sms-tc

Okay, så det er altså meningen at dette engang skal blive til en krimi, men lige i starten er den nok alt andet, end. ^^''

0Likes
0Kommentarer
501Visninger

1. Introduktion

 

Autumn pakkede hendes ting. For første gang nogensinde, skulle hun leve væk fra hjemmet. Hun var en smugle nervøs, men det var dejligt endeligt at komme væk hjemmefra. Det kunne være helvede at leve med to forældre som ikke forstår konceptet: psykisk lidelse.

Vejret var stormende udenfor. En snestorm. Det var vinter og det sneede. Hun var lige kommet fra juleferie, og det var meningen at hun skulle starte i den her nye musikskole for børn med psykiske problemer. Det ville være interessant at møde andre som én selv. Selvom hun egentlig havde prøvet det før, da hun havde været indlagt i omkring tre måneder.

Hendes far bankede på døren, kiggede ind og sagde at de snart skulle af sted. Autumn nikkede bare. Hun vidste godt at de snart skulle af sted, så det kom ikke bag på hende. Hun blev færdig med at pakke og forlod rummet med hendes store taske.

~

Kun nogle få timer væk sad der en dreng på en hospitalsseng. Selvom han kun var 17 år gammel var han blevet puttet i de voksnes psykiatriske afdeling, fordi der ikke var plads i de unges, og han havde seriøst brug for behandlingen.

Han var også blevet udvalgt til at gå på denne nye musikskole. Men du kunne ikke rigtigt sige han var noget nært oppe og køre over det, på en eller anden måde var han alligevel glad for endelig at komme ud derfra. Han havde de sidste års tid levet længere på afdelingen end hjemme. Han fungerede heller ikke derhjemme, og hans forældre var skrækslagne for ham.

Det var meningen at han skulle pakke, men han vidst ikke rigtig hvad han skulle bringe med sig. Han endte op med at fylde en rygsæk med det mest nødvendige tøj og toiletsager. Intet personlig blev nogensinde lagt ned i den. Ikke at han rigtig havde noget personligt, udover hans halskæde.

~

Clara var ved at gøre sig klar til at gå da hun opdagede en bog der lå på hendes seng. Hun havde næsten glemt den, hendes dagbog. Hun satte sig ned på sengen, tog bogen i hænderne, mens hun kiggede gennem siderne. En side især fangede hendes opmærksomhed.

11-11-2011

8:22

Det var meningen idag skulle være speciel.

Jeg finder den ikke meget anderledes end andre. Der er intet specielt omkring denne dag. Det er fredag og vi har gåtur efter skole. Se? Intet specielt ved det.

12:50

Jeg er lige blevet færdig med frokost. Og jeg må sige, denne dag er speciel alligevel.

Mine hallucinationer er blevet værre. Andrea vil ikke lade mig være alene. Hun begyndte til sidst at skrige af mig. Irriterende.

Gulvet bliver ved med at forsvinde under mig og jeg bliver nød til at stoppe op for ikke at falde. Det er forfærdeligt. Jeg prøver at gemme det fra sygeplejerskerne, for de vil sikkert sende mig på den lukkede hvis de finder ud af det.

17:05

Jeg blev flyttet til den lukkede afdeling. Forfærdeligt sted må jeg sige. Folk bliver ved med at skrige og råbe. Og det er ikke engang nat endnu. Jeg har hørt fra de andre at det er det værste tidspunkt, når et rædselsagent skrig bryder nattens stilhed.

Jeg kan ikke ligefrem sige jeg ser frem til det.

Clara lukkede bogen med delikate tynde, før hun kom til den ubehagelige del, puttede den I hendes taske, forlod værelset med så mange ting hun kunne bære så muligt.

 

~

 

Liam sad på en stol og læste en bog om planter. Han havde pakket for længe siden. Han havde pakket for lang tid siden. Faktisk lige efter han havde fundet ud af at han var blevet optaget på denne specielle musikskole. Du ville ikke have forventet at en så ung knægt kunne blive optaget, men han var kommet ind siden han var så talentfuld. Selvfølgelig var de andre børn også talentfulde, men det tog noget ekstra for at blive optaget for sådan en ung dreng.

Og med hans lave alder af kun 14 år var han den yngste af dem alle. Men den ældste værende Clara med hendes 18 år.

Liam veg ikke tilbage det mindste da hans far bankede døren op, og meddelte at han skulle se at få sin triste røv ud af huset, og det I en fart. Liam lagde bogen ned, hans ansigtsudtryk forrådte ikke hans følelser. Hans far syntes han var langsommere end normalt, og tog det som et tegn på ulydighed og derfor tig ha ved armen og trak ham ud af rummet, kun for at give ham en lussing foran hele familien, for alle forblev tavse.

”Nu går du ind og henter dine ting og måder mig ved bilen!” Råbte hans far da han gik ud af døren.

Liam tøvede kun et øjeblik før han gik ind på sit værelse for at hente I sin taske.

Dette var bare en anden normal dag, men han ville snart være fri.

~

Trinity vaskede stadig hendes hænder da hun hørte hedes mor råbe at de var klar til at køre. Men hun var ikke klar, overhovedet ikke. Skrubenede rasende prøvede hun på at blive færdig til tiden, men det var svært!  Hun havde sin rutine, hun fulgte den altid nøje til punk tog prikke. Hun var nød til at være ren.

Hendes ting var pakket I lige linjer. Og var blevet pakket og pakket ud en million gange indtil han var bare den mindste smugle tilfreds med resultatet. Hun havde en tildens til at gøre det. Gøre ting en million gange. Hun var nød til det.

Hun var også nød til at tjekke ting, som nu. Vent- havde hun lukket hendes vindue? Hun kunne ikke have der kom insekter eller bakterier derind! Hun var på vej ned af trapperne da tanken slog hende og hun løb tilbage til hendes rum. Vinduet var lukket. Hun sukkede og traskede tilbage ned af trapperne. Hendes mor stod for enden og annoncerede, med et anstrengt smil, at de var nød til at gå nu. Trinity nikkede bare og satte sig ind I bilen. Hun troede at hun måske havde glemt sin computer, men det var for sent, de var allerede kørende og hun var nød til at vente til de kom frem før hun kunne tjekke, Hun kunne ikke vente.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...