Sweet Music

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2012
  • Opdateret: 6 jul. 2012
  • Status: Færdig
Tiffany er det man kalder en youtube stjerne hendes musik er meget populært og hun har "fans" over alt i verden men ellers er hendes liv som enhver anden 16 årigs pige det bliver ændret da hendes mor for et opkald fra Simon Cowell som tilbyder at familien kan flytte til London og at han vil være Tiffanys manager Tiffany kan ikke afslå så stor en chance men hvad sker der i London og hvem møder hun?

19Likes
48Kommentarer
5699Visninger
AA

17. Kapitel 17

”Kommer du Tiff?” Chris smiler imens han siger det, jeg tager min kuffert og går sammen med ham, Andreas og min mor ud af suiten. Nede i lobbyen venter drengene og Simon. Da jeg ser Harry springer mit hjerte lige et slag over og sommerfuglene i maven basker lidt vildere. Vi går over til dem og jeg giver dem alle et knus inden at vi sammen går ud i bilen der venter udenfor. ”glæder i jer så?” min mor stiller spørgsmålet med et smil, drengene smiler og siger i kor ”ja!” hvilket resultere i at jeg griner lidt, mor vender opmærksomheden mod mig og siger ”hvad med dig skat? Glæder du dig?” jeg nikker ivrigt. Jeg sidder imellem Andreas og Chris, drengene sidder overfor os, Harry sidder overfor mig, jeg kigger på ham, men fjerner hurtigt blikket hver gang han kigger på mig. ”Tiffany, du stirre” Andreas hvisker det hånende til mig, hvilket resultere i at han får en lammer, han siger hurtigt ”av for helved!” de kigger alle sammen på os og mor siger ”hvad laver i?” jeg kan se at Andreas kigger på mig, han åbner munden og siger ”jeg sagde bare til Tiffany at hun” Chris reder min røv ved at afbryde ham og sige ”at hun ser godt ud i dag, ikke Andreas!” han sender ham et strengt blik og Andreas siger bare ”whatever” jeg smiler taknemmelig til Chris og Louis siger ”hvorfor slog du så din bror, det er et kompliment kvinde?” jeg trækker på skuldrene og siger ”fordi det ikke helt var det han sagde” alle kigger forvirret på hinanden og Niall siger ”hvad sagde han så?” Andreas får igen et hånligt blik i øjnene og siger ”jeg sagde bare at hun stirre” de kigger igen forvirret på hinanden og Zayn siger ”på hvad?” igen forsøger Chris at rade mig og siger ”på.. på, øhm hvad hedder det nu...” han tænker sig om efter noget at sige og jeg siger hurtigt ”på min mors sko” drengene kigger forvirret på hinanden og så bryder de ud i grin, de har nok godt vidst at det ikke var min mors sko jeg har stirret på, men spørger ikke mere ind til det.

”hvem sidder sammen med hvem?” Liam kigger rundt på os alle sammen, det er ved at være tid til at vi skal med flyet, men inden vi går ind skal vi lige finde ud af hvem der sidder sammen. Simon siger roligt ”der er to der skal sidde to og to resten er tre mands sæder” vi snakker lidt frem og tilbage om hvem der skal sidde sammen, til sidst ender det med at blive sådan at min mor og Simon sidder sammen, Andreas og Chris sidder sammen, Harry, Louis og jeg sidder sammen og Niall, Zayn og Liam sidder sammen. Vi går alle ombord på flyet. Robin har bedt mig om at skrive en ny sang imens vi er på tourne, så jeg finder computeren frem, men da jeg ser der er trådløst netværk i flyet kan jeg alligevel ikke lade være med at logge på skype og se om Jamilla er online, hvilket hun selvfølgelig ikke er, typisk! Så jeg går ind under skriveprogrammet og sidder lidt tid og bare kigger på den tomme skærm, hvad skal jeg skrive om? Til sidst kommer det hele bare til mig, og jeg begynder at skrive ned: #I threw a wish in the well, Don't ask me, I'll never tell I looked to you as it fell, and now you're in my way I trade my soul for a wish, pennies and dimes for a kiss I wasn't looking for this, but now you're in my way Your stare was holdin', Ripped jeans, skin was showin' Hot night, wind was blowin' Where you think you're going, baby? Hey, I just met you, and this is crazy, but here's my number, so call me, maybe? It's hard to look right,at you baby, but here's my number, so call me, maybe? Hey, I just met you, and this is crazy, but here's my number, so call me, maybe? And all the other boys, try to chase me, but here's my number, so call me, maybe?# jeg får skrevet noget der minder om et vers og et omkvæd, Louis kigger ned på min skærm og siger “hvad laver du enlig Tiffany?” han smiler imens han siger det, Harry retter også opmærksomheden mod min skærm, hvilket er lidt pinligt fordi min inspiration til sangen enlig er ham, men det ved han jo selvfølgelig ikke, jeg svare med det samme Louis “det er fordi at Robin har bedt mig om at skrive en ny sang imens vi er på tour, eller i hvert fald begynde på en” jeg smiler imens jeg siger det, han læser det hele igennem og siger “hvordan gør du det?” jeg trækker på skuldrene og siger “jeg har altid en inspiration til mine sange” Andreas som sidder bag ved os har selvfølgelig overhørt vores samtale og rejser sig så lidt op sådan han kan se over sædet og siger “hvad er din nuværende inspiration så Tiffany?” han siger det på en drillende måde, hvilket får mig til at rødme, jeg siger til ham, på dansk “hold nu kæft med alt det der Andreas!” Louis og Harry sidder og kigger forvirret på hinanden, fordi de jo ikke forstår det, Andreas svare så, også på dansk “hvad? Jeg spurgte da bare!?” jeg siger irriteret “hold nu bare kæft” og han svare hånligt “det er sgu da bare fordi at du ikke vil havde Harry skal vide du er vild med ham!” heldigvis sagde han det på dansk, men Harry reagere alligevel da han jo godt forstår når nogen siger hans navn, Chris dasker til Andreas og siger “pas dig selv” og mor siger ovre fra den anden side “stop så med det der! Andreas lad din søster være i fred. Hun arbejder!” så sætter han sig ned og tænder for sin Ipod. Jeg ryster på hovedet og siger så til Louis “som jeg sagde inden jeg blev afbrudt, så har jeg altid en inspiration til sangene, jeg tager tit episoder fra mit liv” han nikker forstående, det er vel nogenlunde det samme de gør når de skriver deres sange?

