uden motor. Men til deres forbløffelse, endnu en gang, trak deres bedstefar en kæmpe kartoffelsæk op af lommen. ,, det med at jeres forældre ikke havde sagt noget til os om at i skulle gennemgå avatar-uddannelse, det passede ikke. De gav mig den her pose penge og sagde at sådan en skulle i have hver. Og jeg har to af de her poser derhjemme. Så betragt det her som en gave.” sagde han og trak 4 store guldmønter og 3 mindre sølvmønter op af posen. De gik ud i butikken igen. De fortsatte på listen. De gik ind i en underlig butik, med en stjerne og en måne på et lilla skilt, samt teksten, Stjerner. Inde i butikken stod en gammel dame i noget der lignede en lilla dug, bag disken. ,,Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte damen med et udtryk som fik hende til at ligne en baby. Leura, der havde fået mere mod til sig, sagde: ,,Vi, min bror og jeg, skal have en stjernekikkert i sølv og et udfyldt stjernekort, tak” og den gamle dame reagerede hurtigt. Hun gaflede med sin klolignende hånd ned under disken og tog en sølvkikkert frem. Hun gravede nu frem i et skab over disken og tog et sammenrullet stykke A2 papir frem. ,, 3 guld” sagde hun bare. Niels betalte igen. De gik ud igen. ,,Hvad skal vi så købe nu?” sagde Eroda.

,,Vi skal herind, tror jeg” sagde Emily. De gik ind gennem en dunkel, vindblæst dør.

Da de trådte indenfor gispede Emily. Der hang døde frøer, afhuggede slangehoveder og mange andre ting. De trådte hen til disken som var lavet af glas over en masse reagensglas og indholdelses glas. Der var døde tudser og fiskeæg og andre uhyggelige ting. I første omgang var der ikke en lyd at høre. Så kiggee alle rundt for at finde et ”lukket” skilt og så lød der en lyd. Der var ingen der havde hørt hende komme, men der, lige foran dem, stod en sorthåret dame, hvis hud så ud som om hun havde levet under jorden i alt for lang tid. ,, hvad kan jeg hjælpe med?” sagde hun. Hendes stemme lød sær. Som en hvinen fra hjul. Eller som når man kradser neglene mod en tavle. Da ingen turde sige noget, brød Niels stilheden: ,,har i standard-ingridiens sæt 1? Og frøkasser? Og en standard-kedel i bronze?” der blev stille mens damen rodede med nogle kasser bag disken. Hun stillede varene på disken og sagde: ,,ellers andet?” der blev stille lidt. Niels udstødte en uhørlig hvisken og damen gik. Det samme gjorde Tvillingerne og plejeforældrene.

De gik videre for at lede efter et sted at købe bøger. Grifflenblæks Bogbutik. Det måtte være der. De gik ind. Der var en disk længst ovre i et hjørne. Bag den stod der en mand med en næse som et kosteskaft. Da alle havde travlt med at se om bussemændene var lige så store som næsen, brød Emily stilheden: ,, vi skal finde en bog, avatar-begyndermagi af Gunvald Grifflentorn, har i den?” manden trak dem med om bag nogle reoler . ,,Ja... min kære fætter var jo god til at skrive bøger, selvom han til sidst at gå ad gale veje, så den har vi naturligvis.” sagde han med ligegyldighed malet så tydeligt i stemmen som sort på hvidt. ,,og der er også en anden bog, Begynder brygning af Nigellanta Snurrenknop. Har i den også?” sagde Emily igen.

Denne gang førte han dem tilbage til disken og tog en bog under disken. De betalte og skyndte sig ud fra butikken. Nu manglede de kun det, Eroda havde glædet sig mest til. Sværdet. De tog hen til en butik der hed: Methal og Smedhs, og gik hen til manden bag disken. For der var ingen dør. Det var et telt uden sider. Der lugtede af metaller og det var bagende varmt.

Eroda stillede sig hen til en mand med så store muskler, at hvis det var skinker kunne de brødføde en familie i et år, og sagde: ,, 2 standard-sværd i sølv, til skolebrug, tak.” Manden gav sig til at hamre og smede på sølvet og gav 2 sværd til dem efter nogle minutter. ,,5 guld.” sagde han med en  ru, rungende stemme. De betalte og gik ud. Nu, da det var sen eftermiddag myldrede gaden med folk. Leura hørte flere tilbud blive råbt ud på gaden, som feks. ,,5 tudse-tæer, 4 sølv. Det er det rene røverkøb.” eller ,,2 Pentalske krigerblad, 1 guld kiloet.” de gik videre hen ad gaden og så en gammel mand, med en sandslebet egetræskæp i hånden, stå roligt og snakke med en mand, med skæg til langt ned om skuldrene og som desuden var så rød i hovedet at Eroda først troede han var en del af de røde rødder bag ham. De gik videre og hen til hullet de var kommet op ad. Niels hviskede ordene og bankede på stammen. Da de kiggede sig over skulderen så de, at der stak flere træer op gennem skyerne. De var langt fra hinanden, og Eroda gættede på at der måtte være ét træ i hver skov, der førte hertil. Da han spurgte Niels om det kunne passe fik han intet svar. De travede hjem, spiste nogle pølser fra dagen før, og gik i seng. Leura kiggede ud af sit vindue og så solen gå ned i horisonten bag nogle træer. Dagen efter skete der ikke så meget. Eroda og Leura spillede nogle spil som Emily havde købt, da de var omme i baglokalet i den underlige butik. Der var Rap-kort, hvor formålet var at lægge kortene i rækkefølge. Man starter med otte kort og trak op fra en bunke, hvis man ikke havde noget der passede. Kortene rappede en over fingrene hvis man tabte. Der var Chigs-terning, hvor man gætter på antallet af øjne på terningen. Forskellen fra de her terninger og normale terninger var, at det her var rigtige øjne, der skød med øjensafter, hvis man snød. Leura blev ramt i næsten hvert eneste spil. Der var Entorpia, der gælder om at komme sikkert gennem spillet. Du slår med terningerne, rykker din brik, lander på et dyr, dyret holograferes hvorefter der kommer kød på. Bare en minifigur, selvfølgelig, og så skal du sige det dyr som spiser det holograferede dyr. De hyggede sig resten af dagen med spillene, og Emily kom med friskpresset æble-juice og kage. De lagde sig til at sove, og Eroda og Leura besluttede, ikke at gøre brug af skakten, for at snakke om deres første skoledag, dagen efter, så da Emily åbnede døren og så at Leura sov tungt og godt, smilte hun og gik ind og tjekkede om Eroda også sov, hvilket hun troede han gjorde. Men da døren var lukket i med et let hvin spærrede Eroda begge øjne op og lå med en masse tanker svirrende gennem knolden. Men han tvang tankerne ude, og han lukkede øjnene hårdt i, og faldt efter lidt tid i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...