Fanget

En pige, ved navn Julie. Skal over til sin mosters fødselsdag. Hendes moster bor tæt ved en skov, så Julie og hendes to kusiner, som er ældre end hende, bliver enige om at tage derud. Tågen kommer og Julie bliver væk. Hun møder en varyl. Et overnaturligt væsen, som åbenbart ved meget om hende og har planer med hende.

Novellen minder om 'Det skjulte Rige'. Jeg elsker den bog, og jeg havde bare så mange idéer til den. Så jeg har lavet min egen historie, om det. Bare i min tid, og om andre, med andre eventyr. Hvis i syntes det er for dårligt, kan i jo bare lade være med at læse den.

4Likes
20Kommentarer
1975Visninger
AA

1. Min mosters Fødselsdag.

Info: Julie – Hovedperson - 14 bliver snart 15. Blond langt hår, grønne øjne, tynd og utrolig smuk.' Marak - Varylkongen - ? - Kortklippet mørkebrunt hår, spidse ører, sølv tænder, og smukke gule øjne. Stærkt bygget. Hans hud er sølv-agtigt. Mia – Julie's kusine – 16. Pæn, mørkerødt farvet hår, blå øjne. Perfekte tænder. Tynd. Ida – Julie's kusine – 15. Brunette, blå øjne, skæve tænder. Lille smule buttet.  Hanne – Julie's moster – 39. Kort håret. Ole – Mia's lillebror - 13 meget snart 14. Blond. Lidt lav. Tynd. Pæn. Osv..

 

Jeg skulle ud til min kusine, Ida var der sikkert også. Min mor tvang mig til at tage en anden bluse på. Hvad var der i vejen med min Paramore t-shirt? Det var min ynglings. Men min mor mente jeg skulle være lidt mere 'tøset'. Da jeg var færdig kørte vi derover.  Da jeg kom der over, tog jeg langsomt min jakke og sko af, så Ida ikke kunne kramme mig. Jeg hadede når hun krammede mig. ”Kusine kram! Yay!” Hun strakte hænder ud, men jeg bukkede mig ned, og tog mine støvler af. Hun tog armene ned igen og begyndte på den nye sladder ovre på den anden skole. Som om jeg ikke var ligeglad om at Matto, havde stjålet i superbedst, igen. Vi gik der ind. Jeg hilste på alle de voksne, og selvfølgelig min moster, som havde fødselsdag. ”Tillykke med fødselsdagen moster Hanne” Jeg sendte hende et smil ”Tak Julie” sagde hun sukkersødt. Jeg slap hendes hånd og gik ind i deres stue, der sad Mia selvfølgelig. Hun kiggede ikke på mig. Hun havde sikkert skyldfølelse over at blokere mig på Facebook. Jeg lod som ingenting, som om jeg slet ikke vidste det. Mia har aldrig kunnet lide mig. Nok fordi jeg var 2 år yngre end hende. Hun var selvfølgelig ligeglad, Hun havde ikke skyldfølelse. Fordi jeg aldrig sagde hvad der var sket, jeg var hende den stille. Og det vidste Mia. Hvis hun havde blokeret Ida, ville Ida være sur, fornærmet og sige det til hendes mor. Ida snakkede stadig ”Bla bla bla...” Jeg skiftede emne, og sagde jeg var sulten. Så vi gik ud til borderet igen og spiste. Jeg var faktisk ikke sulten, jeg ville bare ikke have Mia skulle give mig dræberblikket. Jeg havde jo aldrig gjort hende noget. Jeg var jo hende den stille, drømmende, underlige nørd. Som sletter ikke lignede en nørd, heller ikke en pop-tøs, eller Emo. Jeg var nok bare normal. Men hun skammede sig vel nok over sin familie.

Efter vi havde spist, var der denne stilhed. Det var lidt pinligt. Ida begyndte og tale, så fik jeg endelig samlet mod nok til mig, om at spørge om vi skulle gå en tur. Ida sagde selvfølgelig ja, utroligt nok også Mia. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...