One Night Stand (JB) 6

Bryllup, sommerferie, venner, kæreste, ja, der foregår efterhånden mange ting i Cadys liv. Og ikke nok med det, en ferie til Costa Rica ligger også og venter på hende. To uger med Justin helt aldeles og alene. Det lykkelige par får en romantisk ferie, og Cady tror, at alt er ved det gode igen, men da en dårlig nyhed og en hospitalsindlagt bror rammer hende, vender det hele, som netop var på vej op igen.

559Likes
1002Kommentarer
133017Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

Jeg vågnede næste morgen, da solen skinnede ind ad mit vindue. Justin sov stadigvæk. Jeg lå og tænkte meget på det, som vi snakkede om i går. På en måde skræmte tanken mig om at blive mor og gift, selvom der nu var nogle år til. Men det var nok fordi, at jeg ikke følte mig klar endnu. Jeg er nok bare bange for, at jeg ikke vil kunne føle mig fri.

”Godmorgen,” kunne jeg pludseligt høre fra Justins blide stemme. Jeg kiggede på ham og sendte ham et lille smil.

”Godmorgen,” svarede jeg og lænede mig lidt frem mod ham. Vi kyssede hurtigt.

”Hvor lang tid har du været vågen?” spurgte han og satte sig op. Jeg trak på skuldrende.

”Ti minutter, tror jeg.”

Han nikkede og strækkede sig. Jeg smilede lidt og rykkede så tættere på ham, uden han bemærkede det. Så da han løftede armen, begyndte jeg at kilde ham.

”Årh, Cady!” råbte han forskrækket og begyndte at grine. Jeg fik lagt ham ned og satte mig ovenpå hans mave, hvorefter jeg bare gik i gang med at kilde ham. Efter lidt tid stoppede jeg og lænede mit hoved ned til hans. Jeg kunne næsten høre hans hjerte banke.

”Hvad skulle det til for?” spurgte han og smilede. Jeg fnes lidt.

”Jeg kedede mig...” sagde jeg dumt. Han svarede ikke, men begyndte bare at kysse mig heftigt og intenst. Han slog armene om mig og vendte mig pludseligt om, så han lå ovenpå mig. Så trak han sig fra mig og smilede drillende. Jeg lavede store øjne.

”Det gør du ikke!” sagde jeg hurtigt. Han smilede hævnrigt og nikkede, hvorefter han begyndte at kilde mig.

”Justin!” skreg jeg og vred mig af grin. Han grinede af mig og blev bare ved. Jeg kunne næsten ikke trække vejret, fordi jeg grinede så meget, og mine lunger gjorde ondt, bare hele min mave gjorde ondt.

”Okay, jeg stopper, fordi jeg elsker dig,” sagde han lidt efter og lod mig få vejret igen.

”Du.. er.. syg,” svarede jeg forpustet. Han smilede.

”Og du elsker mig for det.”

Jeg nikkede kort og fik slappet lidt af. Mit hjerte bankede ret hårdt, og min puls var stadigvæk oppe at køre.

”Min mor har inviteret os til middag,” begyndte Justin lidt efter. Jeg så opmærksomt på ham.

”Hvornår?”

”Faktisk i dag. Til aften,” svarede han og så lidt på mig. Jeg nikkede bare.

”Okay... Ehm, nu siger du inviteret. Gælder det også andre?”

Please, sig nej!

”Altså..”

Pis.

”De andre er bare Scooter, Kenny, Usher, Ryan, Alfredo, og dem kender du jo godt,” svarede han og så tøvende på mig. Han vidste vist godt, at jeg havde noget imod det. Eller, jeg havde ikke direkte noget imod det. Problemet var bare, at jeg var bange for, at de ikke syntes om mig. Især når jeg åbenbart havde så stor indflydelse på Justin. Det mindede mig på en måde om i går.

”Er dig og Scooter blevet venner igen?” spurgte jeg og så roligt på ham. Han trak på skuldrende og gjorde udtryk for, at han ikke ville snakke om det. Det var også fair nok.

”Jeg skal nok komme,” mumlede jeg så. Hans læber lyste op i et stort smil.

”Du havde heller ikke rigtig noget valg,” svarede han. Jeg så forvirret på ham, hvilket han bare smilede af.

”Din far sagde, at jeg skulle passe på dig. Og det gør jeg også.”

Jeg gloede dumt på ham.

”Har du tænkt dig at være min babysitter to uger frem?” sagde jeg med et nedladende tonefald, selvom jeg var glad for det.