I det samme får jeg et opkald på skype, det er Jamilla, jeg trykker på 'svar med video' knappen og siger glad og højt “heeeeeeej putte!!!” hun griner og siger “hva så?” jeg trækker på skuldrene og siger “ikke så meget” hun nikker og siger så “hvordan går det med ham der H...” så stopper hun sig selv i at sige mere da Louis og Harry læner sig ind over mig og vinker til skærmen, Louis siger så “og hvem har vi så her?” jeg griner og siger “det her er min bedste veninde Jamilla” han nikker og siger “heeej Jamilla” hun griner og siger “hvem er det?” jeg smiler og siger “det er Louis” jeg peger på ham og peger så på Harry “og det er Harry” hun sender mig et blik der siger er-det-den-Harry? Og jeg nikker til svar, så smiler hun og siger på dansk “han er sgu da mega nuttet!” hvilket resultere i at vi griner, Harry smiler til mig og siger “hvad griner i af?” jeg rødmer, hvilket selvfølgelig får Jamilla til at grine mere og Harry og Louis sidder bare som et stort spørgsmålstegn, jeg siger “bare en intern joke” desværre siger Louis “fortæl den!!” han klapper i hænderne som om han er totalt spændt og Jamilla siger “det var bare noget vi snakkede om her den anden dag” Louis sidder stadig spændt og venter på at vi fortæller hvad det hele går ud på og jeg siger så “okay.. der var to kiks der gik over vejen, så blev den ene kørt ned og den anden sagde til den der var blevet kørt ned: kom så krumme” virkelig dårlig vits, men det var den eneste jeg kunne finde på, men selvom den var virkelig dårlig så griner Louis af den? Vi sidder alle 4 og snakker da jeg kommer i tanke om at vi først skal spille en koncert i England, så skal vi til Danmark og spille, så jeg siger glad til Jamilla “putte, vi skal spille koncert i Danmark, kommer du ikke og ser det?” hun nikker og siger glad “gerne, men jeg har jo ingen billet” jeg trækker på skuldrene og kigger skiftevis på Louis og Harry og siger så “hun kan vel komme om backstage?” de nikker og Harry siger “det kan vi vel godt finde ud af” så smiler Jamilla og siger “uanset hvad så skal vi to hvertfald lige mødes og snakke!!” jeg nikker ivrigt og Louis spørger “hvad skal i så snakke om” Jamilla trækker på skuldrene og siger med et smil “drenge” så griner vi igen og Harry siger “okay hvad er det der er så sjovt?” jeg ryster på hovedet og siger “ikke noget” han kigger mistroisk på mig og siger så “Louis, de holder os sgu udenfor?!” han nikker og siger trist “de vil ikke snakke om drenge med os” så griner Jamilla og siger “i gider da heller ikke snakke om drenge” de nikker begge ivrigt og siger “jo da!” så griner jeg og siger “det går altså ikke” de kigger begge skuffet på mig og Louis siger “hvorfor ikke?” jeg trækker på skuldrene og siger “det kunne jo være det var jer vi skulle snakke om” så siger han glad “så er vi jo nød til at være med!” hvilket resultere i at vi allesammen griner. Vi snakker videre ind til flyet skal lande, jeg siger farvel til Jamilla og gemmer det jeg har skrevet på sangen, så pakker jeg computeren sammen og spænder min sele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...