Mysteriet om Thus Ville Village

Mysteriet i Thus Ville Village, er om en lille by på grænsen mellem Vermont og Canada, men byen får snart ny tilkomne som er farligere end de ser ud.

1Likes
0Kommentarer
1223Visninger
AA

1. Jake

På grænsen mellem Canada og staten Vermont, ligger en lille by med navnet Thus Ville Village.

Sommerferien er slut og alle eleverne på Meredith High er ankommet efter en afslappende sommerferie, og nu er de klar til at genoptage deres skolegang. Sarah og Clair er bedste veninder, de har kendt hinanden siden de gik i vuggestue, så de er praktisk talt søstre da de også kender hinanden lige så godt som hvis de var, og de har ingen hemmeligheder for hinanden. De ser virkelig meget frem til det kommende år, da det er deres sidste semester på Meredith High inden de så skal på collage.

Sarah er pigen som der falder i med tapetet, hun går ikke i andet tøj end det der mindst er to størrelser for store, så det hjælper heller ikke rigtigt på populariteten at hun ikke er særlig høj. Hun er ikke ligefrem en bogorm men hun kunne sagtens forveksles med en da hun næsten altid kan findes gående rundt med store runde briller på og altid med en bog i hånden, men det er ikke så meget faglitteratur som det er fantasy bog på fantasy bog. Hun har langt sort hår som stopper lige ved hoften, men udover den indimellem løse fletning eller uglede knold sker der ikke den store forandring der, hun er generelt bare ikke den type pige der går for meget op i sit udseende, men er heller ikke ligefrem grim. Hun har en lille vennekreds bestående af Clair, Bryan, Amy og Paul, men hun er for det meste sammen med Clair de andre er bare nogle Sarah og Clair snakker med en gang imellem og har den lejlighedsvise frokost med. Clair derimod en anden sag, hun er den alle er klar over hvem er, hun er nemlig borgmester Hal Jenkis’ datter. Hun er den pige som har den gode stil, flotte blonde hår, og den perfekte figur. Hun, ligesom Sarah, er pæn pige men modsat gør hun hvad end der er muligt for at fremhæve hendes skønhed, hun er til tider forfængelig men når det kommer til stykket er hun en betænksom og hjælpsom pige der vil gøre alt for sine venner. Hun kender de fleste der går på Meredith High og snakker med næsten alle, men hendes højeste prioritet når det kommer til hendes venner er Sarah.

”Nå elever så er ferien forbi og timen er begyndt” siger Mrs. Kick og eleverne sætter sig ned,
”Slå op på side 20-21 i jeres engelsk bøger, godt hvem vil så gerne læse?”
hun ser rundt i lokalet
”Nå, hvad med dig Jake” hun kigger på ham med et skævt og stolt smil, det var ikke et spørgsmål,
”Jake hvorfor har du ikke slået op i din bog endnu, kan du så slå op på side 20-21 og begynd så at læse”
”Jeg føler ikke rigtigt for det, spørg en anden” svare Jake med en dyb og irriteret stemme mens han kigger ud af vinduet
”Nu har jeg ikke spurgt en anden og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det, så vær’ så venlig at begynd at læse” nu begynder Mrs. Kick at blive lidt emsig
”Jeg sagde jeg ikke havde lyst, det ikke så svært at forstå”
”Du kan også bare få en tur til kontoret, det lyder som god start på dit sidste semester” siger hun ironisk og lidt vred, hun havde ikke regnet med sådan en dårlig start på dagen
 ”Du skræmmer mig ikk’, så du kan godt drop det der og få nogen andre til at læse”
samtidig sidder resten af klassen og følger godt med og blandt dem sidder Sarah og tænker over hvordan det kan være han opfører sig som han gør, han plejer at være en mønster elev der aldrig viger fra lærens ord, men i det øjeblik opførte han sig mærkeligt.
”Så kan du godt gå op på det kontor og det kan kun gå for langsomt!” råber Mrs. Kick, helt rød i hoved af irritation, hun peger ham hen mod døren,
”Jeg kan da være ligeglad” hvisker Jake for sig selv mens han går ud,
med Mrs. Kick lige i hælene, alle de andre elevers blikke følger ham da han går ud af klassen, og lige så snart han er gået, begynder snakken om hvad der lige er sket. Sarah og Clair sidder deriblandt også og snakker
”Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor han opfører sig sådan, dagen før sommerferien var han glad, og smilene, og nu er han bitter og vred” siger Sarah,
”Alle kan have en dårlig dag, jeg tror du læser for meget i det Sarah” svarede Clair med et smil,
imens er Mrs. Kick kommet til og prøver nu på at få ro på klassen men uden succes.
”Det har du ret i”
”Men der nu nok også en god grund, jeg har nemlig hørt at hans forældre er flyttet til en anden stat, af en eller anden mærkelig grund, og at hans nuværende værge er hans mormor” siger Clair med et nysgerrigt blik i øjet
”Nej vel.” svare Sarah og kigger forundret på Clair imens hun undre sig over hvad der kan få ens egne forældre til at flytte fra én.

