The Red Moon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2012
  • Opdateret: 3 apr. 2012
  • Status: Færdig
Claire er en ganske normal pige på seksten år, og som går på Hounsigt High School sammen med sin bedste ven, Jonathan. De har været bedste venner siden børnehaven, og derfor har de et stærkt bånd til hinanden. En dag begynder der at dukke flere og flere lig op ude i skovene, og mange begynder at undre sig over at der ikke er nogle spor efter morderen, eller morderens våben. Hvad er det der sker? Og ikke nok med det, men så finder en person ud af, at Claire ikke kun er et menneske...
__________________________________________________________________
OBS!: Denne historie er skrevet over på min skole, så jeg håber ikke at i bare stopper ved første side, da jeg har gjort mig meget umage med den. Så jeg vil råde jer til at læse den igennem og give lidt kritik og bedømme den ^ ^

14Likes
13Kommentarer
2298Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

(HP – Claire)

Nu var der kun en måned tilbage, til ”Den røde måne” dag. Det vil sige at når klokken slår tolv, så begynder månen lige så stille at blive blodrød, og det betyder at den ældgamle magi, som ligger over byen, bliver vækket og suser rundt med vinden. Det siges at når månen bliver blodrød og den står højest på himlen, så vil monstrene træde frem fra deres skjulested, og lede efter deres nye præstinde, som skal beskytte dem, og drage i krig sammen med dem, mod deres fjender.

Jeg læste teksterne på siden, og rullede længere ned ad, hvor der stod noget med ”Jagten” og ”Valget” Jeg sukkede irriteret, og vidste ikke hvor jeg skulle begynde. Skulle jeg bare skrive hele siden ned på et stykke papir? Hvorfor havde jeg også fået den her total plat stil for?! Det var helt vildt uretfærdigt! Jonathan kunne alligevel ikke være sammen, da han med det samme kom hjem blev total forkølet, og han ville ikke smitte mig. Og desuden, ville jeg alligevel også havde ringet til ham, fordi at jeg vidste at jeg aldrig ville blive færdig med den stil på, så jeg havde brug for tid til at tænke. ”Hvorfor skulle det absolut også handle om monstre og Den røde måne?” Sukkede jeg, og lænede mig tilbage i kontorstolen. Det bankede på min dør, og jeg snurrede rundt på stolen, og vendte øjne da min bror, Xavier, åbnede døren og trådte ind. ”Må jeg ikke lige låne din telefon?” Spurgte han og kiggede bedende på mig. ”Jo, tag den bare. Men hvis du bruger hele taletids kortet, må du selv betale for det denne her gang!” Vrissede jeg, og snurrede atter rundt, og fandt et stykke papir og en kuglepind frem. Han mumlede et ”Tak” og lukkede døren i bag sig. Jeg begyndte og skrive de første par linjer ned, og gik ind på youtube for at finde noget musik.

 

(P.O.V - Brandon)

Han slentrede hen på den sædvanlige bar, hvor han havde en aftale med hans bedsteven. dørvagten som stod foran indgangen og så truende ud, nikkede en enkelt gang til ham, og trådte til side så Brandon kunne komme igennem. Han trådte ind gennem indgangen og blev mødt af mange fascinerende blikke. Han nikkede et ”hej” til dem, og gik op til baren hvor han lænede sig over disken og holdte øje med hvad folk lavede. Inden længe, kom hans ven endelig hen til ham med et stort smil. ”Dean!” Sagde Brandon og gav Dean et skulderklap. ”Længe siden, Brandon.” Han nikkede og gjorde tegn til bartenderen at han skulle fylde to ølglas. ”Hvordan går det? Har du fået styr på din… Udvikling?” Spurgte Dean tøvende og sendte ham et lille smil. ”Ja, det går værtfald bedre nu.” Sagde han og tog en tår af sit glas. Dean nikkede stille, og så lige pludselig ud til at komme i tanke om noget. ”Nu ved du jo alt det om ”Den Røde Måne”, og det er jo trodssalt om en måned, så jeg tænkte på om vi snart ikke skulle begynde at kigge lidt efter den nye præstinde? Vi ved jo alle sammen, at det er dig som har æren for at finde vores kommende præstinde, så du skulle måske snart til at gå i gang med jobbet? Vi ville jo ikke have at der sker dig noget, hvis du ikke når at finde en inden månen er helt blodrød den dag.” Sagde han. Brandon nikkede tavs og drak sin øl på en gang, og kiggede ud af vinduet. ”Men hvem?” ”Det må jeg desværre ikke hjælpe dig med,” Sagde Dean og klappede ham på ryggen. Han sukkede og bestilte to drinks og gav den ene til Brandon. ”Lad os fejre for vores venskab,” Sagde Dean bestemt og klingede sit glas mod brandons. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...