One Direction. - It's gotta be you❤

Victoria, - eller Vic, bor i London. Pludselig sker der, det umulige.
En dreng med smukke øjne, slår benene væk under hende. Men hun er ikke, særlig meget for det, da hendes kæreste næsten lige har slået' op med hende.
Men.. Ja læs med! ;-)
Der kommer også, fra forskellige synsvinkler.
Dette er min første Fan-Fic, undskyld stavefejl MM. :-)

19Likes
17Kommentarer
5759Visninger
AA

29. Det umulige.. SIA

Jeg var rystet, da jeg kom hjem. Men jeg smed tanken væk, fordi min søster var på besøg her i weekenden. Hun havde været i USA, i 2 måneder, i high school. Jeg krammede hende, og løb ind på wc'et. Pludselig så jeg det. En graviditetstest. Den lå bare der. Jeg vidste godt, at jeg ikke var gravid. Men jeg ville gerne prøve. Jeg hoppede op på mit værelse, og prøvede den.

.................................................. Der var ikke andet, i mit hoved. Jeg var gravid.

Jeg fik det dårligt, og klamrede mig til væggen. Jeg blev svimmel. Jeg var gravid. GRAVID? Jeg lagde mig i sengen, og hev en pude over hovedet. Så skreg jeg, og sparkede med benene. Det kunne ikke passe. Jeg tog min Iphone frem, og ringede til Vic. "Hej det er Vic?" Sagde hun. Jeg var helt i stykker. "Skatter.. Jeg.." Sagde jeg bare ind i telefonen. "Jeg tog en graviditetstest. Og jeg... Jeg er gravid," Sagde jeg. Der var stille i den anden ende. Det eneste man kunne hører, var hendes åndedræt. "må jeg komme over til dig, og snakke?" Spurgte jeg hende. "Ja.." Sagde hun bare.. Jeg spurtede, ned i gange, tog jakke på, og løb ud af døren. Jeg løb også, hele vejen hen til hende.  Det var en mærkelig Vic der sad i sofaen. Jeg vidste godt, at jeg lignede lort. Jeg havde grædt, så det bragede.

Vic bredte sine arme ud. "Kom her!" Sagde hun, og lød som julemanden. Jeg sad ved siden af hende, og hun havde armen om mig. "Ved nogen det?" Spurgte hun. Jeg rystede. Mine ben rystede. - Jeg var rystet. "Nej. Kun dig," Sagde jeg.

"Hvordan?" Spurgte hun kort. "Jeg tror, det skete på din fødselsdag," Sagde jeg. Hun nikkede. "Det skal nok gå," trøstede Vic. "Tror du Niall, vil beholde barnet?" Spurgte jeg. "Du kan jo selv spørger ham?" Sagde hun, og rakte mig telefonen. Et øjeblik tænkte jeg, men så tastede jeg nummeret ind. "Det' Niall," Sagde han. "Hey. Kommer du ikke lige over til Vic?" Spurgte jeg ham. "Jo. Er der om lidt," Sagde han.

Han kom ind af døren, med bekymret blik.

Jeg tog hans hånd. "Niall.. Jeg har en ting at sige," Sagde jeg. "Jeg.... Er gravid," sagde jeg. Jeg lukkede øjnene. Jeg turde ikke se, hans reaktion. Men han smilede. "Er det rigtigt?" Spurgte han glad. "Ja. Er du glad?" Spurgte jeg overrasket. "Jeg har altid ønsket mig børn," Sagde han. Jeg smilede, og gav ham et kram. Det var jeg virkelig glad for. "Skal vi så ikke flytte sammen, i en lejlighed?" Spurgte han mig. Jeg var overvældet. "JO!" Sagde jeg. "Men.. Ved dine forældre at du er gravid?" Spurgte han. Jeg kunne kun ryste på hovedet.

"Jeg fortæller dem det nu," Sagde jeg, og tog mobilen frem igen. Mors blide stemme, hørtes i den anden ende. "Hej skat," Sagde hun. "Jeg siger det hurtigt mor. Jeg er blevet.. gravid!" Sagde jeg, og lagde på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...