”Nå Jake, ved du hvorfor du er blevet sendt herned?” siger rektor Colley og kigger med et meget alvorligt blik på Jake. 
Jake sidder i et øjeblik og undersøger det lille brune kontor, som han aldrig har været i før. Rektor Colley sidder overfor Jake med et skrivebord imellem dem, der er to certifikater der hænger på væggen bag ved rektoren, og han sidder lige imellem dem og bag ved Jake er der døren han kom ind ad.  
”Næ men det fortæller du mig vel,” Jake ser på rektoren med et smørret og selvbevidst smil
”Nu skal du vel til at fortælle hvor skuffet du er over at jeg af alle de elever på denne her skole, har opført mig som jeg har”
Jake ser på rektor Colley der skuler forvirrede på ham, som om at han ikke kan genkende ham.
”Når, jeg venter” siger Jake imens han rejser sig for at sætte sig på skrivebordet
”Vil du være så venlig at sætte dig ned på stolen igen, tak!” rektor Colley knytter sine næver, som hviler på skrivebordet,
”Det må du virkelig undskylde, jeg skulle bare lige tæt nok på, du ved for at se om dit ego er så stort som det ser ud til” Jake smiler tilfreds
”UD OG DET HAR BARE AT VÆRE NU!” råber rektor Colley forbavset over Jakes opførelse,
Jake laver et lille smil bare for at irritere rektor Colley som nu er rød i hoved af frustration.
”Vi må gøre det her igen, det var hyggeligt” siger Jake og smækker døren bag sig, så hårdt at nogle af billederne som hænger på væggen, falder ned.

Skoleklokken ringer ud til frikvarter.

Alle gangene på skolen er fyldt med elever, det er som om man er i myldertrafikken. Sarah og Clair kommer gående ud af klassen og ser Jake kommer gående, og i det han kommer forbi dem kigger han med et pirrende blik på de to piger, og går videre ud af skolens hoveddør.
”Vi har da ikke fri endnu, vel?” siger Sarah til Clair
”Nej … hvad laver du … Hey! HEY!” svare Clair i forvirring, imens Sarah så småt begynder på at løbe efter Jake.

Det er helt tåget udenfor når Sarah kommer ud, men hun går ikke ind igen, hun begynder at lede efter ham, selvom hun ikke kan se noget leder hun stadig efter ham, hun undre sig over hvad der går af hende det her ligner ikke hende, lige pludselig mærkede hun et kraftig slag af vinden, men det blæste ikke, der var det igen ”AV!” der var noget der rev hende. Hun sætter i løb tilbage imod skolen så hurtigt som hun overhoved kan og hun kan stadig høre den susende lyd vinden rundt omkring hende, som om den følger efter.
Før hun ved af det er hun løbet direkte ind i Jake, han stiger på hende med et koldt og tomt blik imens han holder fast i hendes venstre arm
”Undskyld jeg så dig ikke” han ser ned på armen han har fadt i
”Hvad er der sket med din arm?” siger han uden nogen speciel lyd af bekymring i stemmen
”Ikke noget særligt, og det gør altså ret ondt når du holder så hårdt fadt om min arm, vil du ikke være sød at give slip”
”Du skal ikke gå rundt herude helt alene, især ikke når du ikke kan se noget, bare en advarsel til næste gang” siger Jake med et anstrengt smil på læben og går helt tæt på hendes ansigt og stirre lidt på hende med et helt alvorligt blik i øjnene, Sarah kan ikke lade være med at stirre ind i hans klare trægrønne øjne, han giver så endelig slip og lader hende gå.

