Jeg kan, jeg vil, jeg skal.

Her kan du læse uddrag fra mit liv. Dog er denne 'dagbog' nok ikke den bedste for folk med meget sarte sjæle. Da den kommer til at indeholde at handle om: spiseforstyrrelse, selvmordstanker og meget andet. Dog kommer den også til at indeholde gode ting, eller det håber jeg da.

1Likes
26Kommentarer
1068Visninger
AA

1. Mit liv.

Jeg fortæller intet om mig selv, da jeg er et hundrede procent anonym på denne bruger. Folk fra det virkelige liv, som jeg kender, befinder sig herinde, og de skal ikke vide at dette er min dagbog eller min bruger. Ja, jeg er flov over mig selv. Sådan er det, og det må jeg leve med. Jeg er flov over mig selv af rigtig rigtig mange grunde, måske mener i at det er åndssvagt, men sådan er jeg. Jeg håber på, at jeg en dag vil være stolt over de ting, som jeg har været igennem, da de trods alt har gjort mig, til den jeg er.

 

Igår fortalte jeg en om min spiseforstyrrelse. Han fortalte mig ting, som han selv har det skidt med mht. sig selv. Derfor syntes jeg, at han ikke fortjente at stå alene om det. Han vil rigtig gerne tabe sig, og han fik det rigtig dårligt over, at han havde spist for meget af usunde ting osv. Så jeg stod frem og fortalte om min spiseforstyrrelse. Han er den eneste der sådan rigtigt ved noget om den. Nu vil i jo så også blive informeret om den, men jeg har ikke snakket med min mor, veninder eller andre om den, da de bare bliver helt ude af den. Før i tiden kastede jeg lidt op efter jeg havde spist, det var dog kun om aftenen, da jeg ikke spiser morgenmad og sådan. Faktisk spiser jeg ofte ikke andet end aftensmad og måske lige et stykke rugbrød om eftermiddagen. Inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke spiser nok, men jeg.. Ja, ved ikke rigtig. Folk siger, at jeg er tynd, har en pæn krop osv. Men det jeg selv ser mig som er: fed, doven, klam, grim osv. Dog får jeg tit det modsatte af vide, men jeg føler lidt, at de siger det fordi, at de har medlidenhed med mig, selvom de ikke ved hvordan jeg har det og tænker.

 

Min veninde døde her for nogle år siden, det var faktisk der at det hele startede. Før det tænkte jeg ikke på noget andet end det gode i livet, men så kom jeg til en helt ukendt og ny periode i mit liv. Det var langt fra positivt, men jeg overlevede. Perioden er aldrig helt 'forsvundet', men jeg bearbejder den heller ikke, som jeg har gjort en gang. Problemet med mig er, at jeg ikke snakker om tingene eller mine 'problemer'. Jeg bilder mig selv ind, at jeg glemmer det hele, at jeg glemmer mine problemer, at jeg glemmer de negative ting i livet. Sandheden er, at jeg jo aldrig glemmer det helt. Det gør man nok heller ikke, når man snakker om det, men man får den støtte man behøver, og man skal ikke være alene om det. Det er jeg, da jeg ikke snakker om det. Dog har jeg fået den mærkelige idé, at jeg måske ville føle mig mindre alene, hvis jeg skrev det ned her på en offentlig hjemmeside, så nu må vi se..

 

Det var vidst alt for idag.

 

Skrevet: d. 31. marts - 2012

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...