Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29102Visninger
AA

40. Kap 38.

 

Stadig fra Harrys synsvinkel:

 

Ingen sagde en lyd, Eleanor og Danielles hulk var stoppet. De sad bare alle og kiggede overrasket på Sophie og jeg. Selvfølgelig gjorde de det, jeg havde aldrig fortalt dem om Sophie. Følelserne fløj rundt, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.. Jeg sukkede indeni, og trak mig ud fra Sophie. Mine tårene var stoppet, men hendes sprang stadig ned af hendes kinder. Hendes lyse hår sad klistret til hendes kinder, og hendes blå øjne, var fuld med sorg. Jeg kom hurtig i tanke om, hvad jeg havde gjort..

"Undskyld.."

Min stemme rystede, men jeg vidste hun havde brug for at vide det. Hun rystede på hovedet, og kiggede ned i hendes fødder. Hun rystede stadig på hovedet, men stoppede og lod et lille hulk komme ud. Jeg kiggede kun på Sophie, ingen var vigtigere lige nu. Jo Stella, men hun var ikke vågen... Endnu.. Hvordan kunne jeg nogensinde finde på, at efterlade sådan en person, som Sophie? Hun hulkede pludselig igen, og jeg vidste et undskyld ikke var godt nok. Men hvad skal jeg så sige.

"Sophie..."

Fik jeg fremsagt, og rystede svagt. Hun rystede på hovedet, og måtte mit blik. Hendes blå øjne, var stadig fulde af sorg. Et lille hulk kom frem var hendes læber igen. Hendes små hjerteformede læber, som man bare kunne ky... Nej vent? Hvad! Jeg har ikke lyst til at kysse Sophie! Nej, jeg elsker Stella... Men de der hjerteformede læber der... Mine tanker blev brudt, da en læge kom ind af døren. Jeg glemte alt om Sophie, og kiggede afventende over på lægen. Jeg sendte ham, et spørgene blik, og han smilede, og nikkede. Jeg skulle se hende nu, 

"men" 

Sagde lægen... Altid et men.. Så træls! Jeg gider ikke høre det, jeg stormede ind på Stellas stue, og der lå hun.. Min lille pige.. Tårene løb igen ned af mine kinder, og jeg løb hen til sengen. Hun åbnede øjnene, og en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg tørrede det væk med min finger, 

"Harry.." 

Hulkede hun, og rakte ud efter min hånd. 

"Undskyld!" 

Græd jeg, og tog imod hendes hånd. Min elskede kæreste var endt samme sted, ligesom min søster.. Og alt sammen på grund af mig.. Jeg rystede på hovedet, og tørrede mine tåre væk. Hun nikkede, og jeg kyssede hendes læber blidt. Hun smilede og døren gik igen op. Louis stod i døren, med tåre i øjne. Jeg kiggede forvirret på ham? Alt var jo godt. Pludselig væltede Danielle, Eleanor og Sophie ind af døren. De græd allesammen, og jeg kiggede forvirret. De stod og så på os, som om vi var pesten.? Jeg rejste mig fra hendes seng, og sendte et hvad-sker-der? blik til Louis. Han rystede på hovedet, og en tåre løb ned af hans kind. Sophie, Danielle og Eleanor bevægede sig over mod sengen, de gav alle Stella et kram, og de skulle til at sige noget, da Louis trak mig ud af døren. Louis, Liam, Niall og Zayn stod og kiggede alvorligt på mig.

"Den smerte påføre du aldrig på hende, igen!"

Nialls stemme skinnede af vrede, og jeg kiggede forvirret på ham. Han så virkelig knust ud. Hvilken smerte? Jeg kiggede stadig forvirret på dem. Zayn lagde en hånd på Nialls skulder, men Niall skubbede den af.

"Hvad sker der? Hvad mener du?"

Spurgte jeg, mens min stemme rystede en smule. Niall rystede vredt på hovedet, og åbnede munden for at råbe noget, men stoppede inden ordene kom ud. Han rystede vredt på hovedet, og tog et skridt over mod mig. Vi stod nu rimlig tæt, og hans øjne var fuldt med vrede. Jeg kiggede bare forvirret på ham, og følte dette en smule utilpas. Endelig gjorde Liam noget, og han trak Niall hen mod Zayn. Som tog hans arm, og smilede et uskyldig smil til mig, hvorefter Niall og ham, gik hen af gangen igen.  Jeg kiggede forvirret på Louis, og Liam.

