One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19688Visninger
AA

5. Nannas synsvinkel

Da Hayley havde tildelt min og Claire's straf havde jeg haft en utrolig trang til at protestere. Men jeg beherskede mig og lod være, og lod hende bare forlade rummet uden den mindste lyd. Det kunne da på ingen måder være helt fair, at vi også skulle straffes. Ville hun have, at vi skulle fare op som gale høns og komme rendende til hende for at fortælle, at Victoria og Alice var tilbage? Vi havde jo knapt nok haft tid til at se på dem, siden de kom væltende ind ad døren og afbrød mig midt i mine egne tanker. Det, der irriterede mig mest var dog det faktum, at min mor ville blive kontaktet. Hun ville nødig blive glad for at blive forstyrret på sin forretningsrejse, og da slet ikke for at høre, at jeg havde opført mig 'uartigt'. Jeg hævede utilfredst brynet, da Victoria spurgte til sin lipgloss, og mit blik landede på Claire, der bare vendte sig en halv omgang og vandrede lidt rundt på værelset med en ligegyldig mine.

"Jeg sagde jo, at jeg bare ville have din opmærksomhed..." mumlede hun og trak på skuldrene. Jeg kunne tydeligt se på Victoria, at hun ikke helt troede på det, og derfor lagde armene over kors.

"Det passer jo ikk'..." begyndte hun, men jeg rejste mig brat og sendte dem begge et lynende blik.

"Kan I to ikke bare glemme det?" udbrød jeg en smule irriteret, og Victoria kastede med det fedtede hår. Jeg bad både hende og Alice om at gøre sig lidt mere præsentable, da jeg ligefrem syntes, at det var klamt, at de så sådan ud. Jeg var bedøvende ligeglad med, om de syntes, at jeg kommanderede med dem.

Jeg skiftede til et par lyse jeans og en sort T-shirt og vandrede frem og tilbage i værelset. Claire sad på sin seng og læste et blad, jeg aldrig i mit liv havde set, Alice var for gud ved, hvilken gang på toilettet for at rette på sit udseende, og Victoria rodede i sin taske. Ingen af os havde sagt noget, siden jeg havde bedt dem om at holde deres mund og få noget ordentligt tøj på, og stilheden begyndte at gå mig på. Jeg ville sige noget, men jeg vidste ikke, hvad. Jeg satte mig på min seng og trak min guitar frem. Victoria sendte mig et underligt blik, men jeg valgte dog at ignorere hende. Jeg kiggede længe på min guitar, inden jeg forsigtigt lod fingrene glide henover strengene på den. Det gav nogle bløde toner, som jeg smilede over. Claire løftede hovedet fra sit blad og kiggede længe på mig. Jeg fugtede læberne og smilede til hende. Hun smilede stramt tilbage, men det lod ikke til, at min musik gik hende på. Jeg spillede igen nogle enkelte toner på guitaren, og snart efter var jeg i fuld gang med at spille en sang, jeg ikke kunne huske navnet på. Jeg kastede et blik på et ur og sukkede dybt. Hvor lang en dag var det helt præcist, Hayley havde planlagt for os?

 

Den første time vi var i skole gik fint. Jeg var 'fraværende' det meste af den time, der var Engelsk-time. Altså; jeg lyttede ikke rigtig efter, hvad der blev sagt... Jeg fulgtes med Victoria, Alice og Claire til vores anden time, der var Historie, hvilket jeg var hundrede på, at jeg ville falde i søvn til. Jeg lod mig dumpe ned på en tilfældig stol i det lille, trængte klasselokale, og Victoria satte sig ved siden af mig. Egentlig havde jeg troet, at hun ville undgå mig, men hun smilede bare skævt til mig, hvilket faktisk overraskede mig en del. Jeg lod hagen hvile mod håndfladen og så på læreren, der plaprede løs om alt muligt med, at han ville gøre dette skoleår til det bedste, vi nogensinde havde haft. Som om... 

Omkring tyve minutter inde i timen bankede det på døren, og Hayley kom ind. Hun smilede det dér sukkersøde, klamme smil til mig, før hun så vendte sin opmærksomhed mod vores forvirrede historielærer. "Jeg skal lige låne nogle af eleverne, hvis det er okay," sagde hun, og lød slet ikke som om, hun mente sit 'hvis det er okay'. Hun så udover resten af klassen, der tydeligvis var en smule bange for, at det var dem, hun 'lige skulle låne'. "Frøken Summers, frøken Moore, frøken Mills og frøken Moon," smilede hun, og jeg krympede mig stolen. Det lød næsten helt dumt, at hun sagde 'frøken' foran hvert efternavn. Victoria knækkede fingre ved siden af mig, før hun langsomt rejste sig. Alice gjorde det samme, og Claire tog sig lidt efter sammen til også at rejse sig. Jeg tøvede lidt, før jeg skubbede stolen ud fra bordet og daffede hen til mine værelseskammerater. "Tak," sagde Hayley til vores lærer. Jeg sendte hende et vredt blik og tænkte lidt på, hvor meget jeg egentlig hadede denne skole. Min ankomst havde heller ikke ligefrem været fornøjelig. Min mor havde kun lige tid til at sætte mig af ved skolen, før hun skulle køre igen. Jeg nåede knapt nok at sige farvel til hende, før Hayley havde 'hentet' mig med ind.

"Kommer de tilbage, inden timen er slut?" spurgte han og smilede forvirret. Jeg stod egentlig ret tæt ved Claire, selvom det ikke var meningen. Jeg havde før fået ballade for ting; jeg havde pjækket fra skole alt for mange gange, og jeg var engang stukket af fra en sommerlejr, hvor jeg havde fået stuearrest af min mor i et par uger. Hvorfor var jeg så så bange for dette? 

