One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19646Visninger
AA

12. Claires synsvinkel

"Hvorfor skulle vi det?", fnisede Liam, jeg så vurderende på ham. Jeg var helt enig med ham, men der lå vidst noget skjult i sætningen. De andre så ikke ud til at lægge mærke til en skjult mening og ærlig talt så Liam heller ikke ud som om, at han lige havde sagt en hemmelig kode. Zayn så irreteret på ham, sikkert fordi han ikke troede vi havde hørt det, hvilket vi i den grad havde, "Det er bare fordi du er ensom, så bliver du irreterende!". Nanna åbnede let munden, Victoria fnes højt og Alice nikkede, stolt af at Zayn kunne forsvare dem. Jeg lagde hovedet på skrå, det var det jeg havde "hørt" i sætningen, Liam var ensom. Harry havde Victoria, Zayn havde Alice, Louis havde Nanna og... Niall han havde vel egenligt mig, "Nurh Liam! Er du ensom". Jeg trippede hen til Liam og stilte mig på tæer, for at give hans kind et langt kys.

Pludseligt blev alt stille, det havde det også været før, men ikke så stille som nu, det her var pinlig tavshed. Jeg drejede hurtigt rundt og fik øje på Niall, shiit! Min mund brød ud i et bredt, akavet smil, "Okay det var ikke sjovt". Mine øjne søgte efter et lille smil, et grin eller en mund som skulle til at tale, men den eneste der smilte, var Liam og det var da klart, jeg kysser jo godt også selvom det bare er et kindkys. Jeg traskede stille hen til Niall og så ham dybt ind i øjnene, "Hvaad? Han var jo ensom". De andre så afventende på Niall og ligeså gjorde jeg, bortset fra at jeg ikke blot så afventende på ham, jeg ventede på min dom. "Årh! Kom her", grinede Niall og trak mig ind i hans favn. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, jeg var tilgivet - dommen var faldet til min fordel. Min mund truttede for at ramme hans mund i et kys, men han skubbede mit hovedet væk og nøjes med at give mig et hurtigt kindkys, "Du ved godt, at Liams kind ikke er særlig ren ikke?".

Så brød alle sammen af grin undtagen Liam, som havde fået ret røde kinder. Jeg skubbede Niall væk og bøjede mig ned for at vaske min mund med poolens vand, det var sikkert ikke helt rent, men bedre end ingenting. Jeg undså dog den detalje, at Niall stod lige bag mig og at min røv strittede lige op i luften... lige op i hans ansigt. Niall grinte højt og klaskede mig så hårdt i røven, så jeg faldt på hovedet ned i vandet. Der var dog andre, der så den samme mulighed. I forvirring og skræk for vandet, opdagede jeg ikke hvad, der skete, men lidt efter lå Louis og Nanna i vandet og rystede af kulde, tilbage var nu kun Harry, Victoria og Niall.

Jeg så hævnrig på Niall, indtil jeg fik øjnene op for, hvor jeg var. Pludseligt havde jeg glemt alt om hævn, Niall og især det jeg havde lært af svømmelæreren, dengang jeg tog mig sammen til at dukke op til svømning. Det var ikke, fordi jeg ikke kunne svømme, der var bare det, at jeg var skrækslagen for vand, fordi jeg var vildt bange for at drukne. Et langt, skrækslagent skrig undslap mine læber, jeg ville gerne stoppe, men kunne ikke, skrækken for at dø var for overvældende. Min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere, mens mine hænder prøvede at svømme, hvilket egentligt ikke gik så godt - det mindede ærlig talt mere om hundesvømning end normal svømning. Heldigvis var Niall snart i vandet og holde mig oppe, jeg blev straks trykkere, men min vejrtrækning var stadig hurtig.

