Eventyret ”den nye tid” anno 2011

Engang for utrolig længe siden Vi snakker her ca. om en uge ringede mobiltelefonen pludselig mens Pinocchio stod i sin stue ja hallo det er træmanden her som i weekenden havde en kæp i øret hvem er du så i den anden ende som ønsker mig i telefon røret hej Pinocchio det er Tornerose her jeg kan simpelthen ikke sove kan du ikke sende nogle sms med vitser som er rigtig sjove det tror pokker sagde Pinocchio du har jo sovet i over hundrede år men jeg finder lige dem på nettet som jeg selv grinede af i går mange tak skal du have Pinocchio mens jeg har dig, har du hørt det sidste pigen med svovlstikkerne er brændt af historien er desværre en af de triste lad mig høre hvad der skete med hende jo nu skal du høre hvad der skete hun havde mødt en rigtig sød fyr som gik i skoven med en der hed Grethe fyren selv hed Hans og var helt ude i skoven og Klodshans havde sagt at det var et nummer for han rendte rundt ude i skoven med Grethe mens han hele tiden gik og smed krummer

1Likes
0Kommentarer
473Visninger
AA

1. Eventyret ”den nye tid” anno 2011

Engang for utrolig længe siden

Vi snakker her ca. om en uge

ringede mobiltelefonen pludselig

mens Pinocchio stod i sin stue

 

ja hallo det er træmanden her

som i weekenden havde en kæp i øret

hvem er du så i den anden ende

som ønsker mig i telefon røret

 

hej Pinocchio det er Tornerose her

jeg kan simpelthen ikke sove

kan du ikke sende nogle sms

med vitser som er rigtig sjove

 

det tror pokker sagde Pinocchio

du har jo sovet i over hundrede år

men jeg finder lige dem på nettet

som jeg selv grinede af i går

 

mange tak skal du have Pinocchio

mens jeg har dig, har du hørt det sidste

pigen med svovlstikkerne er brændt af

historien er desværre en af de triste

 

lad mig høre hvad der skete med hende

jo nu skal du høre hvad der skete

hun havde mødt en rigtig sød fyr

som gik i skoven med en der hed Grethe

 

fyren selv hed Hans og var helt ude i skoven

og Klodshans havde sagt at det var et nummer

for han rendte rundt ude i skoven med Grethe

mens han hele tiden gik og smed krummer

 

hmm sagde Pinocchio hvorfor mon han gjorde det

tja sagde Tornerose det var vist for at finde vej

han kom til et pandekage hus og bosatte sig der

og nu har han fået job med at lave pandekage dej

 

så nu er pigen med svovlstikkerne single igen

det er nu synd for hende at det ikke går godt

hmm sagde Pinocchio hun skal bare friskes op

og så klædes i noget tøj som er smukt blåt

 

så finder hun sikkert en eventyr prins med det samme

hun er jo sød så hun er nok kun single i en uge

nå Tornerose jeg må desværre slutte af med dig nu

for jeg skal ud og spise sushi med den lille havfrue

 

okay Pinocchio pas nu på dig selv og hils hende

det skal jeg nok og hils din mand Ole Lukøje

sig til ham at han snart må komme forbi en tur

og især når jeg har lagt mig i min hængekøje

 

imens rendte Rødhætte rundt ude i skoven

hun havde lige været nede og handle lidt ind

åh nu har jeg igen brugt for meget på Dankortet

sukkede hun mens der rendte en tåre på hendes kind

 

pludselig sprang ulven frem og sagde surt og højt

hvor pokker har du opholdt dig hele dagen skat

du lovede at lave mad til mig og bedstemor til middag

jamen jeg gjorde indkøb hvor jeg fik mest rabat

 

og alligevel har du overtrukket vores fælleskonto

det skete aldrig da jeg var gift med Tomme Lise

se nu at skynd dig hjem for bedstemor venter

vi skal vel for pokker snart have noget at spise

 

Rødhætte tog hjem og ulven tog en tur på kroen

Der mødte han Peter pan som flirtede med Snehvide

Vil du med til fodboldkamp her i weekenden Peter

Spurgte ulven mens han satte sig ned ved hans side

 

Det kommer an på om min løn er gået ind sagde han

Hmm sagde ulven kommer den ikke som den plejer

Jo sagde Peter men på ønske øen er der Finans krise

Så ulv går du ikke op og henter en håndfuld bajere

 

