One Direction. - It's gotta be you❤

Victoria, - eller Vic, bor i London. Pludselig sker der, det umulige.
En dreng med smukke øjne, slår benene væk under hende. Men hun er ikke, særlig meget for det, da hendes kæreste næsten lige har slået' op med hende.
Men.. Ja læs med! ;-)
Der kommer også, fra forskellige synsvinkler.
Dette er min første Fan-Fic, undskyld stavefejl MM. :-)

19Likes
17Kommentarer
5755Visninger
AA

27. Sygehuset. - Sia.

Jeg vågnede op, ved siden af Niall. Jeg vækkede ham. Hvor var vi? Jeg kunne ikke huske, det der skete i går. Men jeg vidste hvor jeg var. Jeg gik ind, i Vics værelse. Hun lå' gemt under dynen. Jeg rev den op, men under lå Louis. Jeg vækkede ham. "Hvor er Vic?" Spurgte jeg. "Det.. Ved jeg ikke," Sagde han. Louis rejste sig, og begyndte at kigge rundt i lejligheden. Hun var her ikke. Klokken var 14.08. Jeg blev bekymret. Pludselig ringede telefonen. Det var Vic's mor.

"Hej Sia. Vic.. Hun.." Hun begyndte at græde. "Hun faldt om. Lige nu, er hun på sygehuset. Vil i komme og besøge hende? Så kan jeg, tage jer med på vejen," Sagde hun. Jeg blev som en istap, på en bilrude. Jeg vidste ikke.. Var det min skyld? Var det fordi, jeg antydede i telefonen, at hun var tyk?  

Vic's mor, så ikke glad ud da hun hentede os. Vi satte os, på bagsædet. Louis satte sig foran.

Sygehuset lugtede, af medicin, og tandlæge. Vi blev ført ind, i et rum. Der lå 2 andre senge. Jeg kastede mig, over Vic som lå i sengen. Hun fortalte at, hun ikke havde spist i flere dage, og hun blev dårlig, og faldt om ud for centeret. Jeg gøs.

"Hvorfor spiste du ikke noget?" Spurgte jeg hende. Hun kiggede på sin mor. "Jeg har spiseforstyrrelser," Sagde hun. Jeg fik myrepatter, og greb om Niall. Jeg var ved, at få tårer i øjnene af nervøsitet.

Louis satte sig, på sengen og gav hende et knus. "Du bliver snart rask, ikke?" Spurgte han. Vic trak på skuldrene.

"Hvis det bliver værre, med at spise, skal jeg på et behandlings hjem," Sagde hun. Louis rejste sig, og var ligesom mig - fuldstændig skræmt. Det var ikke vores Vic.

Hendes mor, gav hende et kys. En sygeplejeske kom ind med mad. "Skal du ikke have noget?" Spurgte Niall.

Hun rystede på hovedet, og Niall gav sig til at spise det. "Niall stop! Hun skal selv, spise det!" Sagde jeg, og gav det til Vic. Hun rystede på hovedet. "Nej.. giv det til Niall," Sagde hun, og faldt i søvn. Mine ben rystede under mig.

Vic's mor prikkede til en sygeplejerske. "Hvad er diagnosen?" Spurgte hun. Sygeplejersken, som hed Mette, kiggede på et skema. "Ja. Det kan udvikle sig til spiseforstyrrelser. Men hvis hun kæmper, kan hun slippe for behandlings hjem," Sagde hun. "Lige nu, er hun sløj. Hun har sikkert ondt i hovedet, og i maven. Vi vil prøve at give hende noget mad. Hvis ikke hun vil, så bliver vi nød til at tvangsfodrer hende." Mor nikkede, efter hvert ord. Hun havde spiseforstyrrelse. Jeg havde virkelig skyldfølelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...