"Nej, jeg tror, at jeg beholder dem det meste af dagen," informerede Hayley, og jeg hørte en hvisken brede sig mellem resten af klassen. Hayley smilede og lagde sin hånd på ryggen af mig og skubbede mig ud af lokalet sammen med de andre piger. "Nå, tøser. Hvad tror I så, der sker nu?" spurgte hun og lød ikke synderligt venlig. Jeg rystede hendes hånd af min ryg.

"Jah, nok det, der sker," mumlede Victoria for sig selv, så kun jeg kunne høre det. Jeg smilede svagt over det, og kastede et blik på Alice, der tydeligvis også havde hørt det. 

"Se her, piger," sagde Hayley og skubbede en dør op, der førte ud til et stort køkken, "Dette er skolens køkken, og der er endnu ikke blevet gjort rent fra morgenens måltid. Den opgave er jeg sikker på, at I fire nok skal kunne udføre på en fin måde." Jeg måbede lidt, men bed mig så i læben. Det kunne hun da ikke mene. "I har to timer til at få vasket op og gjort rent her." Hun puffede os længere ind i køkkenet. "Gulvet skal gøres rent, tallerkner, bestik, gryder og skåle skal vaskes og sættes på plads. Jeg forventer et skinnende køkken, når jeg kommer tilbage." Hun gik hen til døren. "To timer." På de ord forlod hun køkkenet og efterlod os dér. 

Jeg sukkede dybt og irriteret og sammen med Claire gik jeg igang med opvasken. "Det var dog utroligt!" udbrød Alice bag os. "Har de ikke folk til det her?!" 

Claire trak på skuldrene og tørrede den tallerken, jeg lige havde rakt til hende af. "Det har de jo nok. Men der er vel blevet sørget for, at de intet gjorde, så vi kunne blive straffet," svarede hun og satte tallerkenen ovenpå de andre rene. Jeg nikkede og holdt min mund, selvom jeg havde en stor trang til at sige noget. Jeg fortsatte bare min opvask og tænkte mig lidt om. Var det her bare én straf? Eller ville der komme flere? Jeg sukkede irriteret ved tanken, hvilket fik Claire til at løfte hovedet og se på mig med hævet øjenbryn. 

Der gik ikke alverdens tid, inden Claire og jeg var færdige med opvasken. Vi havde snakket lidt sammen om forskellige ting, og det viste sig, at vi faktisk godt kunne tale sammen på trods af, at vi var kommet lidt skævt ind på hinanden. Victoria var i færd med at vaske køkkengulvet, og Alice var ved at vride en klud op. Vi havde også vekslet et par ord med dem, og et par gange havde vi grinet af en latterlig joke. Måske kunne vi alligevel godt blive gode venner? Jeg havde i hvert fald besluttet mig for at give pigerne en chance. De virkede alle sammen søde, på trods af Victoria og Alice's uheldige optræden tidligere. Jeg forstod egentlig godt, at de var 'stukket af'. Denne skole var dybt uretfærdig, og jeg ville så vidt som muligt prøve at overtale min mor til at sende mig et andet sted hen, eller alligevel lade mig komme med på forretningsrejsen.

Jeg tog en bunke tallerkener i hænderne og gik forbi Victoria. Jeg skubbede lidt til Alice for at få hende til at flytte sig, så jeg kunne sætte tallerkenerne på plads. Hun sprang væk fra mig, og jeg fik sat dem ind. Jeg kastede et blik på uret, der hang over døren. Okay; tyve minutter til at få vasket gulvet ordentligt og sat de sidste tallerkener på plads. Det kunne da ikke tage så lang tid. Jeg tog de sidste omkring fem tallerkener og vandrede hen mod deres plads. Uheldigvis krydsede Alice mig, og kom til at spænde ben for mig, så jeg faldt forover og tabte tallerkenerne, der med det samme gik i stykker. Jeg bandede indvendigt, og Claire gjorde det samme. - Bare højlydt. Jeg ømmede mig kort og satte mig op. Jeg havde fået et af tallerkenernes skår i hånden, og det blødte. Det tænkte jeg dog ikke på, men kun på det kvarter vi nu havde, inden Hayley ville komme tilbage. 

"Det må du undskylde!" udbrød Alice forskrækket. "Er du okay?"

"Jaja, det er i orden," mumlede jeg, "Det er lidt lige meget nu... Hjælp nu bare med at få det her samlet sammen!" Alice skyndte sig at finde en fejebakke, som hun begyndte at feje skårene op på. Victoria og Claire var samtidig igang med at vaske gulvet, og jeg begyndte at blive stresset. Det var ikke lige det bedste tidspunkt at tabe tallerkener på. Alice så forvirret og svimmel ud, da hun rejste sig for at smide skårene ud. Uheldigvis snublede hun over sine egne fødder, og vi måtte igen samle dem ind. Hun undskyldte mange gange, men vi andre fortalte hende bare, at det var lige meget, og at vi nok skulle klare det. Victoria og Claire var ved at være færdige med gulvvasken, men Alice rodede stadig rundt på gulvet for at få alle skårene op. 

"Fem minutter..." hørte jeg Victoria mumle, da hun hældte vand ud i vasken. "Hvordan går det, Alice?" spurgte hun så og kastede et blik over skulderen. Alice rejste sig fra gulvet og så sig forvirret omkring.

"Fint..." mumlede hun. "Hvor skal det her hen?" 

Claire skulle til at svare hende, men i det samme gik køkkendøren op, og Hayley trådte ind i køkkenet med et tilfreds smil. Jeg bandede for mig selv og stivnede ved siden af Alice. "Så er de to timer gået!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...