Fanget

En pige, ved navn Julie. Skal over til sin mosters fødselsdag. Hendes moster bor tæt ved en skov, så Julie og hendes to kusiner, som er ældre end hende, bliver enige om at tage derud. Tågen kommer og Julie bliver væk. Hun møder en varyl. Et overnaturligt væsen, som åbenbart ved meget om hende og har planer med hende.

Novellen minder om 'Det skjulte Rige'. Jeg elsker den bog, og jeg havde bare så mange idéer til den. Så jeg har lavet min egen historie, om det. Bare i min tid, og om andre, med andre eventyr. Hvis i syntes det er for dårligt, kan i jo bare lade være med at læse den.

4Likes
20Kommentarer
2102Visninger
AA

22. Arian.

Da jeg havde løbet i nået tid, blev jeg træt. "Hmmm.." sagde jeg. "Jeg klatre bare op i et træ! Åh, jeg må stoppe med at tale, med mig selv." Jeg klatrede op i en af de store stentræer. Det føltes forkert, men jeg var glad for at der overhovedet var skov. Jeg sad deroppe, på en stor tyk gren, og tænkte. "Jeg får nok aldrig min familie at se igen. Og jeg taler stadig med mig selv" sagde jeg irriteret. "Når pyt, jeg er jo alligevel alene" sagde jeg ligeglad. "Man er aldrig alene i Varylien." sagde en stemme. Jeg fik chok. Hvor tit er det lige sket i dag? Med alle de overraskelser. Hvad nu hvis dette bare var en drøm? Nej, så ville det ikke gøre så ondt. " Og nu er jeg så blevet sindsyg, flot!" "Du er ikke sindsyg" sagde stemmen igen. "Varyler findes, og det gør jeg også" stemmen tøvede. "Hvem er du?" jeg prøvede at virke modig og stærk. "Jeg hedder Arian. Jeg er en af kongens vagter" sagde Arian. "Når, rart at møde dig, Arian. Jeg hedder Julie" sagde jeg ligeså stille. "Det ved jeg. Du er kongens kone, Julie." sagde Arian. "Ikke for noget. Men er du også en varyl?" spurgte jeg dumt. Selvfølgelig er han det, dumme dumme mig. "Nej, jeg er en alf. Jeg kom her til da jeg var lillle." sagde han. "Det er bare, jeg kan ikke se dig i dette mørke" sagde jeg usikkert. "Nej det er klart. Du er jo bare et menneske." sagde han venligt. Jeg kunne godt lide hans venlighed, men jeg hadede hans 'bare et menneske' tanke. Jeg sad stadig oppe i træet. Men kravlede ligeså stille ned, så jeg kunne se Arian. Da jeg kom ned tog han et skridt frem mod mig. Han var jo...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...