”Jeps.”

Han rykkede lidt tættere på mig.

”Og jeg ved præcist, hvad vi kan lave, når vi er alene.” Med de ord, sendte han mig et frækt smil og kyssede mig blidt på kinden. Jeg fnes lidt.

”Nå, jeg vil gå i bad,” sagde jeg så. Han nikkede lidt og kyssede mig igen, bare på munden. Det blev til et ret langtrukkent kys, da Justins iPhone spolerede det. Men det gjorde ikke ligefrem spor.

”Hmm, kommer om lidt,” mumlede jeg og rejste mig. Jeg gik ud på badeværelset og tog mig et langt bad. Det var dejligt at føle sig helt ren igen. Ikke fordi jeg var beskidt, men jeg havde et eller andet med, at det altid var dejligere at have været i bad, inden man går i seng. Og det nåede jeg ligesom ikke i går. Der havde jeg lidt travlt med babysnak. Et smil formede sig på mine læber, og jeg følte mig pludselig lykkelig.

Jeg havde simpelthen alt, hvad jeg kunne ønske mig; Justin.

 

Klokken blev efterhånden halv seks, og jeg stod og gjorde mig klar til middagen hos Justin. Han var taget hjem ved tretiden, for at give Pattie en hånd med oprydningen, maden og alt det der. Så jeg var altså alene. Men det gjorde ikke spor. Jeg havde bare sat musikken til, og den blev spillet på fuld skrue, imens jeg skrålede med.

Jeg tjekkede mig selv en ekstra gang i spejlet og blinkede for sjov af mig selv, hvorefter jeg udstødte en grin. Okay, jeg var ret underlig lige nu!

Min iPhone vibrerede i min lomme, og jeg tog den op. En sms fra ham den dejlige.

Justin<3 skrev: Vil du ikke tage din brudepigekjole med? Min mor vil gerne se den<3

Jeg smilede lidt.

Du skrev: Jo selvfølgelig. Kommer om lidt<3

Jeg overvejede lidt at tage min kjole på i stedet for, men det ville bare blive for meget. Hurtigt greb jeg min taske, hvori mit tøj lå – jeg skulle sove hos Justin. Dernæst smuttede jeg nedenunder og sikrede mig, at jeg havde alt, hvilket jeg havde. Godt så.

Jeg smuttede ud ad hoveddøren, låste den og skyndte mig ud til min bil. Tasken røg ind på bagsædet, og jeg satte mig ind og startede bilen, da jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt at slukke for mit glattejern. Hurtigt løb jeg indenfor, slukkede det og gik så hastigt ud mod bilen igen, da jeg så, at en dreng kom ind i indkørslen. Og hvis jeg ikke tog meget fejl, var det Russell.

Mit blik farede rundt, og jeg var direkte usikker på benene. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere overhovedet.

Han kom tættere på mig og stillede sig tre meter fra mig, hvorefter han kiggede lidt på mig, imens jeg bare stirrede som en spasser på ham. Hvad fanden lavede han her?!

”Hej,” begyndte han. Jeg svarede ikke, men gloede bare videre. Han gik lidt tættere på mig, men jeg trådte bare tilbage.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg med underlig stemme, som om jeg havde fået noget galt i halsen. Han stoppede med at gå hen mod mig og stak sine hænder i lommen.

”Jeg er kommet for at snakke med dig..” svarede han kort. Snakke?! Nej tak, du!

”Jeg har ikke tid,” sagde jeg kort og begyndte at gå. Jeg nåede lige at passere ham, da han greb fat i min arm og trak mig tilbage.

”Cady, lad mig nu lige snakke med dig hurtigt,” bad han. Jeg mødte hans blik, og hans øjne var overraskende varme. Okay, hvad ville han helt seriøst?

Jeg sukkede og trak min arm til mig.

”Hvad er det?” spurgte jeg i et lidt hidsigt tonefald. Han bed sig lidt i læben og kiggede så ned i jorden.

”Undskyld, at jeg kaldte dig en luder,” mumlede han så og så op på mig. Jeg svarede ikke, men var egentlig også lidt ligeglad nu. Det havde ikke rigtig rørt mig. Og desuden var det også lang tid siden.

”Hmm.”

”Og undskyld, at jeg begyndte at skændes med dig foran alle. Jeg vil godt indrømme, at jeg blev sur over, at du kom sammen med Justin. Men jeg var ret jaloux...”