Skoleklokken ringer ind til time.

Sarah løber videre indtil hun er helt inde igen, og går hurtigt til næste time. Hun sætter sig forpustet og iagttagende ned ved siden af Clair.
”Ej det var godt du kom jeg troede lige du havde et eller andet kørende med Jake eller være … at du var blevet kidnappet af ham” siger Clair med store øjne der stirre lige ind i Sarahs med et bredt smil på læben, ”Så er det Biologi tid alle sammen og i dag bliver i sat sammen i tremands grupper så i kan lære at arbejde sammen” siger Mrs. Klaus meget optimistisk og smilende til eleverne,
”Godt når jeg siger jeres grupper skal i sætte jer sammen … Diana, Helena og Samuel … Frederik, Mick og Sofia er sammen, Chris, Ben og Philip … Mia, Paul og Nila er en gruppe og sidst men ikke mindst Clair, Sarah og … Jake” alle rykker rundt fra det ene bord til det andet og man kan høre stole rykke rundt og folk snakke, ”Og i skal huske de her grupper fordi det bliver jeres faste grupper for resten af denne måned”
”Eeeej” siger Paul højt og Mia og Nila ser irriteret på dem, Paul giver dem et nervøst smil.
Nogle af de andre drenge i klassen kigger bare på Paul og små griner, Paul er lidt af en klassens klovn og har næsten altid dårlig timing med hvad end han gør, det er det Sarah syntes er så sjovt ved ham.

Der bliver helt stille i klasse værelset.

Alle eleverne kigger bare op på Mrs. Klaus
”Øhm skal du ikke fortælle hvad vi skal lave Mrs. K?” spørger Chris og små griner
”Nå jo undskyld, i skal lave en detaljeret forklaring om Fotosyntese” næsten alle eleverne tager en bærbar op af deres tasker og begynder at finde informationer omkring Fotosyntese,
”Vil i godt vide hvad formlen for Fotosyntese er, jeg mener nok jeg har det stående et eller andet sted” siger Jake til Sarah og Clair,
pigerne fik lidt af et chok da de ikke havde opdaget at Jake havde sat sig lige ved siden af dem 
”Det må du meget gerne, jeg skal bare lige finde en blyant” siger Clair lettet til Jake og smiler lidt usikkert, ”Okay jeg det lige her” Jake finde en note frem på sin computer
”Skriv det her ned: CO6 + H6O -> O6 + Glukose”
De fortsætter med at finde flere ting omkring Fotosyntese på deres computere.

Skoleklokken ringer og alle har fri.

”I har to uger, og så vil jeg gerne have i fremlægger jeres opgave” siger Mrs. Klaus til eleverne som er godt i gang med at pakke deres ting sammen,
”Husk alle sammen der er fest hos mig i aften kl.22:00, det er fredag og i skal nyde den hos mig” siger Helena til dem i klassen imens de alle sammen er på vej ud af døren.

Senere den aftenen.

”Skat det ringer på døren, vil du ikke være sød åbne?”
”Jo jeg gør det nu” siger Sarah som svar til sin mor, og går over til døren
”Hej, jeg tænkte på om vi kunne gøre os klar sammen til Helenas fest, og jeg har selvfølgelig en kjole med som du kan tage på” siger Clair spændt til Sarah,
”Jo det lyder vel okay og hvis du ikke var kommet med en kjole eller med dit hoved fuld af gode og stilfulde ideer ville jeg havde ringet” svare Sarah med et smil
”Og hvis det er så kan vi også godt sove sammen til i morgen” siger Clair imens hun bevæger sig hen imod Sarahs værelse
”Okay så gør vi det” siger Sarah rigtig glad.
”Du burde tage den her røde lårkorte kjole på, nej du burde ikke du skal verden har fortjent at se dine flotte former og måske så kan du rigtig imponere Jake” siger Clair med et bredt smil og hæver øjenbrynene fjollet
”Ej lad være” siger Sarah med et skævt smil og begynder at grine.

Senere til festen.

