Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29098Visninger
AA

43. Kap 41.

(Ikke rettet igennem)

 

Nialls familie var meget søde. Hans far var venlig, og var sådan helt nede på jorden. Hans mor lyttede og var i det hele taget rigtig sød. Hans bror havde jeg endnu ikke mødt. Det var som om denne familie, fik mig til at tænke på alt andet end Harry. Men jeg skulle jo tænke på det, jeg skulle jo tænke på ham, på det han gjorde mod mig. Aldrig i mit liv, havde jeg troet Harry ville være mig utro. Han virkede så sikker, når han sagde han elskede mig.

Jeg rejste mig for Nialls seng, og bevægede mig over mod vinduet. Solen skinnede, og kun få hvide skyer hang rundt omkring. Jeg smilede. Lige nu var Niall ude og købe ind med hans mor - Maura. Så det var kun hans far - Bobby og mig, der var hjemme. Bobby sad sikkert og så sport, eller læste avisen. 

Jeg bevægede mig mod døren til Nialls værelse. Jeg åbnede den, og trådte ud i stuen. Ganske rigtig, Bobby sad og læste avisen. Fjernsynet var tændt, og lige nu viste den, at der snart ville komme: Letters to Juliet. 

Jeg havde set den engang, men den betød ingenting for mig. Og jeg kunne faktisk ikke rigtig huske den. Jeg besluttede mig for, at se den. Jeg satte mig på sofaen, og Bobby sendte mig et smil. 

"Du kan bare slå om hvis det er."

Smilede han venligt, og jeg rystede bare på hovedet. Han nikkede forstående og kiggede igen ned i avisen. 

                                                                                      ***

Halv inde i filmen var jeg. Så gik hoveddøren op, og to stemmer høres ude fra gangen. Jeg rejste mig, så vigtig var filmen heller ikke.. Jeg gik med tunge skridt ud i gangen. Niall og Maura stod og var ved at smide jakke og sko. Jeg tog 2 af de poser der stod på gulvet, og bar dem ind i køkkenet. Jeg havde været her i 3 dage, og gæt. Om 4 dage, skulle jeg se Harry igen. 

Jeg sukkede og satte poserne på køkkenbordet. Niall satte 2 poser ved siden af dem, jeg lige havde sat.

"Hey!"

Smilede han glad, og begyndte at pakke ud. Jeg nikkede som svar, og begyndte at hjælpe ham. 

                                                                                ***

Lige nu var alt anderledes. Det var ikke Harry der lå ved siden af mig, det var Niall. Søde rare Niall, min bedste ven.. På en måde. Jeg sukkede, og kiggede over på Niall. Han lå og gloede ind i hans mobil, sådan havde han faktisk langt i 15 minutter nu, tror jeg?

Jeg sukkede og han kiggede endelig på mig.

"Hvad så?"

Smilede han. Hans smil, fik mig til at smile.

"Ikke noget.. Jeg ved bare ik...... Nej, det ligemeget. Godnat."

Sagde jeg hurtigt, og vendte mig om så jeg lå med ryggen til ham. Han lænede sig indover mig, og jeg fangede han øjne. Han fjernede noget af mit røde hår, som jeg ikke havde fået farvet endnu. Jeg sukkede, og han bekymrede på mig.

Jeg satte mig op, og kiggede på ham. Han smilede, og jeg smilede.

"Hvad skal jeg gøre, Niall?"

Han havde været så sød overfor mig, jeg stolede faktisk på ham. Han kiggede nervøst ned.

"Hvad siger dit hjerte?"

Sagde han lavt, jeg valgte ikke at ligge noget i det.

"Jeg elsker Harry, men jeg er bange for han ikke elsker mig mere.."

Sukkede jeg og kiggede ned, han kiggede i stedet op på mig. Han kærtegnede blidt min kind.

"Det gør han."

Sukkede Niall. Jeg kunne se, at det gjorde ondt at sige det. Hvorfor gjorde det ondt på ham? Han elskede mig jo ikke? Gjorde han. For jeg elskede altså kun Harry, jeg har ikke følelser for Niall. Jo bedste venner følelser, men ikke kæreste følelser.

"Hvorfor gør det ondt Niall?"

Spurgte jeg nervøst ,og lagde mærke til, at han trak sig lidt væk fra mig. Han lagde sig ned. 

"Harry elsker dig Stella, du elsker ham. Sådan er det bare, i er skabt for hinanden. Selvfølgelig elsker han dig." 

Mumlede han, og vendte sig om og lagde sig ned.

"Godnat Stella," 

hviskede han lavt, og en smule rystende. Jeg rystede på hovedet, og mumlede noget i retning af 'godnat'. tilbage til ham,

Niall var ikke forelsket i mig vel? Altså jeg indrømmer, at den dag ved poolen, hvor han ikke smilede til mig. Var lidt mærkelig? Og den måde han, havde været så sur på Harry på. Kunne han egentlig ikke være ligeglad, det ville han hvis han ikke var forelsket i mig. Ellers ville han bare sige det, for at såre mig. Men hvorfor tilbød han mig så, at jeg skulle tage med ham til Irland? Det giver ikke mening, så må han altså være forelsket i mig?

Tankerne fløj rundt i mit hoved, og jeg rystede dem væk. Lige nu ville jeg faktisk bare sove, og glemme alt det med kærlighed. Bare lige får en stund. Jeg lukkede mine øjnene, og døsede langsomt hen..

