Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29095Visninger
AA

15. Kap 14.

(Vi ser stadig i Harrys synsvinkel.)

"Det er politiet," sagde han alvorligt og kiggede i mine øjne. Shit. 

Jeg kunne lige i dette øjeblik, bryde sammen. Jeg havde aldrig været så bange i hele mit liv. Hun skulle ikke væk. Nej. Jeg faldt hjælpeløs ned på gulvet. Stemmer omkring mig råbte mit navn, men det eneste jeg selv kunne høre var hendes navn. Det gav genlyd i mine øre. Igen og igen, mine trommehinder var ved at sprænge. I dette øjeblik ville jeg gøre alt for hende. Ligge mig død for hende, hjælpe hende uanset hvad jeg skulle gøre. Men hvorfor gjorde jeg det så ikke? Jeg sad jo bare her.. Hvordan kunne jeg?! Jeg hørte Liams alvorlige stemme - og meget beslutsom. 

"Få Stella væk, væk Harry, hun skal væk nu." Liam var hård, han var den voksne. Det tog lidt tid, men så trængte ordene igennem mine tanker, og ind til min fornuft. Fornuften sagde det var forkert. Men lysten sagde, at jeg skulle. Jeg var så forvirret. Fornuften havde vi for ikke, at hele tiden gøre dumme ting. Mens lysten var der for, at vi begik fejl engang imellem, nogle gange vandt fornuften, andre gange lysten. Men lysten bragte altid problemer. Fornuften var gjorde den? Jeg valgte lysten, ligeglad med de problemer der følte med. Jeg rejste mig hurtigt, stormede op af trappen og ind på Stellas 'værelse'. Min bil holdte omme bag ved, og jeg vidste hvad jeg ville. Stella sad sammenkrøllet på sengen og græd. Hun så op, og jeg mødte hendes bange øjne. Jeg havde ikke tid til berolige hende nu. Jeg tog hurtigt hendes hånd, og hun hoppede med ud. Niall stod med vores sko og jakker, foran værelset. Jeg krammede ham hurtigt. Og vi tog jakker og sko på. Stella sagde ikke en lyd.

"Husk at ringe, og pas på." Hans ansigt var meget alvorlig. Jeg nikkede, og tog igen Stellas hånd. Vi tog bagdøren og løb ud til bilen. Vi løb så hurtigt vi kunne. Og for jeg vidste det af det, var i ude på en landevej. Omkring vejen lå der marker. Jeg vidste ikke hvor jeg var på vej hen. Vi kunne ikke tage ud af landet. Hvor skulle  vi tage hen? 

"Jeg elsker dig." Sagde hun pludselig. 

"Jeg elsker også dig, vi skal nok klare det her. Det lover jeg dig." Jeg kiggede hurtigt over på hende, men hurtigt på vejen igen. 

"Hvor skal vi tage hen?" Spurgte hun efter noget tavshed. Jeg sukkede tog hendes hånd, og åbnende munden.

"Jeg har ingen anelse, overhovedet ingen anelse." Sagde jeg ærligt.

***

Vi lå på bagsædet i hinandens arme. Jeg følte mig fri, vi holdte i en skov, og solen skinnede. Jeg kiggede på hende, hun var så smuk. Min mobil viberede voldsomt i min baglomme. Jeg læste skærmen - Liam<3. Det med hjerte fik et lille smil på mine læber. Jeg svarede og tog den op til øret. 

"Hej Liam." Jeg sagde det en smule glad.

"Hvor er i?" Liams stemme var nærmest en hvisken.

"I en skov, hvor er i?" Jeg begyndte og bekymrede mig en smule.

"På en politi stadion i Oslo. Vi skal afhøres om lidt Harry, i bliver nød til at komme." Hans stemme rystede. Jeg var mundlam, hvad skulle jeg gøre. Tage der hen, eller skulle jeg blive her, stikke af med Stella og aldrig se drengene igen. Hvis vi nu blev ville politiet altid være efter os. Og vidste vi kørte hen på stationen, ville vi måske kunne finde en løsning i retten. 

"Harry?" Liams stemme var stadig meget rystende.

"Vi kommer. Sig det til dem." Jeg var fast besluttet på dette. Vi skulle nok klare det selvom.

"Tak." Sagde han og lagde så på. Jeg sukkede og kiggede på Stella. Hun sov, sov så fredfyldt. Jeg kunne ikke vække hende. Så istedet hoppede jeg op til rettet, og startede bilen. Det skulle nok gå alt sammen...  

***

Vi var ved politi stationen. Stella, havde fået det hele af vide. Jeg drejede ind af indkørslen, til stationen. En masse politi mænd samlede sig om bilen, da jeg havde parkeret den. De åbnede døren for os, og blev ført vær sig. Jeg sendte Stella, et nervøst blik, inden vi begge vendte hinanden ryggen..

_________________________________________________________________--

Jeg stopper et ondt sted, og kap er kort, men det er sådan, at i kan glæde jer til næste kap. . Også fordi jeg er ret nede, men ville give jer et kap. :) Jeg er lidt sød ikke? Næste kap, kommer måske først tirsdag. Da jeg ikke har tid imorgen. Eller jeg er ikke hjemme. (: Men husk og like ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...