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Altså, jeg havde jo på en måde regnet ud, at han var jaloux. Men jeg havde ikke regnet med, at han ville komme og sige det til mig face2face.

”Hvorfor sagde du ikke bare det?” spurgte jeg og blev på en måde en smule trist. Vi ødelagde jo et helt venskab på grund af det...

Han trak på skuldrende.

”Jeg troede, at han var vigtigere. Og at du bare ville blive sur.”

Jeg nikkede lidt. ”Russell, du skulle virkelig bare have sagt det. Jeg var din bedste veninde, og du fuckede mig bare fuldstændig op.” Jeg lød måske lidt sur, men altså jeg sagde jo bare, hvad jeg følte.

Han så trist på mig.

”Det ved jeg godt,” svarede han så. Jeg så indebrændende på ham, men kom så i tanke om tiden.

”Jeg bliver altså nødt til at gå,” mumlede jeg. Han nikkede kort. Jeg begyndte at gå.

”Ses.”

Mine skridt blev hurtigere og hurtigere. Jeg længtes bare at komme væk fra ham. Det var en virkelig underlig stemning, der var mellem os. Jeg satte mig ind i min bil og begyndte at køre. Russell stod bare i indkørslen og så efter mig, men jeg smuttede bare. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at snakke med ham. Det løb var kørt.

 

Efter ti minutter var jeg ankommet hos Justin. Der holdte nogle biler i indkørslen, som selvfølgelig var gæsternes. Inden jeg ringede på døren, stoppede jeg lige min t-shirt ordentligt ned i mine shorts, rettede på mit hår og lod min taske sidde elegant på skulderen. Så ringede jeg på. Døren blev åbnet med det samme, og Pattie stod i døren, smilende og glad like always.

”Hey, Cady!” sagde hun. Jeg smilede stort til hende.

”Hej,” hilste jeg.

”Kom ind, kom ind.”

Jeg trådte ind i en dejlig duft af mad. Årh, jeg blev sulten, mand!

”Du kommer bare ind i stuen, der sidder vi andre,” sagde hun og smuttede derind, inden jeg nåede at sige noget. Jeg tog mine sko af og satte min taske på gulvet, hvorefter jeg hurtigt så mig selv i spejlet. Hmm, jeg så vel fin nok ud. Håbede jeg.

Jeg begyndte at gå hen mod stuen og kunne med det samme høre snak. Åh nej. Nu ville de garanteret alle stirre, når jeg kom gående! Det ville være så pinligt. Og så hvis jeg faldt.

Mit mod røg ned på gulvet, og jeg blev bare stående ved døren. Okay, hvis jeg bare gik og kun fokuserede på Justin. Måske ville det være bedre? Altså, jeg skulle jo derind. Ellers kunne jeg bare vente, til Justin kom herud, og lade som om min iPhone ringede.. Ej, det ville være virkelig være latterligt. Tag dig sammen, Cady!

Jeg sank en klump og trådte ind i stuen, hvor jeg kiggede nervøst på de andre. Det var Scooter, Kenny, Usher, Ryan, Alfredo, der var der. Som Justin havde sagt.

”Hey, babe,” sagde Justin, inden jeg nåede at skænke ham et blik. Jeg rødmede lidt, men det var virkelig kun fordi, at de andre sad her! Argh, det var så pinligt!

”Hej,” svarede jeg stille og håbede, at de ikke havde set det. Han rejste sig fra sofaen og kom hen til mig, hvorefter han overraskende nok begyndte at snave mig. Direkte foran hans 'familie'?! Jeg skubbede ham forsigtigt væk og sendte ham et hvad-har-du-gang-i-blik. Han smilede til mig.

”Hej, Cady,” lød det pludseligt fra Alfredo. Jeg så hen på ham og nikkede smilende. Jeg tror mit smil blev meget falskt, men det skyldtes nok nervøsiteten.

”Hej,” sagde jeg til dem alle, og kunne mærke Justin tage min hånd. Scotter, Kenny, Ryan og Usher hilste også, og jeg hilste selvfølgelig igen.

'De voksne' begyndte lidt at snakke videre, imens Justin trak mig ud i køkkenet. Jeg fulgte bare med som en idiot.

”Justin, hvorfor snavede du mig derinde?” begyndte jeg, da han rørte rundt i noget sauce, der stod på kogepladen. Han så hen på mig og smilede lidt.

”Jeg fik lyst..”

Selvfølgelig.

Jeg svarede ikke, men betragtede ham bare lave sauce. Lød forkert, haha. Okay, nederen humor.

