Kidnappet

Da 14-årige Alexandra bliver kidnappet, bliver Kriminalafdelingens overhoved, Ariel Johnson, sat til at efterforske sagen. Men den er mere mystisk og indviklet, end hun nogensinde kunne drømme om. Bliver Alexandra nogensinde fundet, i live?

6Likes
8Kommentarer
1558Visninger
AA

4. Kapitel 4

Hvorfor smækker hun sådan med døren? Jeg rejser mig op og løber hen til døren. Jeg åbner døren og ser at hun står lige udenfor. "Var det nødvendigt at smække med døren?", spørger jeg. "Nååå, undskyld. Forstyrrede jeg dig midt i dit "hårde" og "vigtige" arbejde?".
Vreden inde i mig bobler op. Hvad bilder hun sig ind? Tror hun at alt er pærenemt?
"Bare fordi at DU ikke fik jobbet som overhoved, behøver du så...". Jeg fik ikke afsluttet sætningen før hun råber op. "Jeg burde have fået den stilling. Det ved du godt. Jeg er meget bedre end dig", siger hun med en stolt stemme. "Nå ja, så kan du jo bare finde ud af hvor Alexandra er, eller hvad? Er det for svært?" siger jeg. "Fint. Den der finder Alexandra først, får stillingen som overhoved" siger hun. "Jamen, jeg har allerede stillingen" siger jeg. "Hvis du finder Alexandra, beholder du jobbet, hvis jeg finder hende, får jeg jobbet, og du må bo på gaden uden noget job" siger hun med et vildt irriterende ansigstudtryk. Uden at tænke så meget over det, siger jeg ok, og går hen mod Saras kontor. Jeg tænker over, hvad jeg lige har sagt ja til. Det er simpelthen for barnligt, at konkurrere på den måde. Men jeg muligheden for at irritere Tara. Og det er en mulighed jeg ikke må gå glip af. Jeg skal nok finde Alexandra.

Jeg banker på Saras dør. "Kom indenfor" siger Sara. Jeg går ind og kigger mig omkring. Det samme rodede og overfyldte kontor. Jeg sætter mig ned foran Sara. "Hvad har dig og Tara gang i?" spørger hun med det samme. "Bare et lille væddemål...Hvor ved du det fra?" spørger jeg. "Tara har lige ringet og sagt at jeg ikke må give dig oplysninger, og det gjorde mig mistænksom" siger Sara. "Nå men jeg har lukket transport, men en anden tank slog mig. Hvad nu hvis de nåede at få Alexandra ud af landet" siger Sara lidt nervøst. Jeg tænker mig lidt om. "Måske skulle vi informere andre lande!" siger jeg. "Ja, jeg har forresten fundet ud af noget andet" siger Sara. "Du ved, det opkald der fik politiet til at spurte mod shoppingscentret? Jeg har fundet ud af hvem, der ringede. Det var en gammel dame. Jeg har skaffet hendes telefonnummer." siger hun, idet hun rækker mig en lille seddel med et telefonnummer på. "Tak" er det eneste jeg siger, idet jeg rejser mig op og forlader kontoret. Da jeg står udenfor kan jeg se at Tara er i gang med at snakke med Rose og Thomas. Sikkert for at få oplysninger. De går indenfor på Taras kontor. Jeg ignorerer dem. "Ariel!" råber Sara. Jeg går tilbage mod hendes kontor. Jeg går ind og hun siger at jeg skal sætte mig ned. "Er det med væddemålet ikke lidt barnligt?", spørger hun. Jeg ved at hun har ret, men jeg gider ikke at indrømme det. "Nej da, det øger chancen på at vi finder Alexandra hurtigere" siger jeg. "Lad nu vær, Ariel, jeg ved at du ikke kan lide Tara, og hun elsker nok heller ikke dig, men det her er en alvorlig sag" siger hun. Nogen gange føles det som om, at mig og Tara er søskende, der hele tiden slås, og Sara er vores mor, der prøver at slutte fred mellem os. "Jeg tager sagen alvorligt" siger jeg og rejser mig op. Jeg kigger på mit armbåndsur, og ser at klokken er mange. "Jeg har fri nu. Vi ses imorgen" siger jeg og forlader kontoret. På vej tilbage til mit kontor, kan jeg se at Tara sidder og snakker med Rose og Thomas. Jeg tager nogle ting fra mit kontor, og tager hjem. Om aftnen, tænker jeg over hvor hård en arbejdsdag, der venter: Julia, vidner, Sara der vil overtale mig til at droppe væddemålet, og Tara.....Altsammen på en dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...