Mine samlede noveller

Her sætter jeg mine stile fra dansk ind. De kommer derfor til at handle om en masse forskelligt, men personligt kan jeg godt lide dem. De er selvfølgelig rettet igennem.

3Likes
0Kommentarer
3198Visninger
AA

1. Forladt - Novelle

Her er min novelle, der hedder Forladt. Opgaven gik ud på, at vi skulle finde på en historie, ud fra et billede, af en strand, hvor der lå en dukke. Her er min besvarelse:

 

 

Mia sad på sit værelse, i sine helt normale, og måske lidt kedelige bukser, som hun så tit gjorde. Der sad hun faktisk altid når hun kom hjem fra skole, for hun var ret bange for sin nye mor. Ikke at hun slog hende eller noget, men der var noget over hende, som Mia ikke kunne lide. Måske var det fordi hun var så ung? Mias nye mor var kun 29 år, og var derfor ret ung i forhold til Mias far, som var 41 år gammel. Mias nye mor, som faktisk hed Maria, var også så utrolig slank, man kunne ikke se, det kun var seks måneder siden hun havde født Markus. Mia kaldte dog for det meste bare Markus for ”dreng”. Mia huskede tilbage til starten, til de første dage hvor hendes far var nyforelsket. Så tænkte hun længere tilbage, og huskede de gode dage. De dage hvor hendes rigtige mor, og hendes far elskede hinanden. Mias mor var en nydelig kvinde i slutningen af trediverne med håret i en stram knold i nakken, og lækkert tøj. Før hun ikke blev overset. Det gjorde hun nu. Hendes stedmor elskede kun hendes egen søn. Og ellers så hun kun Mias far. Mia var glemt. Mia sad og kiggede på sig selv. Hun så en pige i en gammel og slidt bluse, og med gamle bukser. Mens hun sad der,  kiggede hun på dukkerne. Hun legede ikke rigtig med dem mere, men hun elskede dem, og ville ikke slippe dem. Det var dog lidt af en kamp hun kæmpede. Hendes stedmor synes de fyldte for meget, så hun ville have dem udryddet. Mia tog en ned, og sad med den. Det var ikke den bedste, det var kun den næstbedste. 

Mia kom til at tænke på den første dag. Den dag hun for første gang var sammen med hendes far og stedmor. De havde været ved stranden, men Karsten, hendes far, og Maria, hendes stedmor, havde kun talt om en kommende baby, som Maria gerne ville have. Mia havde haft sin dukke med, for så var der da en hun kunne snakke med. Mia havde siddet på mange sten den dag, for det synes hun var utrolig sjovt. Men siden den dag, havde hun ikke kunnet  finde sin dukke. Mia besluttede sig for at lede efter den. Hun kiggede under sengen, og i en masse kasser. Der var ingen dukke. Mia var ved at være træt af at lede. Hendes kastanje brune hår faldt hele tiden ned over de brune øjne, for nu når hun ikke havde sin mor, blev det aldrig sat op. Før i tiden sad det altid i nogle rigtig søde rottehaler. Mia kunne heller ikke se alt i hendes værelse, for det havde en mørk og trist farve, eftersom der ikke var blevet malet siden de flyttede ind.  

Mia tænkte igen tilbage på den dag ved stranden. Måske havde hun glemt dukken i den grønne bil, som egentlig ikke var særlig køn? Hun gik ud for at kigge, men hendes far var ikke hjemme endnu. I stedet gik hun ud mod det lyse og ret store køkken, for måske vidste Maria hvornår hendes far kom? Maria sagde bare at han vel var hjemme klokken fire, men hun var ikke sikker. Så gik hun tilbage til sin dreng, som hun var ved at lege med. Mia gik tilbage til sit værelse, og satte sig på sin lille og helt normale seng. Hun kiggede på uret, og tænkte :”Kom nu Mia. Du kan godt!”. Mia tog et ekstra kig på klokken, og så kunne hun se det. Klokken var halv fire. Så var der kun en halv time til hendes far kom hjem. Det var Mia meget glad for, for han kunne da se hende lidt endnu. Og så kunne hun finde sin dukke. Det glædede hun sig rigtig meget til. Mia smilede ved sig selv, og tænkte at dagen nok ikke var så slem endda. Hun smilede ellers kun når hun var i den lille skole, sammen med veninderne. Hun havde endnu ikke været hjemme ved nogen, og hun havde heller ikke haft nogle med hjemme. Det var nok fordi hun ikke måtte komme hjem til de andre, og hun turde ikke tage de andre med hjem, på grund af den nye mor. Maria synes nemlig ikke at man var gammel nok til at være alene hjemme ved andre, når man kun var syv år. De andre havde været hjemme ved hinanden, og snakkede altid om en eller anden sød hund, eller en ny dukke.  På en måde var Mia lidt udenfor, men hun havde alligevel mange venner.

