Vejen til kærlighed

Camilla på 15 får en overraskelse, da en dreng pludselig kommer og siger han skal bo hos hende. Hun skal lære at vænne sig til tanken om at skulle bo sammen med ham, og mon ikke hun kommer til at lære ham rigtig godt at kende, når de skal være alene sammen i påskeferien?

1Likes
1Kommentarer
842Visninger
AA

1. En uventet gæst

8. klasse var hårdt. Vi havde mange flere timer, end vi nogensinde før havde haft, og lektierne var til at dø over. Det var en af de lange dage, med biologi, historie, dansk og samfundsfag, fire kedelige fag. Der var to dage til påskeferien, så der var heldigvis ikke lang tid til, at jeg kunne slappe af og få en pause fra skolen igen. Altså bortset fra alle de lektier vi altid fik for. Den sidste time, historie, var den værste at komme igennem. Altså hvem har dog fundet på at lægge historie i sidste time, og så på en lang dag? Det er umuligt at koncentrere sig om den slags. Da vi endelig fik fri, fulgtes jeg som sædvanlig med mine to bedste veninder, Emilie og Sofia, indtil jeg skulle dreje af til min vej. Da jeg nåede til mit hus, smed jeg min taske på jorden, tog min jakke af og satte mig på græsset. Det var varmt, og havde været det i en uge. Jeg havde en t-shirt på og et par shorts med tynde strømpebukser indenunder, det var stadig for koldt til kun at have shorts på. Jeg sad i mine egne tanker med lukkede øjne og nød solen. Jeg sad og tænkte på, at jeg godt kunne bruge noget forandring i mit liv. Der skete aldrig noget nyt. I det samme hørte jeg skridt ved indkørslen, på vej imod huset. Jeg fik et chok, mine forældre skulle først komme hjem om en times tid. Jeg åbnede øjnene og kiggede op, og så en dreng, nogle år ældre end mig, komme hen til mig.

”Hvem er du?” spurgte jeg. Jeg havde ikke set ham før, og jeg undrede mig over, hvorfor han var her. Jeg var ret sikker på, at mine forældre heller ikke kendte ham.

”Jeg hedder Dennis” Sagde han, og smilede til mig. Jeg var virkelig forvirret.

”Jeg vil helst ikke virke uhøflig, men hvad laver du her? Jeg har aldrig set dig før.” Sagde jeg.

”Jeg skal bo her” svarede han, og sendte mig endnu et smil.

”Hvad mener du? Jeg bor her altså.” Sagde jeg så. Jeg så sikkert ret sjov ud, jeg tror aldrig jeg havde været så forvirret før. Det gav bare slet ikke mening.

”Det ved jeg godt,” sagde han. ”Dine forældre har givet mig lov til at bo hos jer, og sove i jeres gæsteværelse, mens jeg går på gymnasiet her. Eller indtil jeg finder mit eget.” Mine forældre havde åbenbart, uden at sige det til mig, sagt ja til, at en eller anden dreng kunne bo hos os på ubestemt tid. Jeg havde i hvert fald lige noget, jeg skulle have snakket med dem om.

”Jeg er altså ikke helt fremmed. Jeg er din mors bedste venindes nevø.” Sagde han, da jeg ikke havde sagt noget i noget tid. ”Kan du lukke mig ind? Din mor sagde, at du ville være hjemme, og at jeg bare kunne komme.” Stadig chokeret og forvirret, gik jeg bare hen, åbnede døren og gik så tilbage og satte mig på græsset. Jeg så ham gå ind, og i det samme tænkte jeg, at jeg hellere måtte vise ham gæsteværelset. Han skulle bare ikke ved et uheld komme til at gå ind på mit værelse, fordi han ikke havde styr på, hvor han skulle hen. Så jeg skyldte mig at tage mine ting og gå ind efter ham.

”Jeg går ud fra, at du ikke ved, hvor gæsteværelset er. Kom, nu skal jeg vise dig det” sagde jeg. Han smilede og fulgte efter mig. Da jeg havde vist ham det, gik jeg ind på mit værelse og smækkede døren. Det kunne bare ikke være rigtigt, at en fremmed, okay, fremmed for mig, skulle bo under samme tag som mig. Jeg havde altid hadet at være for tæt på mennesker, jeg ikke kendte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...