Ulven nikkede og traskede op til baren og bestilte

Mens han stod der så han den grimme ælling

Hallo grimme ælling har du set noget til Guldlok

Hun skylder mig en masse penge den dumme kælling

 

Nej det har jeg godt ikke sagde den grimme ælling

For hun skylder også mig en hulens masse penge

Hmm sagde ulven jeg tror vist hun skylder en masse

Og hun har gemt sig hos de tre bjørne så længe

 

En dag må vi tage op til hende og indkræve det

Som vi alle sammen vist hos hende har til gode

Og betaler hun ikke hvad hun skylder os alle

Så smører vi jordbær marmelade ud i hendes hoved

 

For jeg går ikke ind for vold slog ulven meget fast

Men jeg vil have hvad hun skylder mig tilbage

Nå du må hygge dig grimme ælling vi ses

Og kig du bare forbi til kaffe en af de her dage

 

Ulven satte øllene ned på bordet ved Peter pan

Nu skal vi tre drikke og omgangen her giver jeg

Men i det samme ringede ulvens mobil telefon

Rødhætte sagde, kommer du hjem for vi savner dig

 

Bedstemor er ved at være bekymret for dig skat

Jeg kommer senere så begynd i nu bare at spise

Ulven lagde røret på og tog en bajer og grinte

Ja sådan var livet ikke da jeg havde Tomme Lise

 

Peter pan kiggede på ulven og spurgte grinende

Hvorfor har du sådanne store øjne og stor mund

Ulven grinede og sagde øjnene skal jeg se øllet med

Og det andet er for at kunne tømme flaskens bund

 

I er godt tosset begge to sagde Snehvide grinende

Mens hun ledte, hvor pokker har jeg gjort af fyrtøjet

Du kan låne noget ild af mig sagde ulven venligt

Puha sagde Peter pan godt man aldrig har røget

 

Udenfor kroen, kom Klods Hans kørende i sin Bmw

Han havde lyst til at køre en tur ud og se lidt af verden

Med musik blæsende og soltaget åbent kørte han

Op på slotspladsen for at hente prinsesse på ærten

 

Hun stod pænt ventende i sin smukke hvide kjole

Og pænt steg han ud og åbnede døren så galant

Hun steg ind og han lukkede døren pænt efter hende

Og ned af bjerget kunne man se de hurtigt forsvandt

 

Pigen med svovlstikkerne sad derhjemme og græd

Og hun drak en flaske rødvin som hurtigt røg ned

Hvorfor skal jeg altid brændes af sagde hun trist

Men der var ingen der svarede og havde medlidenhed

 

Hun satte sig ved computeren og oprettede en profil

på en dating side og skrev hvad det var at hun søgte

en tinsoldat svarede straks på hendes indrykning

han havde også søgt efter kærligheden med lys og lygte

 

de to begyndte nu at chatte sammen på internettet

og som han skrev til hende havde han aldrig løjet

du skal ikke rende og sælge svovlstikker mere

for vælger du mig i livet har du altid fyrtøjet

 

imens sad Pinocchio og spiste med den lille havfrue

hun var den kvinde i livet som gjorde ham så glad

de sad på den smukkeste fiskerestaurant og spiste

og de mente begge at sushi var fremtidens mad

 

udenfor var det nu begyndt at regne en lille smule

og nede på kroen skulle ulven nu hjem til Rødhætte

vi snakkes lige ved en gang i weekenden sagde han

om vi skal til fodbold sammen så kan vi forsætte

 

ja lad os det sagde Peter pan, du giver lige et kald

så finder vi to lige ud af om vi skal se noget bold

kom godt hjem og hils Rødhætte og bedstemor fra mig

nu vil jeg drikke den her bajer mens den stadig er kold

 

ulven begyndte at gå hjem til Rødhætte og bedstemor

og lige da han skulle over gaden mødte han guldlok

han greb fat i hende og sagde nu vil jeg have mine penge

for nu tror jeg da vist lige at jeg har ventet længe nok

 

guldlok gav ulven sine penge og undskyldte mange gange

og ulven tog glad hjem til Rødhætte og bedstemor

Rødhætte varmede resten af maden på komfuret til ulven

Og gik ind og dækkede op til ham ved det store spisebord

 

Tornerose lå i sin seng og kunne stadig ikke falde i søvn

Pinocchio havde så lige åbenbart glemt at skrive til hende

Hun sendte ham en sms med beskeden ”jeg kan ikke sove”