”Øh den her fest er vildt fed, alle er her jo” siger Clair totalt spændt, og smiler helt vildt optimistisk til Sarah ”Jeg går over og tager noget at drikke skal jeg hente noget til dig?” siger Sarah til Clair, der allerede er godt på vej ind i mængden for at sige hej til nogle af de andre, Sarah skubber sig igennem mængden indtil hun når hen til snackbordet, hun tager en af de farvede plastikkopper til en Sommersby og begynder så at hælde alkoholen op i koppen da Amy kommer over
”Hey, sikke en flot kjole du har på jeg troede slet ikke stramt tøj var dig” siger Amy meget begejstret, hun er allerede en smule fuld
”Nej, det er det heller ikke, Clair tvang mig til at have den på”
”Nå men du ser godt” svare Amy, og går dansende væk og er kort tid efter forsvundet ind i mængden.
Sarah bæller hendes drik og tager en til,
”Ej undskyld” siger Jake forskrækket da han går ind i Sarah
”Det er da mig da skal sige undskyld, jeg er den der har hældt Sommersby ud over dig” siger Sarah imens hun prøver at tørre det af hans bryst med en serviet
”Det endda en hvid skjorte, det må du altså virkelig undskylde” hun smiler nervøst og forsætter med at prøve på at tørre det af og hun begynder stille og roligt at tørre det af der er i ansigtet samtidig siger han: ”Det er okay, det bare en trøje” han tager stille hendes hånd væk fra hans ansigt, kigger på hende et øjeblik, ude af det blå kommer Bryan over giver Sarah et kram og begynder at snakke med hende, og da Sarah ikke rigtig gider være uhøflig lade hun samtalen fortsætte, i håb om den ville slutte ligeså hurtigt som den startede. Sarah ser over mod Jake for at se om han stadig var der, men ser han er på vej ud
”Jake! Vent”
”Bryan jeg bliver lige nød til at gå” Bryan nikker og går.
Sarah begynder at gå efter Jake
”VENT! … JAKE! VENT!” råber Sarah og løber efter ham
”Sarah vent! Du kan ikke bare efterlade mig! ” råber Clair som først lige har opdaget Sarah er på vej ud og løber efter hende.

Sarah går rundt og leder efter Jake udenfor, da hun stopper op for at få sig et overblik og for at få et øjeblik til at orientere sig, hun ser op på den smukke klare måne, på den mørkeblå og sorte himmel, da hun ser sig tilbage for at se hvor langt hun rent faktisk er løbet, kan hun intet se på grund af en tyk mørkegrå tåge. Hun for et koldt gys gennem kroppen men røster det hurtigt af sig igen.

”Jake hvor er du? Jake? Hallo?” siger en fjern stemme, men Jake er ligeglad han skal bare væk så hurtigt som mugligt.
Jeg skulle have blevet væk, hvad tænkte jeg dog på, jeg var så tæt på at miste kontrollen? Jeg må bare skynde mig ud af byen, jeg kan tage til Europa, det har jeg jo altid ønsket mig at gøre, alene altså, ikke ligesom sidst, men kan jeg tillade mig at efterlade Bedste bare på den måde? Inden jeg går, burde jeg nok tage mig noget at spise jeg er vildt sulten.” Jake spekulere og tænker, imens er han på vej tilbage imod festens retning.

”JAKE! Vil du ikke nok, jeg kan ikke gå mere” siger Sarah meget svagt, hun vender om og bevæger sig tilbage, men hun føler sig undervejs mere og mere svimmel og alting begynder at blive slørret.
Alt bliver sort.

 

”Sarah hvor er du?”
”Sarah!”
”Hvor er du?” går Clair, Politiet, nogle fra skolen og Sarahs forældre og råber fordi Sarah ikke er blevet set siden i går aftes.

