Det sidste rum

En klasseudflugt til ARoS udvikler sig til at være langt fra så kedelig som frygtet.
Han bliver jagtet af en eller flere mørkklædte mænd, der skyder for et godt ord. Kan Jonas stole på sin omgivelser? Hvilke alliancer afslører mørket og findes der en forræder?

Følg med på Jonas´ rejse i mørket på kunstmuseet i Århus.

84Likes
163Kommentarer
6561Visninger
AA

10. Bivirkninger

 

Det var lyst, solen skinnede og selvom himlen ikke var skyfri og blå, så var det klart, at det var sommer.

Det var varmt, uden at være alt for varmt. Jeg havde shorts og khakiskjorte på. Jeg så ned ad mig selv i forbløffelse, jeg gik aldrig i khakiskjorte.

 

Dagene efter den dag, jeg endnu ikke helt havde evalueret og fundet et passende navn til, var præget af ture til hospitalet og politibesøg. Der var utrolig, næsten ufattelig mange ting omkring den dag, der ikke gav mening. Og i takt med, at jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål, kom endnu flere til.

Jeg følte mig rundt på gulvet og under konstant overvågning. Det føltes som flere uger siden jeg sidst havde siddet i sofaen i vores lille, lyseblå stue og set tv. De få frie øjeblikke jeg havde brugte jeg på at sidde og tænke, eller sove.

Hvis jeg så tilbage på den sidste uge havde den på en gang været hektisk, spændende, farlig, horisontudvidende og røvkedelig.

Eftermiddagen på museet havde været alt andet end kedelig. Men dagene efter, på hospitalet, på politistationen og i skolen havde været ingenting udover kedeligt.

 

På museet havde jeg følt, at jeg var fanget i en dårlig actionfilm. Men efterspillet levede på ingen måde op til det, man kunne forvente af en filmatisering. Der var ingen ven/halvt kæreste, der var sprunget om halsen på mig, da jeg kom ud fra "den brændende bygning" i live. Janne havde til gengæld tilbragt alle sine vågne, og en del sovende timer på hospitalet mens hun ængsteligt stirrede på en vis mørkhåret drengs ansigt.  

Det var så en af de ting, jeg ikke have forestillet mig. Janne og Michael, hvem ville havde gættet det? Hvem havde overhoved gættet på Michael?

Michael som dagens helt. Michael som den der blev bragt ud på en båre. Michael som ham, der vandt prinsessen.

Det var ikke det udfald jeg havde regnet med. Specielt det sidste gik mig faktisk en smule på.

Hvor kliche-agtigt det så end lød, så havde mit sammenstød med skæbnen faktisk ændret mit syn på.. Ja alting. Men det var så også det eneste, der var lige efter bogen. Skolen var kedelig og en lille smule stressende på grund af alle mine venner, der synes at det var mega sejt, at jeg havde været spærret inde på et museum med en psykisk syg mand. Selv havde jeg endnu ikke helt fundet ud af, hvad jeg skulle tænke om det.

Manden havde jo været syg. Og med psykiske sygdomme var det gerne en lang behandlingstid, så han var sikkert stadig syg. Udtrykket i hans øjne, det tomme todelte udtryk, der på en gang forbandede og bønfald alt hvad han så på.

Det udtryk så jeg stadig i søvne. Det var det sidste glimt han havde fået af gerningsmanden, inden de lukkede døren til bilen og skærmede den skizofrene mand fra de omkringståendes blikke.

Det var det udtryk, der hver nat afbrød mine drømme. Jeg huskede ikke længere andet end brudstykker af mine drømme. Til gengæld var det ene udtryk tilbagevendende. Dét kunne jeg huske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...