The Red Moon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2012
  • Opdateret: 3 apr. 2012
  • Status: Færdig
Claire er en ganske normal pige på seksten år, og som går på Hounsigt High School sammen med sin bedste ven, Jonathan. De har været bedste venner siden børnehaven, og derfor har de et stærkt bånd til hinanden. En dag begynder der at dukke flere og flere lig op ude i skovene, og mange begynder at undre sig over at der ikke er nogle spor efter morderen, eller morderens våben. Hvad er det der sker? Og ikke nok med det, men så finder en person ud af, at Claire ikke kun er et menneske...
__________________________________________________________________
OBS!: Denne historie er skrevet over på min skole, så jeg håber ikke at i bare stopper ved første side, da jeg har gjort mig meget umage med den. Så jeg vil råde jer til at læse den igennem og give lidt kritik og bedømme den ^ ^

14Likes
13Kommentarer
2307Visninger
AA

7. Kapitel 6

 

(P.O.V – BIB Memory)

Hun havde aftalt med sin bedste veninde fra i går aftes, at de skulle ned i byen i dag efter skole, så de kunne kigge lidt på de nye butikker som var kommet. Hun mødtes med Melanie ude foran storcenteret, og de gav hinanden et langt kram. ”Hvordan går det med dig? Jeg har hørt at der forsvinder flere og flere mennesker ude i skovene,” Mumlede hun og sendte Memory et bekymret blik. Memory sukkede og nikkede. ”Jeg ved ikke hvad der sker lige for tiden, det hele føles bare…Underligt. Men jeg har det fint, det virker bare lidt besynderligt at det lige sker i vores by, hvor der ellers aldrig plejer at være noget.” Sagde hun og sendte Melanie et lille smil. ”Men lad os lade det ligge, for nu skal vi ud og tjekke nogle butikker!” Sagde Melanie og trak Memory med sig ind i storcenteret.

 

(HP- Claire)

”Claire, vent lige!” Råbte Jonathan efter mig, og jeg bremsede cyklen. ”Du er også bare så langsom!” Grinede jeg, og vendte øjne ad ham. ”Jamen det er længe siden jeg har cyklet så hurtig,” Mumlede han forpustet. Jeg skubbede lidt til ham, og rakte ham min vandflaske ”Tørstig?” Han nikkede og tog den, derefter drak han til den sidste dråbe vand. Han sukkede og gav mig den tomme vandflaske tilbage, og sendte mig et lille smil. ”Hvad med at tag med ned til stranden? Vejret skulle gerne være sådan her resten af dagen,” Sagde han. ”Jamen jeg har ikke noget badetøj med!” Udbrød jeg. Han grinede ”Du kan da bare bade nøgen?” Sagde han og blinkede frækt. ”Ha ha, hvor er du sjov var?!” Jeg daskede ham på skulderen og slap bremsen på min cykel, og cyklede væk fra ham. ”Hey!” Råbte han og prøvede at følge med.

Jeg holdte min cykel ved siden af Jonathans og låste den sammen med hans, da han havde glemt sin egen lås. ”Hvem kommer først i vandet?” Sagde Jonathan og grinede lumsk, inden han satte af, og løb med al hastighed ned mod havet. ”Hey, det er snyd!” Udbrød jeg, men grinede så og satte efter ham. ”Hey!” Råbte jeg, men kom pludselig til at løbe ind i en. Jeg faldt bagover og landede med et bump, på det bløde strandsand, og slog mit hoved ned i sandet. Jeg åbnede langsomt og tøvende mine øjne, og fik øje på personen som jeg var løbet ind i, og gispede. ”Er du okay?” Spurgte han og rakte sin hånd ned mod mig. Jeg tog imod den, og han trak mig hurtigt op at stå. Det hele svajede en lille smule for mig, og da mit blik mødte hans smaragd grønne øjne, holdte han mit blik fast og et lille lumsk smil kom frem på hans læber. ”Du bløder,” Sagde han og berørte let mine adskilte læber med sine lange, slanke fingre. Jeg trådte et skridt tilbage, og begyndte først nu at lægge mærke til den varme metallisk væske som dryppede ned i sandet fra min underlæbe. Jeg rørte let ved såret, og en lille smerte jog op i mig. ”Jeg må have bidt mig selv i læben, da jeg faldt.” Mumlede jeg og tørrede blodet på mine fingre af i mine shorts. Han tog et skridt hen i mod mig, og jeg tog en dyb indånding. Hvordan kunne en fyr tiltrække mig på den måde? Det føles helt…Forket. Han tog et fast greb om min hånd, og jeg gispede forskrækket over berøringen, og han sendte mig et lille smil. Så trådte han helt tæt på og slikkede blidt blodet af mine læber og sendte mig et overrasket blik. Jeg kunne lige pludselig mærke hvordan blodet løb rundt i kroppen på mig, og jeg hvinede da jeg kunne mærke hans ånde mod min hals. ”Claire…?” Og jeg stivnede.

 

 

BIB – Jonathan

Han kunne ikke få øje på Claire nogen steder, og han havde snart været over det hele. Han tog sin mobil frem og tastede hendes nummer, og holdt den op til sin øre og ventede. Da der ikke var nogle som tog den, sukkede han bekymret, og vendte sig om mod skoven. Og lige pludselig fangede hans blik noget rødt inde i skoven. Han løb derhen, og fjernede grenende fra hovedet, og kiggede ned. Blod. Der var dannet sig en lille blodpøl, under et grand træ, og han kiggede op – og skreg et smertefuldt og ulykkeligt skrig, som gav ekko gennem hele skoven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...