Sarah åbner stille og roligt øjnene, og finder sig selv på et værelse hun aldrig nogensinde har set før, det er helt rustiksølv på væggene og der er et guldligt skrivebord lige ved siden af en dør, der er en lysekrone der hænger lige over den dobbeltseng hun ligger i, sengen har blå puder, lysebrunt lagen og en tyk, dejlig, varm dyne der er samme lyseblå farve som puderne og det øverste af dynen er brunt ligesom lagnet.
”Hvad? … hvad laver jeg her?” over ved et vindue så stort at det fylder halvdelen af vægen der vender ud mod vejen, og der står Jake og kigger ud på dem som er ude for at lede efter Sarah
”Hvorfor er jeg her”
”Shhh” Jake går hen til Sarah
”Du skal slappe af, du fik et slemt slag til hoved da du besvimede”
 ”Du gik, hvorfor?”
”Jeg mistet næsten kontrollen”
”Hvad mener du med du næsten mistet kontrollen” siger Sarah forvirret og mærker en kraftig hovedpine da hun sætter sig op
”Det svært at forklare, lige nu skal du bare få det bedre og så skal du hjem” Jake var meget alvorlig i hans tone, og han havde endnu ikke kastet et blik på hende
”Måske er det ikke så svært når du først går i gang med at forklare” hun prøver kaste et blik på ham men er ude af i stand til det, Sarah beslutter sig for at prøve på rejse sig og på at gå over til Jake. Hun rejser sig og begynder at bevæge sig over imod ham, men hun begynder at miste balancen og før hun ved af det er hun i armene på Jake og han bære hende tilbage til sengen,
”Fik jeg lige et blackout til, fordi jeg kunne have svoret på at jeg lige stod op” Sarah føler sig omtumlede
”Hvis du siger det” svare Jake koldt
”Gjorde jeg eller ej?!” hun har svært ved at forstå hvad der forgår
”Måske ikke så meget blackout men mere at du var ved at falde og at jeg greb dig” Jake har nu vendt sig om, han ser bekymret ud og han ser også ligeså bange ud som en lille dreng der lige er blevet væk fra sin mor i et storcenter.
”Du greb mig ikke, du stod for langt væk” Sarah smiler usikkert
han bevæger sig over mod hende i en overnaturlig hurtig fart, og sidder nu for foden af sengen på en puf, hun ser nu mere skræmt ud end svimmel og dårlig, hun har presset sig så langt tilbage i sengen som hun kan være,
”Hvad er du?” spørger i et forsøg på at virke rolig
”Tag det roligt jeg gør dig ikke noget” sige Jake som nu sidder lige foran hende på sengen
”Jeg går nu hvis det okay med dig” siger Sarah med store øjne fuld af rædsel, hun begynder så småt at rejse sig op med øjnene fikseret på Jake, hun sætter så i løb.
”STOP” han fanger hende, hun prøver på at slippe fri fra hans greb, men det er umuligt og han holder en hånd for hendes mund i frygt for at hun begynder at skrige, han sætter hende ned på sengen igen
”Når jeg fjerner min hånd skriger du ikke vel?” Sarah nikker som tegn på hun har forstået, han slipper så stille og roligt sit greb
”HJÆLP! HJÆLP JEG ER …” Jake skynder sig at tage hende for munden igen
”Du sagde du ikke ville skrige” Jake er mere nervøs end Sarah havde regnet med.
”Nu fortæller jeg dig noget i fortrolighed, som du ikke må fortælle til nogen, overhoved. . . jeg … er en … vampyr” Sarah begynder at smile i hele ansigtet
”Det er altså ikk’ sjovt” Jake fjerner sin hånd i forargelse
 ”VIRKELIG! ”Siger Sarah i falsk begejstring
”Kan du så heller ikke tåle helligt vand eller hvidløg og dør hvis solen rammer dig … nå nej jeg har set dig i sollys hallo jeg er ikke idiot … øj der havde du mig næsten, jeg troede virkelig” siger hun samtidig hun næsten ikke kan få luft fordi hun griner så meget
”Hvad end det er du er så det i hvert fald ikke vampyr” siger hun hånligt
”Hvad er du, et eksperiment fra et eller hemmeligt laboratorie” hun små griner lidt. Jake bliver så irriteret, at han mister besiddelsen og man skulle tro han så rødt som en tyr i ringen, der lyder et hvæsende brøl fra ham og han viser tænder som en hund klar til kamp og blandt de almene tænder ser Sarah det uventede, hugtænder.  Sarah stivner af skræk og kan mærke skriget i halsen men det kommer ikke ud, da hun ser at Jake ikke er det stolte monster som lige har skræmt sit bytte, som man skulle tro, er der en skuffelse over det han lige har gjort.
 ”Undskyld, det var ikke min mening at skræmme dig, du gjorde mig bare så irriteret da du ikke troede på mig, da jeg åbnede mig op for dig, fordi det var meget svært for mig at sige det til dig”
”Det gør ikke noget og det er mig der skal sige undskyld” Sarah skammet sig
”… og ikke for noget men hvorfor var du sådan i skolen her i den her uge, du ved bitter og flabede over for lærende” siger Sarah stadig i en smule chok
”Jeg kan i virkeligheden være ligeglad om jeg består eksamen i år fordi jeg alligevel skal leve evigt i den her tilstand uden at blive ældre så den eksamen har jeg masser af tid til at bestå om det så bliver i år eller om 40, og så hader jeg bare tanken om at jeg netop ikke er et menneske mere og at jeg ikke kan leve mit liv som før” svare han vredt.

