Besættelse

Tro ikke Louise er god. Navnet lyder måske harmløst, men har ingen betydning i sig selv. Det vigtige er sjælen. I denne historie deler kroppen sit hylster med både Louises sjæl og en blodtørstig dæmon. Den er Louises eneste følgesven... men ikke ligefrem en god rollemodel.
Hvorfor ikke begynde med starten? Tjo, fordi den ikke er pænt børnevenlig. Men historien skal jo finde sted på et tidspunkt, og jeg tror på at I kan klare at høre det.
I korte stikord, var livet rædsomt og dæmonen redde hende. Hun kender ikke til kærlighed, kun til den gode fornemmelse af hævn når Dianna, hendes dæmon, overtager hende og fører hendes skumle planer ud i virkelighed.
Men, hvad nu hvis Louise faktisk møder en rigtig ven? Og en rigtig fyr?
Hvordan stopper man en dæmon, hvis den først beslutter sig for at besætte én... for evigt?

21Likes
20Kommentarer
3052Visninger
AA

5. Navnet Er Sara

De sad rundt om bordet da jeg kom ind. Både de tre voksne og syv andre unge. Alle som en talte de i munden på hinanden, fjollede og grinede. Men på en eller anden måde føltes det hele forkert, som et skuespil hvor ingen turde at sige noget alvorligt. De snakkede om 'den fede tur i skoven' eller 'jeg læste den her bog, som bare var god'... Det hele virkede underlig anstrengt.

Sæt dig nu bare hen til dem, sagde Dianna utålmodigt. Hold op med at være sådan en kylling. Hvis det er skuespil de vil have, så spil med!

Derek snakkede med de andre, og fik dem til at grine. Han vandt deres tillid med det samme, begrund af de skøre historier han fyrede af. Jeg luntede hen til den eneste stol der var, og sank utilpas ned i den.

"Det var da på tide at du kom ned fra dit rum," sagde pigen ved min side, mens hun stak til sin mad. "Jeg hedder Patricia, men de andre kalder mig Trica. Hvad hedder du?"

"Øhm..."

Kom nu, Dejlige Ditte!

"Navnet er Sara," sagde jeg i stedet, med et tørt sideblik til Dianna.

Søde Sara, blev hun drillende ved.

Jeg havde sådan en stor lyst til at vende mig i stolen og stikke hende en flad - selv om hånden bare ville gå lige igennem hende, ville det da stadig føles yderst tilfredsstillende!

"Hvordan blev du snuppet?" spurgte Trica, mens hun snoede gaflen rundt i luften.

"Politiet. De var efter Derek og han løb lige forbi mit sted."

"Nederen." Der var en kejtet tavshed, indtil pigen spurgte: "Hey, hvis du vil overleve her så kom udenfor i aften. Kan du ikke komme forbi de voksne, så er du ikke egnet."

"Til hvad?" spurgte jeg gnavent og hældte mad op på tallerkenen.

"Blive en af Scorpionerne selvfølgelig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...