The Hunger Games - Arenaens rædsler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2012
  • Opdateret: 29 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 12-årige Edur's enæggede tvillingesøster bliver valgt i det 37-Dødsspil, den dag Edur selv har sværget at tage søsterens plads hvis det nogensinde sker, ser Edur det som en dødsdom. Hun vil bare væk så hurtigt som muligt. Men hvad hjælper det hvis mystiske Spilmestre måske og måske ikke holder en i live kun for at sende den ene rædsel efter den anden efter en?

5Likes
11Kommentarer
1371Visninger
AA

1. Prolog

Mine ben trommer af sted. Mit hjerte galoperer. Sveden løber af mig, men frygten driver  mig frem. Jeg er så bange. Noget jager  mig i natten. Noget. Nogen. Min hals brænder, jeg har ikke mere luft. Jeg ved at jeg bliver nød til at stoppe. Men frygten er for stor. Jeg er så bange. Bange for det der jager mig i natten. Jeg ved hvad det er. Jeg ved hvem det er. Jeg snubler, ruller rundt og kommer på benene. Nu er det for sent at løbe videre. Jeg ved det. Jeg kan mærke at det har indhentet mig. Hun har fundet mig. Jeg venter. Holder øje med skoven. Med skyggerne. Med mørket. Og lige da det er ved at blive for meget at skulle stå og vente, lige da jeg begynder at mærke min forstand sprække, lige i det sekund træder hun frem fra skyggerne.

Min søster. 

Mit sidste holdepunkt forsvinder og jeg træder over hysteriets usynlige grænse.

Og selv om det er håbløst, selv om det er mod al fornuft, selv om det er sindssygt, drejer jeg om på hælen og begynder at løbe. Flygte fra det jeg ikke kan overvinde.

Bag mig stiger hendes hånlige, klingende latter op mod himlen. Hun ved at jeg ikke kan undslippe. Hun ved at jeg er fanget. 

Jeg løber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...