                                                                                                    ***

Solen skinnede ind gennem Nialls vindue. Vi havde glemt at rulle for igår, fedt.. Not. Jeg vendte mig om, og pressede mine øjne ned i puden. Jeg stønnede højt med fuld af "vrede". Jeg sukkede, og kiggede over på Niall. Han var der ikke? Hm mærkeligt. 

Jeg rejste mig fra sengen, og gik med tunge og langsomme skridt over mod skabet. Jeg rev mine sorte bukser ud, og tog en sort BH, en sort g-stang, en hvid top, en sort top og en cowboy jakke. Jeg tog det under armen, og bevægede mig ud mod badeværelset. Jeg tog et hurtigt bad, og tog tøjet på. Jeg kunne ikke holde ud at se på min hud mere, den var for grim.

Jeg sukkede, og åbnede døren. Jeg forsvandt ud i køkkenet, hvor Niall sad og spiste morgenmad. 

"Mine forældre er på arbejde." 

Sagde han, og kiggede hurtigt på mig. Jeg nikkede, og satte mig ned ved siden af ham. Han rakte mig en bolle, og jeg tog imod den. Jeg spiste den langsomt, mens Niall pakkede hans morgenmad væk. Da han var færdig, sendte han mig et smil, og satte sig ved siden af mig. 

"Skal vi ikke lave noget i dag?" 

Spurgte han, og smilede til mig. Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at lave noget med ham i dag, bare hænge ud og hygge. Jeg nikkede, og tog den sidste bid af bollen.

                                                                                              ***

"Er du klar?" 

Spurgte han og sendte mig et varmt smil. Jeg nikkede, og han lagde en hånd på min skulder. Jeg åbnede døren, og samme gik vi ned til bilen der holdt der nede.

 

Vi var i tivoli, hvilke var pisse sjovt. Vi hyggede os rigtig meget, og lige nu sad vi på en bænk, og snakkede.

"Er du sulten?"

Spurgte Niall, og jeg nikkede. Jeg var faktisk lidt lækker sulten,

"hvad skulle det være?"

Spurgte Niall drillende, og smilede sødt til mig. Jeg grinede og tænkte mig om.

"Hm.. En candyfloss!"

Mumlede jeg stolt, over mine idé om candyfloss! Han grinede og lavede et tegn, som fortalte mig han snart var tilbage. Jeg nikkede bare og han gik sin vej. Jeg sukkede tilfreds, og åbnede mine øjne, som jeg åbenbart havde lukket. Jeg fik et chok, og hoppede nærmest op i luften, da en lille pige stod foran mig. 

"Hej." 

Sagde hun lavt, og sendte mig et smil. Hun var vel 10 år, eller måske 11?

Jeg smilede til hende,

"hej, kan jeg hjælpe dig?" 

Spurgte jeg og smilede større. Hun nikkede, og jeg kiggede afventende på hende.

"Må jeg spørge dig om noget?"

Jeg nikkede, selvfølgelig måtte hun det? Hvad kunne det skade..?

"Du må ikke forlade Harry.. Han elsker dig, du må ikke forlade ham, Stella." 

Ordene ramte dybt, det var sandt han elskede mig. Men tørrede jeg elske ham mere? Jeg kiggede ned på den lille pige, hun fældede en tåre. 

"Nurh.."

Hviskede jeg, og tog hende op på mit skød.

"Forlader du ham?"

Spurgte hun, og stirrede på mig, med små søde hunde-øjne. Hvor var hun bare nuttet, jeg skal hel sikkert have en datter en  dag!

En tåre løb langsomt ned af mine kinder, nu vidste jeg hvorfor han kyssede Sophie. Jeg var for kedelig, og får besværlig.  "Hvad er der galt?"

Spurgte den lille pige, og kiggede nysgerrig på mig.

"Harry elsker mig ikke."

Hviskede jeg, og kyssede hendes pande blidt. 

"Beklager.." 

Hviskede jeg, og strøg en hånd igennem hendes blonde hår. 

"Jo han gør Stella, jeg ved det.." 

Hviskede hun og så ned. Hvorfor vidste hun det?

"Det ved jeg bare, du må ikke gå fra ham. I er så søde sammen, og jeg..."

Hun blev afbrudt af en der lagde hånden på min skulder.

"Oh my good."

Hviskede hun, og kiggede med store øjne på Niall. Jeg smilede, hvor var hun sød...

Og selvfølgelig elskede Harry mig, og jeg elskede ham..

                                                                                                       ***

Dagen havde været så hyggelig sammen med Niall, og imorgen skulle vi også noget. Som han ikke ville sige, Niall var virkelig som en bedste ven for mig. Jeg smilede og lagde mærke til Nialls snorken. Pigens ord, lød hele tiden i min øregang. Selvfølgelig elskede Harry mig, og jeg havde allerede sat et mål, som måske ødelægger vores forhold. Men jeg håber bare han vil være med til det, og jeg kunne virkelig godt tænke mig et...

Mine øjne lukkede sig i, inden jeg nåede og fuldføre min tanke..

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vigtig:

 

Undskyld det dårlige kapitel. Og undskyld den lange ventetid. 

Men nu skal i høre, som sagt har det jo af helved til for tiden. Af personlige grunde, det håber jeg lidt på bliver stoppet imorgen. Det kan aldrig stoppe helt, da det er en del af mit liv. Men jeg kan måske fjerne det problem der plager mig lige nu. 

Og det betyder jeg kan skrive igen, noget ofre. Men hvis det ikke går imorgen, er jeg desværre ked af at, der kommer til at gå lang tid mellem kapitlerne.

Men tak fordi i læser, elsker jer for det.<3 

//VG.... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...