En tanke om at fortælle ham om Russell røg igennem mit hoved, men jeg ville vente til i aften. Det ville garanteret også bare ødelægge hans humør.

Jeg satte mig op på køkkenbordet og stirrede ud i luften, da jeg kunne mærke nogle hænder på mine lår. Min opmærksomhed røg hen på Justin, der stod lige foran mig.

”Du ser virkelig godt ud,” sagde han og kriplekraplede op af mit højre lår, hvilket kildede en smule. Jeg smilede til ham.

”I lige måde,” svarede jeg, da jeg så ham ordentligt. Han havde et par almindelig cowboybukser og en blå skjorte på. Han rykkede sit hoved lidt tættere på mit, hvilket jeg antog som, at han ville kysse mig. Så jeg bevægede mit hoved ned til hans og lagde mine læber blidt på hans. Vores kys blev ret heftigt, og jeg tror næsten, at min tunge var helt nede i hans hals. Men det var godt...

”I to, ikke her,” lød det pludseligt bag fra Justin af. Vi trak os hurtigt fra hinanden og så Pattie stå og se lidt streng på os. Jeg kiggede flovt på hende, imens Justin hurtigt nikkede, imens han havde et smil på læben.

Da Pattie var gået ud af køkkenet, begyndte jeg at fnise. Justin så på mig, med et grin på læberne.

”Hovsa..”

Jeg svarede ikke, men smilede bare.

 

Da middagen var ovre, insisterede Pattie på at se min kjole. Jeg havde lige hentet den ude i min taske og stod nu og foldede den rigtigt ud, så hun kunne se den ordentligt. Stoffet røg igennem mine hænder som blødt silke og tog form.

”Wow, den er smuk,” sagde Pattie og studerede den grundigt. Jeg smilede til hende og rakte den frem mod hende. Hun tog imod den og foldede den ud på spisebordet, hvorefter hun så nøje på den.

”Cady er smukker,” mumlede Justin. Jeg fnes lidt og satte mig ned ved siden af ham igen. Scooter, Alfredo, Kenny, Ryan og Usher gik i gang med at se på den sammen med Pattie.

”Mor, prøv at se,” kom det fra Justin, der sad og rodede med sin iPhone. Han rakte den hen mod Pattie og viste hende et eller andet.

”Hold da op,” lød det fra Pattie.

”Det er et godt billede,” sagde Usher.

”Ja, det må man sige.”

Okay, hvad for et billede?

Jeg trak Justins arm tilbage og så billedet på hans iPhone. Øhh? Det var mig?! Argh! Jeg hadede, når han gjorde sådan!

”Hvad er det?” lød det pludseligt fra Ryan. Justin og jeg så på ham. Han stod og så på kjolen.

”Der er kommet en plet på,” fortsatte Pattie og pegede ned på en hvid klat, der lignede noget indtørret.... ej! Ej, for helvede mand! Justin, din gris!!!!

Det var sgu nok fra i går. Vores 'hurtige' omgang.

Jeg var ved at fnise, da det nok ville være en dum idé.

”Det var ikke så godt. Det kan nok vaskes,” svarede Justin, som vist nok også havde regnet den ud. Han var i hvert fald lidt rød i hovedet. Ej, det var virkelig også komisk!

Jeg kiggede hurtigt på de andre, og lod mærke til Scooters blik, der så helt forkert ud. Ehh. Nu håbede jeg ikke, at han havde regnet ud, at det var Justins sæd. Det ville være virkelig pinligt. Mest for Justin. Heldigvis. Ej, den var ond!

”Nå, skal vi ikke have dessert?” sagde Justin så lidt efter. Jeg nikkede og tog min kjole hurtigt fra bordet, inden de andre nåede at reagere. Så røg den hurtigt ud i min taske igen. Jeg stod hurtigt og grinede for mig selv, da Justin kom ud i gangen til mig. Han havde et lille smil på læben.

”Ehm, var det...?” spurgte han mig. Jeg nikkede lidt.

”Det tror jeg..”

Vi begyndte begge at grine.

”Tror du de opdagede det?” spurgte jeg hurtigt og lavt, så de ikke kunne høre det. Han rystede på hovedet.

”Måske Scooter. Men han har vist intet imod det.”

Jeg grinede igen og kyssede ham hurtigt på munden.

”Din gris...” mumlede jeg imens. Han trak sig væk og smækkede mig lige i røven.

”Av, for fanden!”

Og selvfølgelig grinede han bare.

”Jeg elsker også dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...