Senere stadig oppe på værelset.

”Du svarede mig egentlig aldrig på hvor det er vi er henne” siger Sarah med et lille smil på læben
”Vi er hjemme hos mig, mere akkurat ligger du rent faktisk i min seng lige nu” Jake smiller lidt charmerende imens han sidder på en lille skammel over ved vinduet og læner sig op ad det, med armende krydsede. Sarah sidder i et kort sekund og kigger på Jake som sidder og smiler, han har en sort T-shirt på der fremhæver hans muskuløse overkrop og har et par lidt stramme cowboy bukser på.
”Hvad er der?” siger Jake med det samme lille smil på læben, og kigger Sarah fokuseret i øjnene fra hvor han sidder,
”Nå ikke noget særligt” Sarah kigger genert ned
Jake sætter sig op ved siden af hende og kigger på Sarah med et roligt men undrende udtryk, hun gengælder hans blik med et smil, han rykker ubemærket tættere indtil Sarah og giver hende et ømt kys de lukker begge to øjnene og deres kys bliver mere og mere intimt, Sarah for en dejlig varm følelse i kroppen da hun lige pludselig mærker to stik i læben
”AV! Hvad var det!” Jake flyver nærmest tilbage direkte ind i døren til værelset
”Jeg bed dig! Undskyld det var ikke med vilje” Jake lader sig selv glide ned ad døren imens han taler og han ender med at side krympet sammen, Sarah går stille og roligt hen til ham og sætter sig ned ved siden af, og holder ham på hagen og prøver på at få ham til at kigge på hende
”Du gør mig ikke noget, det ved jeg med sikkerhed fordi, ellers ville du havde gjort noget meget være end bare at bide mig”
”NEJ! Det ikke rigtigt når jeg først har smagt lidt af dit blod bliver jeg ude af stand til at stoppe igen, det her var bare en smagsprøve for mig. Jeg har ikke drukket blod i ugevis, så det lige før at jeg kan sige at jeg tørster når jeg intet blod har fået, det er derfor jeg har fået mine forældre til at flytte ”
”Hvordan har du fået dem til at flytte?” reagere Sarah lidt forbavset
”Jeg kan manipulere med deres tanker, faktisk kan jeg manipulere alle mennesker til at gøre lige hvad jeg vil have dem til, men jeg kan det ikke så godt lige nu fordi jeg har brug for blod, det gør nemlig alle mine egenskaber og sanser op til tre gange stærkere end de er for et normalt menneske”
”Det er okay hvis du ikke vil tale om det, men… hvordan blev du en…”
”En vampyr!?” svare Jake med irritation, men det er ikke rettet mod hende men mod ham selv.
”Ja” siger Sarah og smiler men stopper igen, når hun kommer i tanke om det ikke er et tidspunkt at smile ”Altså, … det skete i sommerferien da mine forældre og jeg rejste rundt i Europa og vi havde næsten været over det hele vi manglede bare et land og det var Danmark”
”Danmark? Hvor lægger det henne?”
”Det ligger sydøst for Storbritannien, nå men da vi så kom der ned …”

Et tilbageblik på sommerens hændelse.

”Så Jake du skal skynde dig at pakke ud, fordi hvis vi gerne vil nå at se noget inden vi rejser videre skal vi gå i gang nu, og vi starter med at tage ud og se Kronborgslot, er det ikke bare spændene” siger Jakes mor helt spændt
”Jo helt vildt” svare Jake sarkastisk
”Sådan jeg er færdig nu men behøver jeg virkelig at tage med?”
”Ja, og det skal ikke diskuteres!” svare Jakes far bestemt.

Ved Kronborgslot.

