The Silence Of The Forest!

De to piger er frygtindgydende. Man har hørt rygter om dem. De er lydløse og man kan aldrig vide om de er i nærheden. I hvert fald ikke, hvis man er på en tur i den store skov kaldet Kieron. Det er meget få folk, der var sluppet halvt levende ud af Kieron. Og der var stort set ingen, der var sluppet fuldkommen levende ud af Kieron. Hvad sker der så når der kommer to klasser, der skal prøve at overleve ved hjælp af naturens produkter uden nogen hjælp fra deres lærer og uden nogen form for elektronik? Hvad sker der med Nathalie da hun lige nøjagtig slipper væk fra de to frygtindgydende piger? Hvorfor forsvinder der flere og flere elever fra de to klasser? Er det de to pigers skyld?

3Likes
6Kommentarer
853Visninger
AA

3. Vi skal kunne hamle op med dem!

Nathalie P.O.V

Jeg løb godt jeg kunne gennem skoven tilbage til lejren. Det gik ikke særlig på grund af den gift, der havde været på de pile. Jeg gad virkelig godt vide, hvordan hende ME eller, hvad det var hun blev kaldt havde fået fat i den gift uden sådan set få giften ind i sin egen krop. Og værre endnu så render jeg halvvejs død rundt i skoven på vej hen til et sted jeg aldrig vil nå hen til, fordi de to sindssyge piger med garanti var i hælene på mig lige nu.

"Du slipper ikke væk fra mig." Jeg kunne høre hendes stemme, men jeg var bare ikke helt sikker på, hvorfra hendes stemme kom fra.

Jeg faldte over en pind. Jeg kravlede videre så godt jeg kunne. Jeg kunne høre en gren knække og jeg vidste med sikkerhed at de var her. Jeg famlede rundt efter et slags våben, men det tætteste jeg kunne komme på et våben var en pind men en spids ende.Det skulle nok vise sig at være et spyd, hvis jeg ikke tog helt fejl.

Jeg samlede pinden op og kiggede lidt rundt og da jeg sådan cirka havde fået øje på dem kastede jeg spyddet dem. Jeg så det snittede hende med sværdet på armen og hendes øjne begyndte at lyne. Hende med buen tog en pil og gjorde sig klar til at skyde. Hun havde den rettet mod mig, men hun affyrede aldrig pilen. Hun lignede en, der afventede ordre.

"Vi smutter ME. De andre har hørt os nu." De vendte sig pludselig om og løb ind i skoven. Jeg hørte en velkendt stemme kalde på mig, men jeg følte jeg blev svagere og svagere. Giften. Giften var allerede begyndt at virke. Sikke dog en møgdag. Eller var det aften? Jeg ved det ikke helt.

"Gift. Få giften ud af min krop." Jeg kunne mærke jeg blev løftet, men jeg kunne samtidig mærke, at min krop var ved at blive lam. Jeg kunne ikke mærke mit ene ben. Og det var sjovt nok det ben pilen havde ramt. Skønt.

De gjorde, hvad de kunne for at holde mig vågen imens de sugede giften ud af min krop, men det tog sin tid, fordi giften allerede var noget rundt i stort set hele min krop.

Til sidst så lykkedes det dem dog alligevel at gøre det. Jeg havde det dog stadig som om min krop var lam, men det gik over efter nogle timer.

Jeg faldte til sidst i søvn og jeg vidste at Helly min bedste veninde og Leon min bedste ven lagde på, hver sin side af mig. De beskyttede mig og det ville de gøre lige meget, hvad vi ville gå igennem.

Jeg vidste allerede, hvad vi skulle bruge de næste par dage på. Vi skulle få lavet våben så vi kunne hamle op med de to piger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...