"Hvad er der med jer piger og vand? Har i aldrig lært at svømme", sagde Harry med et bekymret smil på læben, jeg så irreteret på ham, selvfølgelig havde jeg lært at svømme, var han dum? "Gud har jeg da så! Jeg er bare...", jeg tøvede, men da jeg mærkede det iskolde vand og den hurtige hjertebanken, fortsatte jeg hurtigt, "Bange for at... drukne". Harry så nervøst på mig og Nialls greb strammede lidt mere. "Ehm...", sagde Liam lidt afsporet, "Skulle vi finde ud af det med værelserne?". Niall nikkede og trak mig hen imod kanten af poolen, jeg pustede lettet ud, da jeg nåede kanten. Egentligt var min plan at holde alle svagheder skjult for Niall, så han synes jeg var en sej pige, men det synes skæbnen åbenbart ikke om.

Da jeg igen havde fast grund under fødderne, var jeg straks i bedre humør, klar til at finde et værelse. Men før jeg kunne nå at åbne munden, havde Nanna allerede meldt ud, "Jeg ta'r dobbeltsengen... Alene". Jeg kiggede ondt ind i Nannas øjne, det kunne man da ikke bare lige sige. I mine øjne havde Nanna altid været den søde og positive af os piger, men hendes ondskab var åbenbart bare ikke trådt i karakter før nu.  Victoria så også temmelig stunned ud, men lige pludselig udbrød hun, "YES!". Jeg så underligt over imod hende, prøvede at få øjenkontakt, men det var umuligt, hun var alt for optaget af Harry. fangede jeg meningen, "Ved du hvad... Det gør du bare", sagde jeg sammentykkende og sendte et flirtende blik til Niall, som tydeligvis ikke havde fattet det endnu.

Nanna så måbende på os, hun havde tydeligvis ikke forstået muligheden i, ikke at sove i dobbeltsengen. Jeg lænte mig tilfreds opad Niall, "Så må jeg vidst nøjes med at sove inde hos dig Niall". Et lys viste sig i øjnene på ham, han havde endelig forstået, hvorfor vi havde været så opstemte. Jeg så tilfreds hen på Victoria, men hun var ikke til at få øjenkontakt med, hende og Harry havde allerede gang i et indflytningskys. Noget jeg foretrak at vente med, til vi var i sikkerhed på værelset, væk fra alle nedstirrende øjne. 

"Hvordan kan du have så meget lort med", spurgte Niall træt, da vi var i sikkerhed på hans værelse. Men det var klart han brokkede sig, det var ham, der havde fået æren af at slæbe de to enorme kufferter, jeg holdt mig til den store sportstaske, "Jeg skulle være der et år... Så har man brug for meget lort". Niall smilte bredt til mig og smed kufferterne ned ved siden af sengen. Jeg så rundt i værelset, det var nu anden gang, jeg var der, men der dukkede alligevel små eller store detaljer op hver gang. Denne gang blev jeg ret opmærksom på, at der kun var en seng. Niall opdagede det vidst på samme tid som mig, for lige pludselig udbrød han, "Nå... Hvor skal du så sove?".

Mine øjne faldt straks på sengen, det var ikke en dobbeltseng, heller ikke rigtigt en enkeltmandsseng. Det var nærmere en 1 ½-mandsseng. Jeg sukkede, typisk at han havde havde en dobbeltseng, mine øjne faldt på gulvet. Det var helt rent, men det lagde jeg ikke mærke til, min eneste tanke var, at jeg seriøst ikke gad sove på gulvet, når jeg havde skulle sove hos Niall - dårlig løsning. Jeg gik forførende hen imod Niall, fuldstændig bevidst på mine bevægelser, det var nu jeg skulle bruge de former Moder Jord havde givet mig. "Wow! Hvor har du egentligt en flot krop", udbrød jeg pludseligt. Niall så underligt på mig, men smilte så, det var tydeligvis et emne han havde det godt med.

Jeg lod min hånd stryge over hans mave, så han troede jeg 'testede' hans mavemuskler, jeg kunne mærke ham spænde. Selvom det ikke var min mening at grine, kunne jeg ikke lade være med at lukke et lille fnis ud, han så dog ikke ud til at bemærke det. "Du er så stærk, flot og...", jeg overvejede mit næste ord meget, usikker på hvordan jeg skulle sige det og hvad jeg helt præcist skulle sige, "lille". Niall så underligt på mig, "lille?!". Jeg smilte bredt og satte mig på sengen, "Jeg er også ret lille", mumlede jeg, "Eller... I hvert fald ikke tyk". Nialls mund åbnede sig lidt, men lukkede sig hurtigt igen, han var tydeligvis forvirret. "To små mennesker... De kan da godt klemme sig sammen på sådan en stor seng", sagde jeg højt og lagde et stort tryk på stor.

