One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19641Visninger
AA

37. Nannas synsvinkel

Jeg kiggede mig lidt omkring og trak hættetrøjen lidt tættere omkring mig. Jeg sad på en træstub og ventede egentlig bare på, at de andre ville komme tilbage, selvom jeg vidste, at der ikke var så stort sandsynlighed for, at det skete lige med det samme. Jeg pressede læberne sammen og kiggede på Alice, der sad ved siden af mig og var i færd med at pille barken af en gren..

"Er du okay?" spurgte jeg hende, og hun løftede hovedet og kiggede på mig med et forvirret blik. Så trak hun på skuldrene og pillede videre. Jeg rykkede mig lidt hen mod hende, selvom jeg blev siddende på min egen træstub. Så rakte jeg hånden ud og lagde den på hendes knæ, hvilket fik hende til at kigge ordentligt på mig. "Er du okay, Alice?" spurgte jeg igen.

"Jah, jeg har det fint," sagde hun og smilede. "Er du okay?" spurgte hun så, og jeg kunne høre det drillende tonefald i hendes stemme. Det fik mig bare til at grine lidt.

"Tror du egentlig ikke, at det er ved at være på tide, at du... du ved nok..." Jeg tøvede, og Alice lagde hovedet let på skrå, mens hun ventede på, at jeg ville fortsætte. "... Eller... At der bliver gjort et eller andet mellem... dig og Zayn?" Jeg sænkede stemmen let, og Alice rynkede panden, før hun kort trak på skuldrene. "Du ved... I er jo..." Jeg pressede læberne sammen, og lidt efter hørte jeg Alice grine. Jeg løftede hovedet og kiggede på hende; hun havde lagt hånden over munden og kunne tydeligvis bare ikke holde op med at grine. "Hvad er det, der er så sjovt?" spurgte jeg og smilede skævt.

Hun rystede bare på hovedet. "Nanna, rolig nu," sagde hun og smilede til mig. "Vi finder skam ud af noget." Så bed hun sig i underlæben og gned sin overarm. "Er det kun mig, der fryser?" spurgte hun så, og jeg rystede kort på hovedet.

"Ikke ligefrem..." mumlede jeg og kiggede mig omkring. "Hvor er de andre henne?" spurgte jeg hende så. Vi så godt, at Harry, Niall, Claire, Victoria og Liam smuttede, men Taylor havde ikke set skyggen af, og Louis og Zayn var smuttet ind i skoven for noget tid siden.

"Aner det ikke..." Alice rejste sig og begyndte at trippe på stedet. Jeg rejste mig lidt efter, tog min hættetrøje af og rakte den til hende. "Mener du det?" spurgte hun med hævede øjenbryn. Jeg nikkede langsomt og smilede skævt til hende. "Åh, mange tak." Hun fik hurtigt taget hættetrøjen på, og vi stod lidt i stilhed og ventede. Jeg lagde armene over kors. Det var faktisk ret koldt, og jeg fik kuldegysninger på mine bare arme, nu da jeg havde givet Alice min hættetrøje. Og det var ikke ligefrem, fordi den sorte T-shirt, jeg havde på, varmede specielt meget. 

"Hvorfor er vi her overhovedet?" Jeg kiggede på Alice, der havde rynket panden, som om hun ikke fattede, hvad det var, jeg sagde. "Jeg mener, det var Harrys idé, at vi skulle på, jah, 'lejrtur', og så skrider han bare selv til fest." Jeg himlede med øjnene. "Det er der ikke meget lejrtur i..." mumlede jeg. Alice smilede ad mig. "Såh... Hvorfor kan vi ikke bare tage hjem? Jeg mener, de andre finder jo ud af det før eller siden." Jeg trak på skuldrene og smilede skævt.

"Du har nok ret. Der er ikke meget ved at være herude, når de andre alligevel bare smutter." Hun sukkede og lagde armene om sig selv for at holde varmen. "Men hvor pokker er Zayn og Louis henne? Og Taylor, for den sags skyld?"

Jeg trak på skuldrene, men i det samme sprang både Louis og Zayn frem fra træerne. De kiggede undrende på os; deres undrende blikke, skyldtes nok vores hævede øjenbryn og utålmodige ansigtsudtryk. "Hvad er der...?" spurgte Zayn efter lidt, og vi rystede kort på hovederne.

"Ikke noget," smilede Alice, måske lige optimistisk nok.

"Ehm, vi tænkte bare på, om det ikke snart var på tide, at vi tog hjem... Altså, de andre er jo smuttet, og... der er ligesom ikke rigtig meget 'lejrtur' over det her..." Jeg bed mig i underlæben og kiggede på Louis. Som jeg havde forventet, så havde han spurgt, hvad det var, Taylor ville have fortalt dem. Jah, som om han ikke fattede pointen i, at det faktisk var en 'hemmelighed'. Jeg havde - meget stammende - fejet spørgsmålet væk ved at fortælle ham, at det egentlig ikke var noget stort. Da jeg så kunne se, at han skulle til at spørge igen, havde jeg bare kaldt på Alice, og han havde glemt alt om det.

"Joh..." Zayn nikkede. "Det lyder som en, jah, god idé." Han smilede og kiggede på Alice. Der gik ikke længe, før vi havde bestemt os for at nuppe Liams bil og tøffe hjemad. Niall og Harry havde trods alt taget Harrys, og siden Liam jo var taget med til, jah, festen, og havde efterladt sin bil, så kunne vi jo lige så godt køre i den hjem. For vi gik altså ikke. - Og vi var ganske heldige, da Liam af en eller anden grund havde ladet nøglen sidde i tændingen.