”Kronborgslot, jeg har læst meget om dette sted” siger Jakes mor spændt imens hun smiler begejstret med blikket på slottet,
”Lad os gå ind, så vi kan komme videre til noget der faktisk er spændende” siger Jake som er udmattede efter en lang flyve tur og som bare vil have det overstået, Jakes forældre vælger at ignorer hans negative bemærkning og går så over mod indgangen. Da de kommer ind finder de en reception, hvor der er en guide klar til at vise dem og nogle andre turister rundt, Jakes forældre sludre lidt med nogle af turisterne, på et tidspunkt længere inde i rundvisningen siger turguiden:
”Før i tiden, troede og mente bønderne der boede her i byen at Fruen og Herren der boede her på slottet var en slags overnaturligt væsner. Afskyelige bæster var de, nogle der ikke kunne dø, ja nogle med evigt liv, og de var heller ikke i stand til at elske eller have empati for et menneske, så deres eneste glæde var at dræbe mennesket da det var deres eneste mad muligheder, der ville gå rygter om de holdte tjenestefolk i fangehulet om natten for at bevare dem som mad, det varme og friske blod direkte fra blodkaret det bedste. De her væsners eneste mål var at få så meget blod de kunne, da tørsten aldrig ville kunne slukkes” guiden var stille i et øjeblik og begyndte så at grine og det samme gjorde alle turisterne inklusiv Jake og hans forældre.
”Der er ikke noget som en gammel skråne til at få liv i en rundvisning på et gammel slot” siger Jakes mor grinene, rundvisningen fortsætter. Jake går væk fra gruppen for at finde et toilet da han ser en kvinde gå ned ad en trappe, Jake beslutter sig for at følge efter hende da han ikke kan se noget der tyder på det ikke er et toilet, han håber bare på at hvis det viser sig at være et toilet, at det så ikke kun er for kvinder, Jake går stille og roligt ned ad den knirkende trappe imens han lader sin hånd stille glide ned ad gelænderet. Der er helt mørkt her nede, så Jake leder efter en stikkontakt, han fandt den endelig efter nogen søgen,
”ARG!” der står den selv samme kvinde foran ham med et skævt smil på læben, hun har helt grønne øjne, de kunne være en kats, hun har en lårkort blodrød kjole på med et drys af rødt glimmer,
”Hej Jake” siger hun med en flirtende stemme og går nu et skridt nærmere så de nu kun står få centimeter væk fra hinanden.
”Hvordan kender du mit navn?”

Tilbage på værelset.

”… og så bed hun mig, det var så mit livs store vende punkt som man nu siger, og jeg ville gøre alt bare for at tage tilbage i tiden og …”
”Og ændre det der skete, jeg ved det, men nu må du bare acceptere det, selvom jeg ingen ret har til at sige det, så tror jeg på at du nok skal klare den” siger Sarah til Jake med en trøstende stemme samt med et smil, og Jake smiler genert tilbage.
I et kort øjeblik er der helt stille,
”SARAH, SARAH HVOR ER DU? SARAH SKAT, HVOR ER DU?” lyder det pludselig fra nogen der råber udenfor, Sarah går hen til vinduet og ser så at næsten halvdelen af byen leder efter hende nu. Sarah skynder sig at åbne vinduet
”JEG ER HER” Sarahs forældre og Clair går indenfor Sarah skynder sig så neden under og går ind i stuen hvor de så sidder og venter,
”Skat, hvor har du været henne, vi har alle været så bekymret, og hvad laver du her inde hos familien Strickehues” siger Sarahs mor godt i gang med at blive forvirrede,
”Jeg har været her hele natten, så jeg sov her, i går på vej hjem besvimede jeg, og så havde Jake fundet mig på jorden og bar mig så her hen da det er tættest på hvor han fandt mig” svare Sarah, Jake kommer i det samme gående ned af trappen med sin jakke i hånden og Sarahs far ser ikke glad ud da han ved at han sikkert lige har været i samme rum som sin datter,
”Hvad lavede du udenfor på jorden?” spørger Clair med et mistroende blik i øjet
”Jeg var gået udenfor for at få mig noget luft og det næste jeg ved, vågner jeg op her” Sarah er nervøs
”Nå men det vigtigste er at du er okay” siger Sarahs far og fortsætter
”Lad os tage hjem” Clair og Sarahs forældre rejser sig som tegn på de er klar til at gå, Jake går over til Sarah
”Her lån min jakke, det er koldt udenfor med en kjole på som din”
han rækker hende jakken og hun smiler
”Tak, vi ses på mandag hvor jeg nok skal have din jakke med” Jake går tættere på Sarah og smiler charmerende til hende, men stopper hvad end han havde gang i og et skridt tilbage da han kommer i tanke om de ikke er alene i rummet.