Endelig fattede Niall pointen, egentligt troede jeg han ville protestere, men han havde tydeligvis en anden tanke på hjernen, lidt den samme som mig faktisk, "Du har helt ret. Desuden er det gulv alt for hårdt, det kan man da ikke ligge på". Jeg nikkede sammentykkende, håbede virkeligt at det ville ende med, at jeg sov med Niall. Hans øjne så dybt ind i mine og jeg så dybt ind i hans, vi passede virkeligt godt sammen. I samme øjeblik mødtes vores læber på midten og vi bakkede ned imod sengen, hvor vi lå og snavede, han var ret så god til det. Jeg lod min hånd køre op i hans hår, hvor den begyndte at nusse lidt, selvom det sikkert ville ende ret roddet. Lidt efter mærkede jeg hans hånd i mit hår, hans hånd begyndte også at rodde lidt i mit hår, på en langsom, behagelig måde.

Jeg rykkede mig en smule, så jeg lå lidt bedre, så godt jeg nu kunne, når nu Niall lå ovenpå mig. Pludselig hørte jeg en lille knirkende lyd, men jeg tænkte ikke mere over det, lyden kom sikkert udenfor værelset eller fra sengen eller sådan noget. Niall lagde heller ikke mærke til det, han sagde i hvert fald ikke noget. Men snart hørtes et høj grin fra døren. Vores læber skiltes i samme sekund, som vi hørte grinet. Det ene grin blev snart til flere grin og jeg så nervøst derhen, jeg måtte finde ud af hvad, der var galt og hvor den irreterende grinen kom fra. Den kom selvfølgelig ovre fra døren, hvor alle stod samlet og nedstirrede os. Jeg så flovt ned i gulvet, der var en grund til, at jeg havde ventet med at kysse Niall, til vi var inde på værelset.

I døren stod Zayn, Alice, Harry, Victoria, Louis, Nanna og allerforrest Liam, så det var sådan set alle, der stod der. Jeg bed mig nervøst i læben og så hen på Niall, som havde fundet en yderst intressant plet på gulvet. Allermest havde jeg lyst til at gøre det samme, men på den anden side, ville jeg bare få dem til at smutte... Med det samme! Jeg så på Liam, med det ondeste blik jeg kunne sende, det fik ham dog bare til at grine endnu mere. Han så overpå Niall, "Jeg kom for at hente hende, det må vel snart være min tur til at have hende", sagde han grinende og hentydede til tidligere den dag, hvor jeg havde givet ham et lille kindkys, hvor var han dog irreterende!

Niall så ondt på ham, men sagde ingenting, ventede sikkert på det næste. "Ej...", sagde Nanna højt, "Vi er kommet for at sige, at vi har lidt natmad klar, for at fejre at vi fik vores ting". Victoria havde tydeligvis glemt alt om natmaden, det var i hvert fald ikke den hun tænkte på lige nu, "Ja! Vi havde bare ikke forventet, at i havde gang i noget. Det er højst fem minutter siden vi så jer sidst, hvad har i gang i?".

Hvis øjne kunne dræbe, ville Victoria være død mange gange! Men desværre er jeg ingen superhelt eller superskurk, så hun måtte beholde livet... denne gang.

"Så kan i lære det! Den der ler sidst ler bedst", fnes Zayn. Jeg kiggede underligt på ham, hvad pokker mente han med det? Men i samme øjeblik, kom jeg i tanke om det. Han hentydede til, at vi plejede at ødelægge hans og Alices øjeblikke, det var åbenbart blevet payback time. En pude ramte pludseligt Zayn i maven, den kom fra Niall. Midt i al forvirringen, så jeg straks mit snit til at hoppe op og smække døren i hovedet på dem alle sammen, "Har du en nøgle?", spurgte jeg desperat. Niall rystede smilende på hovedet, mens hans øjne løb gennem værelset, efter den nøgle som ikke eksisterede.