Mia sad stadig på sit værelse, da hun hørte lyden af knasende sten, og vidste at en bil kørte ned ad indkørslen. Mia var sikker på at det var hendes far, så hun løb ud til den grimme bil. Da hun så sin far stige ud af bilen, gav hun ham et stort kram. Så blev han altid glad, og smilede over hele ansigtet. Og det gjorde han da også i dag. Mia spurgte, om hun lige måtte kigge i bilen. Det måtte hun da gerne, sagde hendes far og gik indenfor, for han var altid træt når han kom hjem. Mia kiggede i bilen, men kunne ikke finde dukken. Derfor besluttede hun sig for at spørge sin far, om han havde set noget. Hun gik ind, og fandt ham i stuen. ”Far, har du set Betty?”, spurgte Mia stille, og kiggede op mod sin far, der stod i den store stue med de grønne vægge. ”Hvem er Betty?” Smilede hendes far tilbage, og gik over mod en stor sort læder sofa. ”Betty, min ynglings dukke. Den har været væk længe, og jeg kan ikke finde den!”, blev Mia ved.”Mia, jeg aner virkelig ikke hvor din dukke er.”, svarede Mias far træt. Mia blev ked af det, og løb igennem den lyse gang ned på hendes værelse. Hun havde meget lyst til at kramme Betty, men den er jo væk. Mia tænkte tilbage på dagen ved stranden, den dag hendes liv var blevet slået i stykker, som når en sten rammer et spejl. Hun havde haft lyst til at kaste en sten mod billedet af hende, hendes mor og hendes far, men lod være, for det var hendes eneste minde fra tiden med sin mor. Mia satte sig tungt på sengen og kiggede ind i væggen. Efter at have siddet sådan i ti minutter, gik hun hen mod stuen igen. Hun kiggede åndsfraværende på billederne af hendes nye lillebror. Der var ikke ét billede af hende. Hun fandt sin far liggende på sofaen. ”Far!”, jamrede Mia højt. Mias far vågnede og kiggede på hende. ”Hvad nu skatte pige?”, spurgte han søvnigt. ”Kan du huske den strand vi gik tur på første gang jeg skulle møde Maria?”, spurgte Mia stille. Mias far kiggede på hende, og nikkede. ”Vil du ikke køre mig derhen søde far?”, spurgte Mia. Mias far fik et tænksomt udtryk i ansigtet, men det endte alligevel med at de tog af sted. Da Mia sidder på bagsædet i den dumme og grimme bil, tænkte hun på hvor hun havde lagt dukken. Hun tænkte på alle de forskellige sten hun sad på, mon hun havde glemt Betty der?

Da de ankom til stranden, kiggede Mia rundt. ”Nå, kan du huske hvor du glemte din dukke?”, spurgte hendes far træt. Mia kiggede lidt rundt. ”På en stor sten tror jeg”, Mia smilede stille sit lillepige smil. Karsten så træt på hende. Han kiggede mest bare ud mod havet, og gik ved siden af Mia. Mia kiggede slet ikke ud mod havet, da hun havde andre ting i hovedet. Hun kiggede efter alle de store sten. Pludselig så hun noget der kunne ligne en dukke, på en stor sten. Hun hev i sin fars jakke og pegede. Derefter løb hun derhen, og så med store øjne sin Betty, som var meget beskidt og utrolig ulækker, efter et år med regn og blæst og måske også lidt sne. Da Mia så den, blev hun så glad, at hun tog den op og omfavnede den. Hun løb stolt hen til sin far. ”Se far!”, sagde hun, og løftede dukken op, så han kunne se den. ”Er det Betty?”, smilede Karsten. ”Ja, ja det er det”, smilede Mia tilbage. De gik sammen tilbage til bilen, så de kunne komme hjem, og få dukken vasket.

Da de kom hjem, kiggede Maria på dem, og spurgte hvor de har været. Karsten forklarede at de var ude for at finde dukken, og smilede til Mia. Mia strålede som en sol, og kiggede hen mod Maria. Maria så dog ikke så glad ud. ”Hvad er der?”, spurgte Mia ligeud. Maria kiggede på Mia som om hun var dum. ”Der er det, at du har rigeligt med dukker, og jeg var bekymret for din far.”, svarede Maria koldt. Mia kiggede ned. Hun burde have vidst det. Vidst at det ikke ville ændre noget at hente dukken. Nu blev det Karstens tur til at sige noget: ”Maria, skat, du ved jeg elsker dig, men hvis du ikke snart acceptere Mia, kan dette forhold ikke holde.”, Maria kiggede bare på ham, så vente hun om på hælen, og gik ud mod stuen, hvor hendes lille dreng lå. Mia kiggede på sin far, og sammen gik de ud for at vaske dukken.

Senere samme aften da de skulle spise, smilede Maria faktisk til Mia, og det var aldrig sket før. De skulle have Mias livret, mexicansk, og det blev Mia glad for. Mia spiste til hun er ved at revne, for det smagte faktisk rigtig godt. Hun fik også snakket en del med Maria, som viste sig at være rigtig sød. Da klokken blev otte, og Mia skulle i seng, kom Maria og børstede hendes tænder. Mia besluttede sig for at Maria var meget bedre til at børste tænder, end hendes far var. Mia fik lov til at sove med Betty om aftenen, og Maria hjalp med at give den nattøj på. Da Mia skulle til at sove, efter Maria havde sagt godnat, kom hun til at smile. Det gik op for hende, at hun for første gang var begyndt at tænke på Maria som en mor, og Markus som lidt mere end en dreng. Den aften lagde hun sig til at sove, uden tårer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...