Helt ny og forandret

En hed nat med Daniel, Cecilies klassekammerat, vender op og ned på hele Cecilies verden. Pludselig er tomheden indeni, erstattet med et grusomt begær efter blod. Cecilie opdager at hun stammer fra en ældgammel vampyrslægt og at hun faktisk ikke er enebarn. Cecilie er nu helt ny og forandret.

4Likes
7Kommentarer
941Visninger

1. I

Jeg kyssede hans læber og kørte mine fingre igennem hans hår. Vores læber dansede og vores kroppe tryggede sig imod hinanden. Der var ingen pauser, vi fortsatte med at føle hinanden og hele min krop føltes som om den brændte. Vi havde ikke tid til pauser, jeg havde ikke. For mit begær var alt for stort. Det var som om vores hede kys og vores brændende kroppe der tryggede sig imod hinanden, ikke længere var nok. Jeg ville have mere, men jeg vidste ikke hvad. Jeg kyssede ham ned ad hagen og videre ned til hans hals. Han stønnede og det gjorde jeg sikkert også. Jeg trak vejret igennem næsen, han duftede så fantastisk. Mine tænder gjorde ondt og jeg kunne ikke længere høre andet end en høj brusen. Pludselig var hans blodårer, på halsen, helt utrolig tydelige. Jeg havde aldrig troet at man kunne finde blodårer smukke, men hans var. De var så tydelige og jeg kunne helt tydeligt se hvordan blodet susede igennem dem. Jeg kyssede ham igen på halsen og uden at ville det, bed jeg ham. Hans hud var som smør, så let og blød at trænge igennem. Da hans blod ramte min tunge var det som om jeg eksploderede. Farver dansede for mine lukkede øjne, og smagen føltes helt rigtigt, nej fantastisk. Det var fantastisk, så utroligt og næsten ubeskriveligt. Hans stønnen i det fjerne, og blodets susende lyd. Jeg var overvældet, jeg havde aldrig i mit liv prøvet noget der var så vildt. Jeg drak løs og bemærkede slet ikke, da han slapt faldt ind over mig. Kun da der ikke var mere blod, opdagede jeg, hvad det var jeg havde gjort. Jeg havde slået ham ihjel. Min klassekammerat, som havde været lun på mig og som jeg troede jeg også var lun på. Men sandheden var nu klar, jeg havde aldrig været lun på ham, kun på hans blod. Det var hans blod, der havde fået mig til at føle som jeg havde gjort. Jeg havde dræbt ham, uden at tænke mig om. Jeg var så fortabt i smagen og følelserne, som blodet gav mig, så jeg havde dræbt ham og selv nu, hvor han var faldet på gulvet, følte jeg mig slet ikke skyldig. Jeg var stadig helt ør, som om jeg var stangstiv. Alting dansede rundt og farver blev ved med at eksplodere. Jeg tog mig til hovedet og prøvede at tænke klart, men det var umuligt. Jeg var fyldt med en drengs blod og hans livsenergi. Jeg havde det som om jeg kunne klare alt. Så jeg forlod ham, liggende der på gulvet, og begav mig ud i natten. Helt ny og forandret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...