Men min plan var ikke særlig gennemtænkt. Liam alene var sikkert dobbelt så stærk som mig, så snart gled jeg hen ad gulvet, mens de vadede ind på værelset. Hvor kunne de dog være irreterende! Jeg så ondt på dem, men vidste at kampen var slut, vi havde tabt, "Ja ja, vi skal nok komme ind og få nat-fejre-mad", mumlede jeg, selvom jeg ikke var særlig sulten. Det var det, de var kommet for og det jeg blev nød til at give dem. Da de endelig var gået ud, vendte jeg mig hurtigt om imod Niall, "Vi gør dem rigtig trætte! Også kan vi fortsætte hvor vi slap", sagde jeg flirtende. Han smilte stort og gik hen til mig.

"Det lyder som en plan, en god plan", hviskede han ind i mit øre og gav mig et hurtigt kys.

Nat-fejre-maden eller hvad de nu kaldte det, var ikke særlig kreaktivt. Der var nogle jordbær, ananas og æbleskiver, for ikke at glemme chokoladen. Der var bare det problem med chokoladen, at den ikke var smeltet, det var de for dovne til, så vi kunne ikke dyppe frugten i chokoladen. "Nå...", sagde Liam for at bryde tavsheden, "Men nu i er smuttet væk fra skolen. Så lærer i jo slet ikke noget!", han rystede trist på hovedet og så med sigende øjne på Harry. Harry nikkede smilende, "Ja, slet ingenting! Så vi må gøre noget... Bryde ind og lærer jer noget". Jeg så underligt på Harry og Liam, som så ud til at nyde vores forvirring. Mit blik fandt Niall, men han grinte bare, vidste tydeligvis godt hvad der foregik.

Liam så sigende på os, men det hjalp ikke meget, vi så lige så forvirret ud som før, "Vi må lære jer noget! Også kan i lære os noget". Jeg nikkede forvirret og mumlede, "Tjah... En plus en er tre". Pigerne kiggede smilende på mig, mens drengene flækkede af grin, jeg forstod godt, at det var sjovt. Men alligevel... Kunne de ikke bare fortælle os det? "Se, hør og lær", sagde Harry og så over på Niall, som smilede stort tilbage.

"Jeg starter", sagde Harry med et slesk smil.

"Niall...", sagde han højt og holdt en dramatisk pause, seriøst det her var ikke en eller anden dårlig film, det var virkeligheden, hvorfor kunne han ikke bare begynde, "Hvordan kan du bedst lide at kysse... Eller snave?". Niall himlede med øjnene, men kravlede så hen til mig. Jeg tror, jeg begyndte at fatte 'legen' der og den var faktisk ikke så tåbelig, som først antaget. Nialls hånd fandt straks mit hår og jeg fandt hans. Vores læber mødtes og startede med et blidt kys, men hans tungespids afbrød kysset, da han adskilte mine læber, så vi gik over i en heftig snav. Rundt omkring os hørtes en høj piften og fnisen, mens jeg kunne genkende Alices stemme, "Get a room!". 

Da mit hår var roddet godt til, skiltes vores læber i et sidste kys, hvorefter han rødmende satte sig tilbage på sin plads. "Så... Forstår i det nu?", spurgte Liam grinende. Vi nikkede, alle ivrige efter at fortsætte. Liam skulle til at sige noget mere, men Niall afbrød, "Så er det min tur... Og jeg er ikke sød", sagde han grinende, mens hans blik rettede sig mod henholdsvis Nanna og Louis. Jeg så utålmodigt på ham, legen var sjov nok, men der gik alt for lang tid, mellem man selv blev valgt. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu, var den plan Niall og jeg havde lavet, vi skulle gøre dem trætte også fortsætte hvor vi slap.

"Nå Nanna...", grinte Niall højt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...