"Hvor er Taylor?" spurgte Alice og kiggede sig omkring, da vi var blevet enige om at smutte.

"Dér." Louis pegede hen mod træerne, hvor Taylor kom trippende ud. Hun havde en lang pind i den ene hånd, som hun fejede grene og blade væk med, så hun kunne komme til. På en måde gav det mig kvalme at se hende. Hun var virkelig... forfærdelig. Seriøst. Det var ikke til at fatte, at hun bare brugte Liam for at hjælpe et sladderblad med at få smidt nogle historier ud i verden. Det ville alligevel sikkert bare ende med, at det hele blev fordrejet så meget, at det bare var én stor løgnehistorie. Og på en måde fik jeg medlidenhed med hende... Jeg mener, jeg vidste jo selv, hvordan det var, at ingen kunne lide én. Og, jah, udover Liam, så var der jo ligesom ingen her, der havde noget som helst tilovers for hende. Intet. Nada.

Med et irriteret suk, rystede jeg tanken af mig. "Taylor, vi tager hjem," sagde Louis, uden at kigge på hende. Hun løftede hovedet og så på os med et undrende blik.

"Hvorfor?" spurgte hun så. Louis viftede bare med hånden, og hun forstod det rigtigt. Hun kom slentrende hen mod bilen. I det samme Louis havde sat sig ind på førersædet, hoppede jeg ind under Zayns arm, der holdt døren til passagersædet, og satte mig ind. Zayn kiggede på mig med et underligt blik, som jeg bare besvarede med et kæmpe smil. Han kunne heller ikke lade være med at smile og smækkede så døren, inden han satte sig ind ved siden af Alice, der havde placeret sig i midten, på bagsædet. Taylor sad allerede på sædet ved siden af hende. Jeg smilede, da Alice rykkede tættere på Zayn. Jah... Godt nok var de måske ikke det mest lykkelige par, men de var simpelthen så pokkers søde sammen.

Jeg skævede til Louis, da vi tøffede ned ad vejen. Måske ville Liam ikke ligefrem blive glad for, at vi havde taget hans bil og var kørt hjem, når de andre nu ikke engang var der, men bare var smuttet, så... mente vi, at vi godt kunne tillade os det.

"Så!" Louis smilede stort og kiggede på mig, da bilen holdt foran huset. Regnen var begyndt at sile ned udenfor, og derfor var det blevet betydeligt mørkere, siden vi var kørt. Jeg smilede tilbage, inden jeg åbnede døren og sammen med Alice skyndte mig mod døren. Overraskende nok var døren ikke låst.

Vi gik indenfor, og da vi kom ind i stuen, var det første vi så, Claire og Victoria. Claire sad og knugede en hvid klump ind til sig, og så vidt jeg kunne se, så havde hun... grædt? "Øh, hvad laver I her?" spurgte jeg. Dumt spørgsmål, det ved jeg. Men det fløj ligesom bare ud.

"Øhm... Vi bor her vel?" Victoria kiggede på mig, og jeg himlede med øjnene, inden jeg smilede skævt til hende. "Nej, eh, vi... smuttede ligesom fra festen, fordi... der skete noget, der ikke rigtig var... så... godt." Hun kiggede på Claire, der begravede ansigtet i den hvide klump, jeg mente var en pude.

"Hvad?" spurgte Alice.

"Det regner!" hørte jeg Louis udbryde, og lidt efter kom han slentrende ind i stuen til os, med Zayn lige bag sig. Vi nåede kun lige at se Taylor kort, da hun eller skyndte sig mod Liams værelse. "Åh..." Han stoppede op. "Øh, kom Zayn, vi smutter nu..." Han tog fat i Zayns ærme og trak ham med ud fra stuen. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Claire har..." Victoria tøvede og kiggede på Claire, der så ud ad vinduet. Regnen piskede mod det, og gav mig kuldegysninger. "Hun har... slået op med Niall." Victoria bed sig i læben.

"Hvad?!" udbrød jeg. "Hvorfor?" Jeg skyndte mig hen til sofaen og satte mig ved siden af Claire. Hun kastede et blik på mig og rystede opgivende på hovedet. "Kom nu..." sagde jeg. "Hvad er der sket, Claire?"

"Niall kyssede en anden pige..." mumlede hun. Alice skyndte sig hen til os.

"Ah-hva' gjorde han?!" udbrød hun. Claire viftede bare afværgende med hånden, som tegn på, at vi havde hørt, hvad hun sagde. Jeg sukkede. Samme dag som de fandt sammen, slog de op. Virkelig smukt. - Jeg begyndte at tro, at hvis jeg nogensinde fandt sammen med Louis, så ville vi også ende sådan. Det var jo allerede blevet bevist, hvor let kærligheden gik i stykker blandt os.

"Hvor skal du så sove?" spurgte Alice forsigtigt, da vi havde snakket lidt henkastet i et par minutter. Victoria var hoppet op på sofaens armlæn. Claire trak på skuldrene og slog let hånden ned i den hvide pude.

"Her..." mumlede hun.

"Du kan komme ind til mig," fløj det ud af mig. De kiggede alle tre undrende på mig. "Jeg mener... hvis du vil. Jeg har jo dobbeltsengen helt alene, og du skal i den grad ikke sove på sofaen, og... jeg holder mund nu." Jeg så ned i gulvet.

"Nej, nej, Nanna." Claire gjorde et forsøg på at smile. "Det vil jeg gerne. Tak." Jeg smilede skævt tilbage til hende, og lidt efter fulgte en nærmest pinlig tavshed mellem os. Det var Claire, der brød den: "Jeg tror altså ikke, at vi kan blive ved med at skjule os for Hayley..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...