Besættelse

Tro ikke Louise er god. Navnet lyder måske harmløst, men har ingen betydning i sig selv. Det vigtige er sjælen. I denne historie deler kroppen sit hylster med både Louises sjæl og en blodtørstig dæmon. Den er Louises eneste følgesven... men ikke ligefrem en god rollemodel.
Hvorfor ikke begynde med starten? Tjo, fordi den ikke er pænt børnevenlig. Men historien skal jo finde sted på et tidspunkt, og jeg tror på at I kan klare at høre det.
I korte stikord, var livet rædsomt og dæmonen redde hende. Hun kender ikke til kærlighed, kun til den gode fornemmelse af hævn når Dianna, hendes dæmon, overtager hende og fører hendes skumle planer ud i virkelighed.
Men, hvad nu hvis Louise faktisk møder en rigtig ven? Og en rigtig fyr?
Hvordan stopper man en dæmon, hvis den først beslutter sig for at besætte én... for evigt?

21Likes
20Kommentarer
3054Visninger
AA

4. Børnehjemmet

"Sikke et hul," brummede den høje fyr og så sig om. "Ligner bygningen ikke en hundelort?"

"Jo," svarede jeg med hænderne stukket i lommerne, mens jeg studerede huset foran os.

Det var brunt, ganske rigtig som en hundelort. Det var lille og solidt, med en have uden græs foran. Rundt om haven og bygningen var der et højt hegn med pigtråd, hvilket ikke ligefrem virkede betryggende.

Det første vi så da vi kom indenfor, var alt andet end hvad vi havde forventet. Der lå ikke én papkasse nogle steder, alt var i fineste orden. Lige indenfor døren var en kort gang, hvorefter man kunne gå ind i en stue eller op af en trappe.

"Deroppe er jeres værelser," sagde kvinden der viste os rundt. "I må meget gerne selv gå på opdagelse... og de andre er ude i skoven, men kommer nok snart tilbage."

Fyren luntede ind i stuen med kvinden, mens jeg gik op af trappen. Øverst oppe ventede en gang med døre som lignede hinanden. Den eneste forskel var navneskiltene på dørene, og jeg fandt hurtigt mit rum: Pigen Uden Navn.

Du burde kalde dig et eller andet sødt, sagde Dianna og prøvede at se alvorlig ud. Hvad med Lille Lise? Dejlige Ditte? Eller Charmerende Charlotte?

"De behøver ikke mit navn," snerrede jeg irriteret.

Jo de gør, afbrød dæmonen og svitsede mig med sit blik. Du skal virke som den sødeste lille engel, hvorefter vi finder en udvej... jomindre du har ombestemt dig. Bare lad mig om styringen, så er problemet løst inden der er gået to sekunder.

Uvilkårligt gøs jeg. At dræbe et helt børnehjem? Syret. Men allerede der følte jeg en let rislen ned ad rygraden, begrund af den spænding det ville give.

"Nej," gispede jeg. "Det er forkert!"

Du ville nyde det.

"Nej jeg ville ej," snappede jeg og gispede halvkvalt da nogle bankede på dørkarmen.

"Øhm..." Jeg hvirvlede rundt, og hørte Dianna udslynge voldsome eder bag mig. Fyren stod i døren med et noget mærkværdigt udtryk i øjnene. Ikke sådan, 'hun er skør' mere overrasket og nysgerrig. "Jeg vidste ikke at du godt kunne lide at snakke med dig selv."

"Jeg snakker ikke med mig selv."

"Så med din fantasiven? Du har sikkert en hel speciel en, med lysrøde vinger og -"

"Jeg har ingen fantasiven," esploderede jeg. "Du ved ikke en skid om mig!"

"Næh, det har du nok ret i." Så gjorde han noget der virkelig overraskede mig. Han rakte en hånd frem, og sagde: "Så må vi hellere lære noget om hinanden. Hvad med vi starter sådan: Mit navn er Derek."

"Øh, jeg... Louise," stammede jeg og trykkede kejtet hans hånd.

Okaaay, skal jeg æde ham?

Jeg sendte hende mit ondeste blik.

Fint, men han har altså en dejlig sjæl. Lige akkurat lidt for lys efter vores skala, men så også kun lige. Kan vi ikke få ham til at dræbe en eller anden?

"Vil du med nedenunder?"

Jeg smilede blegt til ham, ligeglad med at han havde opfanget mit onde blik mod den rene luft.

"Okay."

Da jeg strøg forbi ham, kiggede han ind i rummet og lod blikket hvile oppe mod loftet. Jeg tænkte ikke videre over det, men måske burde jeg have opfanget signalerne der videre kom.

Han mumlede og fulgte til sidst efter mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...