Udenfor.

”Far er det okay jeg tager hjem til Clair vi skal have lavet noget til en opgave og det hende der har tingene?”
Sarahs far ser så over på hendes mor for svar,
”Det må du godt, men du finder en måde at ringe til os på så vi ved i er sikkert ankommet, og ring også nå beslutter dig for at tage hjem.” svare Sarahs mor med et smile
”Tak mor” Sarah giver hendes forældre et kram og går sammen med Clair over til hendes bi.

Hjemme hos Clair, inde på Clairs værelse.

 ”Har du tænkt dig at fortælle mig hvad der rigtigt skete, eller tror du virkelig at jeg bare vil tro blindt på den åndsvage løgn du fortalte dine forældre?” Clair ser på Sarah med et bestemt blik
”Jeg besvimede faktisk”
”Sarah jeg så dig løbe efter Jake i går, uden at tænke på at du faktisk forlod mig til festen!”
”Ja, jeg løb efter ham, men det var fordi han uden videre bare gik midt i vores samtale og jeg ville vide hvorfor” Clair ser mistroende på Sarah
”Jeg løb udenfor og råbte efter ham, men han var ikke til at få øje på og så besvimede jeg”
”Det lyder lidt underligt men jeg tror på dig, du er jo også typen der besvimer let, ligesom mig”  de griner begge to og finder så en film som de kan se.

Skoleklokken ringer ind.

Da klokken har ringet sætter alle i klassen sig ned, Mrs. Kick er ikke kommet ind endnu, og hun plejer ellers altid at være så punktlig. Alle begynder så småt at snakke med hinanden, Jake bevæger sig hen imod Clair og Sarahs bord, Sarah og Clair sidder og skriver til hinanden over deres mobiler, det en ting de for det meste kun gør hvis de vil snakke om en der er i samme rum som dem, Jake står bag ved Sarah han bukker sig ned og hvisker Sarah i øret:
”Kom lige” han går ud af døren der går ind til klassen i forventning om hun følger med Sarah rejser sig op og følger efter. Når de begge to er kommet lidt væk fra resten af klassen stopper de med at gå, de står nu inde i pedelskabet, Jake går hen imod Sarah, han går nærmere indtil hun står så langt op ad den ene væg at hun ikke kan komme længere, Jake støtter sig op ad væggen med sin højre hånd, med hånden lige ved siden af Sarahs hoved, han kysser hende med stor ømhed, deres kys bliver gradvist mere og mere intenst, Jake rynker lidt på øjenbrynene fordi han ikke er sikker på han vil kunne styrer sig når han er så tæt på hendes hals som han nu er, men han stopper ikke, Sarah har hendes arme om halsen på Jake og skubber sit bryst mod hans. Jake sætter sine hænder om livet på hende og bevæger dem længere ned langs hendes krop og ender med at holde hende på numsen, han løfter hende op og vikler sine ben rundt om ham. De har begge meget tungt åndedræt nu og den bliver tungere jo mere intimiteten gradvist stiger.

Skoleklokken ringer ud til frikvarter

De går begge et skridt væk fra hinanden, da de høre en helt masse elever komme gående ud af deres klasselokaler, Sarah og Jake går ud af pedelskabet og går så hver til sit med et smil,
”Hey” kommer Clair halvforpustet løbende og siger,
”NÅÅÅÅ” siger hun og puffer lige lidt til Sarah,
”Bare ti stille” siger Sarah med et fjollet smil. Sarahs mobil vibrere, hun tager sin telefon op ad lommen og ser hun har fået en sms
”Mød mig ude på parkeringspladsen efter skole” den er fra Jake, Sarah smiler,
”Hvad er det du smiler af” siger Clair med en hvis ide om hvem det er
”Nå, ikke noget” svare Sarah fraværende.

Skoleklokken ringer og alle har fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...