De hundrede år hun sov førhen var nu et fælt minde

 

Pinocchio skrev tilbage ”jeg sidder lige og hygge spiser”

Tornerose tændte tv’et og slog over på et godt program

Det handlede om en prins der var faldet ned fra et slot

Og havde kæmpet for at gå igen efter at have været lam

 

Åh tænkte Tornerose sådan en prins er en for mig

Han vil kæmpe for at alting bliver så pokkers godt

Måske skulle jeg skifte Ole Lukøje ud med ham

Det er lige sådan en prins jeg kan bruge på mit slot

 

Imens gik Hans rundt ude i skoven og havde fortrudt

Han havde indset at livet åbenbart ikke kun er, krummer

Han ringede op til den lille pige med svovlstikkerne

Men hun smed på med beskeden ”jeg er ikke et nummer”

 

Mørket begyndte stille at sænke sig over eventyrs landet

Og langt de fleste var nu på vej i seng for at putte

Tornerose var langt om længe endelig faldet i søvn

Og Peter pan fløj til ønske øen for dagen at slutte

 

Det tog godt nok noget tid at komme dertil i en brandert

Men han nåede helskindet og sikkert hjem til øen i tide

Og gik nu til køjs i en syv hestes brandert med tøj på

Mens han lå sødt og drømte om dagen med Snehvide

 

Og alle sov i eventyrs landet dog med undtagelse af to

De sad bag skærmen og chattede glade og velfornøjet

Pigen med svovlstikkerne havde fundet glæden igen

Hun var nu helt tændt af eventyret om fyrtøjet

 

Nattens timer forsvandt hurtigt og solen vågnede op

Ude i badet hørte man den grimme ælling synge glad

Ole Lukøje havde haft en travl nat med at besøge folk

Han var nu gået i seng efter at have spist sin morgenmad

 

Prinsessen på ærten og Klods Hans kørte op af bjerget

De havde opgivet at køre verden rundt og kom nu tilbage

De havde besluttet sig at blive gift med et kæmpe bryllup

Sådan at de smukt kunne leve lykkeligt sammen alle dage

 

Og alle i eventyrs landet var inviteret med hver og en

Og de kom iført kjole og smoking mens klokkerne slog

Op af gulvet gik prinsessen på ærten i den smukkeste kjole

Og præsten velsignede dem da de sagde ja begge to

 

Alle klappede højt i kirken mens de jublede af glæde

Hvem havde dog troet det om prinsesse på ærten

Snakken gik rundt i hele eventyrs landet hvor godt det var

Mens de begge to var taget på bryllups rejse i hele verden

 

Jo det hele endte lykkeligt til sidst for alle i eventyrs landet

Hans fandt senere i historien sammen med Tomme Lise

Rødhætte og ulven bor stadig i skoven med bedstemor

Og han kommer stadig for sent hjem når han skal spise

 

Pigen med svovlstikkerne fandt endelig sin flamme

Tinsoldaten og hende fik fire af de dejligste unger

Snehvide og Peter pan flyttede sammen på ønske øen

Hun blev erklæret rask efter at have haft kræft i sine lunger

 

Hun stoppede med at ryge og advarer nu andre om faren

Og Guldlok fik betalt sin gæld og var nu ej mere en kælling

Hun blev damefrisør og har sin egen salon i eventyrs landet

Og fik to børn og flyttede sammen med den grimme ælling

 

Tornerose fik i en kort periode sovemedicin og det hjalp

Hun har ikke de tanker der gør at hun må gå og døje

Den lamme prins er for længst smidt ud af hovedet

Hun passer sin have og er lykkeligt gift med Ole Lukøje

 

Pinocchio fik endelig sin havfrue da han friede til sidst

Som han sagde det var det bedste han havde lavet

Efter de blev gift og fik et barn solgte de deres hus

Og tog beslutningen om at vende lykkelig tilbage i havet

 

Nu mangler der kun en eventyrs figur tilbage i historien

For at det hele passer og ender som det skal, nemlig godt

Hun valgte at forblive single og hjælpe fattige i verden

Og alle kendte hende som en kærlig og hjælpsom Askepot

 

I eventyrs landet husker alle den nye tid som noget godt

De stod sammen og fik rettet op på det der var frygteligt

Nu lever de alle i glæde og harmoni med hinanden

Og derfor ender denne historie så også lykkeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...