"Han mener, at du aldrig skal blive så vred, det ikke pænt til dig Harry." 

Sagde Liam, og kiggede afventende på mig. Jeg fattede ikke en skid, hvilke Liam opdagede. 

"Du må aldrig blive så sur på Gemma, og lade det gå ud og Stella. Okay? Niall mener bare, at du ikke må få Stella, til at føle sig som den 'beskidte pige'."

Sagde han.

"Det gør jeg da heller ikke?" 

Spurgte jeg forvirret.

"Jo Harry. Du forsvandt for dit problem, og lod Stella stå med det. Det er ikke okay. Nu synes jeg du skal sige undskyld til Stella, og gå ned på anden sal, og snakke med Gemma." 

Svarede Liam alvorligt. 

"Jeg har sagt undskyld til Stella.."

Mumlede jeg, og forsvandt ned på anden sal. Jeg vidste jeg blev nød til at snakke med Gemma, og mor. Men jeg skulle også snakke med Stella.. Senere.. Og Sophie.. Fml. Det er også min skyld.. Alt sammen. Jeg sukkede, og spurgte manden bag disken, om hvor Gemma Styles lå. Han svarede mig, og få minutter efter stod jeg foran døren. Jeg sukkede, og åbnede den. Gemma lå i sengen, og mor sad på en stol ved siden af. Mor så mig, og begyndte at græde, så rejste hun sig og krammede mig. Jeg græd i hendes skulder, jeg var svag, men jeg havde brug for min mor lige nu.. Gemma rykkede lidt på sig, og jeg trak mig ud af min mors arme. Jeg kunne se Gemma, hun havde åbnet hendes øjne, og hendes blik var sorgfuldt. Hvad var jeg dog for det menneske?

Stellas synsvinkel:

Jeg var overhovedet ikke sur på Harry, jeg vidste han lige nu talte med Gemma. Jeg ville gerne have dette problem løst, så Harry og jeg kunne vende tilbage til 'ferien'.. Jeg sukkede, og kiggede over på Danielle. Hun sendte mig et smil, og jeg kiggede videre. Liam, smil. Eleanor, smil. Louis, smil. Zayn smil, Sophie smil, og til sidst lille uskyldige Niall. Jeg sendte ham et skævt smil, da han kun kiggede tomt på mig? Jeg havde haft noget sjove stunder, nogle gange med Niall. Zayn og jeg, var ikke så tætte mere, som vi havde været. Og det skulle ændres, jeg elskede faktisk Zayn. På venne måden! Og jeg blive helt sikkert lære Niall, at kende lidt mere. Niall smilede stadig ikke til mig, så mit smil forsvandt. Pludselig kom Harry ind af døren, der slog det mig.. Harry, Sophie. Sophie, Harry? Jeg kiggede forskrækket over på Sophie som bare sendte mig et opmuntrende smil. Jeg smilede igen, var det okay mellem dem? Det ville jeg klart finde ud af senere. Jeg sukkede lettet og kiggede over på Harry. Det var først nu jeg opdagede, at hans øjne var helt og jeg mener helt røde. Når jo, han havde besøgt Gemma.. Mon de havde fået snakket ud. Jeg smilede skævt til Harry, og han kiggede en smule tomt på mig. Niall rykkede uroligt på sig, og sendte Harry et blik jeg ikke kunne tyde? Harry vente hovedet om Liam, som rejste sig.

"Kom alle sammen." 

Sagde Liam faderligt, mens han tog Danielle i hånden, og gik over til Niall, som han skubbede blidt i ryggen? Ville Niall ikke gå sin vej? Da de alle sammen var ude af døren, undtagen Harry, satte han sig ned i sengen. 

"Stella, du må virkelig undskylde.. For at jeg.."

Startede han, men han skulle altså ikke holde prægten! 

"Jeg tilgiver dig." 

Sagde jeg lettet, og han smilede over hele ansigtet. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at smile af. Han kyssede mig inderligt på munden, og åbnede mine læber med hans tunge. Hans tunge legede lidt med min, forefter jeg trak mig væk. Harry kiggede smilende på mig, og ind kom en læge. 

"Stella, det er ikke første gang i disse to døgn, at jeg skal udskrive dig." 

Startede han ud, Harry så forvirret på mig.

"Hvad mener du?"

Spurgte Harry, mens han kiggede på mig. Lægen forstod det var ham, Harry talte til.

"Jeg.. Eh!"

Råbte jeg pludselig, fordi jeg så lægens læber begynde at bevæge sig. Harry kiggede såret på mig, og vendte hans blik mod lægen.

"Hvad skete der sidste gang?"

Spurgte Harry, med en hård undertone.

"Jo Hr. Styles. Din kæreste var nær død, tidligere." 

"HVAD!"

Udbrød Harry, og kiggede chokret på mig. 

"Jeg gjorde det, Harry..." 

Jeg græd, og ville i hvert fald ikke sige igen. Det var så dumt.. Så det gjorde en anelse ondt, da han spurgte. 

"Igen?" 

Hans stemme var ikke hård eller kolde, kun skuffet. 

"Undskyld.." 

Græd jeg, jeg ville ikke bekræfte hans 'igen'. Jeg hadede det ord, og ville altid gøre det!

Han rystede på hovedet af mig, okay underlig måde at se det på?

"Andet du ville?"

Vrissede han til lægen, som så ondskabfuldt på ham.

"Ja, Stella du er udskrevet."

Svarede han, og sendte Harry et ondt blik, inden han gik ud af døren igen.

"A- hva gjorde du?!"

Råbte Harry op, og ind stormede Niall.. Jubii drama..

"Hold kæft!"

Skreg Niall, af hele hans lungers kræft?

What? Hvad fuck sker der lige her?

Harry kiggede chokret på Niall, som bare så hadefuldt tilbage. Liam kom med hurtige skridt ind, og bag ham var Zayn og Louis..

"Du er så fucking egoistisk Harry!" 

Råbte Niall op.

"Du fylder hende kun med lort! Hver eneste lille fejl, hun laver skal du lave et stort skænderi ud af!"

Niall var næsten helt rød i hovedet. Harry og Niall trådte tættere på hinanden, og kiggede truende på hinanden.

"Mener du det Niall!"

Råbte Harry højt.

"Ja, du er ikke dig selv mere! Du skælder ud, hele tiden! Også på os andre! Især mig!"

Det havde jeg ikke lagt mærke til? Havde Harry, og Niall været oppe og skændes meget? 

Liam og Louis trådte ind foran Niall og Harry. Louis tog fat i Harrys arm, og trak ham blidt ind i væggen. Det samme gjorde Liam med Niall, bare i den anden ende. 

En tåre trillede ned af min kind, da Niall sprang over på Harry, og de det næste sekund lå på gulvet. Louis, Zayn og Liam prøvede at skille dem af. Sophie kom hurtigt ind af døren, efterfulgt af Eleanor og Danielle. Eleanor og Danielle prøvede at hjælpe Louis, Zayn og Liam. Mens Sophie skyndte sig over til mig. Hun lagde armene om mig, og tvang mig til at kigge ind i hendes øjne. Et hult undslap mine læber.  

"Shh.."

Beroligede Sophie, og tvang mig ind i hendes arme. Jeg kunne stadig høre de 'slås' efter 2 minutter. Jeg trak mig ud af Sophies favn, og hoppede ned af hospitalsengen, stadig med tårene på kinderne. 

"Stop forhelvede!" 

Råbte jeg højt, og et hulk undslap igen mine læber.. De stoppede, og Harry og Niall rejste sig op. De så bekymrende på mig. Men forhelvede! Det var ikke mig, de skulle se sådan på!

***

Det næste havde gået så hurtigt. Niall og Harry, havde fået talt ud, og var vist okay igen. Så var vi taget hjem til Harrys mor, alle sammen. Også havde vi spist noget aftensmad, også havde Harry fået talt ud med Sophie, og jeg havde givet ham brevet fra hende. Niall var taget hjem først. Så Louis og Eleanor. Så Zayn. Så Liam og Danielle. Så Sophie for 10 minutter siden. Og nu sad Gemma, Anne, Harry og jeg i stuen og så fjernsyn. Når jo, Gemma og jeg, var blevet okay også. Så lige nu var alt perfekt, og især fordi jeg kunne forsætte Harrys ferie. Rar følelse. 

 

_______________________

Undskyld hvis du synes kap er dårligt. Men fuck det gør ondt, når folk ikke vil læse den mere. 

Der kommer snart til at ske noget mere, som vil gøre afstand mellem Harry og drengene, og Harry og Stella. Men hvad er det dog? Uhhh.... Fuck jeg nedren..

Ligemeget.

Like, Kommentarer, og sæt på favorit.

Kap er ikke rettet igennem..

//vandged.. Som er rimlig træt nu... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...