De Grønne Øjne

Jeg plages af mareridt hver nat. Jeg vil ikke snakke om det. Min mor er bekymret, men hvad skal jeg gøre? Jeg vælger at tage ud på gymnasiet, selvom jeg ellers ikke er der så tit. Så møder jeg hende. Jeg tror jeg kender hende. Hendes stemme sender kuldegysninger ned af min ryg og hendes grønne øjne stirrer på mig. For første gang, i noget der føles som uendeligt, har jeg en nat uden mit mareridt.

PS. Kapitlet som hedder "Drømmen" kan egentlig læses lige præcis på det tidspunkt som læseren ønsker det :i - bare til dem, som ikke kan vente med at få stillet deres nysgerrighed! Vil helt klart anbefale, at man bare læser det kapitel, der hvor jeg har sat det ind :i

99Likes
236Kommentarer
19045Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

 

Leonora fulgte med mig hele vejen til vores klasselokale. Jeg havde stadig musik i ørerne, men da vi alle havde sat os til rette og læren var kommet, hev hun igen mit headset ud. Jeg stirrede irriteret på hende. Kunne fjolset dog ikke bare lade mig være? Hun smilede drillende, og jeg fortrød min tanke.  

En drillende kommentar forlod hendes mund. Jeg smilede blidt, selvom jeg ikke havde hørt efter. Hun fniste og hendes grønne katteøjne strålede. Hvordan kunne nogen se så fantastisk ud? Mine øjne fulgte hver eneste linje på hende. Hendes kind der endte ned i hagen. Hendes hals og folderne i den sorte trøje, hun havde på i dag. Jeg ved ikke, om hun lagde mærke til mit undersøgende blik. Men da mine øjne fulgte hendes arme og endte ved hendes fine fingre, gik de i stå. Mit headset befandt sig stadig i hendes hånd.

Hvordan kunne hun tro, at hun havde ret til at tage det? Mine læber blev igen til den streg de plejede at være. Jeg tog mit headset og fik min musik tilbage. Resten af timen sagde hun ikke noget, og mærkeligt nok manglede jeg det.

 

De næste to timer stod på fransk. Hun var faktisk utrolig dygtig til sproget, meget bedre end jeg nogensinde ville blive. Det havde måske også noget at gøre med, at jeg aldrig hørte efter og aldrig fik sovet nok. Efter at hun havde ført en lang og smukt udtalt dialog med læreren, kiggede hun på mig og hviskede:

”Hvad så, gnavpot? Ret godt sagt af en der først lige er startet i klassen, hva’?”

Hun smilede selvsikkert. Da hun ikke så det, rystede jeg langsomt på hovedet med et lille smil på læben. Hun var jo skør. Fuldstændigt rablende skør. Bare blikket i hendes øjne! De utroligt grønne øjne.

 

Efter fransk fulgtes vi ad gennem gymnasiet.

”Hallo du, ligger kantinen ikke den vej? Spiser du aldrig eller hvad? Du er da godt nok også noget af en splejs, hmm,” sagde hun smilede.

Jeg sukkede.

”Nå, men jeg vil i hvert fald gerne have noget mad, så hvis du vil være den gentleman og ledsage mig så..”

Hun færdiggjorde ikke sin underlige sætning, men trak mig bare med sig over mod kantinen. Hun havde taget fast om min arm og førte mig af sted. Jeg nåede slet ikke at blive vred, før vi stod i kantinen og hun var ved at bestille mad. Jeg var simpelthen så træt. Hun pludrede videre om alt muligt fuldstændigt ligegyldigt, men det betød ikke noget. Det var faktisk.. rart at have hende ved siden af mig. Selvom hun var mærkelig. Men jeg skulle vel nødig snakke? Lige pludselig befandt hendes ansigt sig ikke langt fra mit. Mit hjertes tempo steg. En duft, der var underligt krydret og alligevel sød, ramte mig. En duft der var vild og venlig på samme tid, men farlig for dem, som kom for tæt på.

Hun havde lagt sig ind over bordet, vi sad ved, og så på mig med sine grønne, grønne øjne.

”Hey kid, har du nogensinde prøvet at dyrke ’parkour’?”

Hun så forventningsfuldt på mig, og hendes øjne lyste.

”Du ved, hoppe fra tag til tag? Løbe op og ned at murene?”

 Jeg undrede mig.

”…det er mega fedt!”

Hun hviskede det med sådan en iver, at jeg blev helt bange for hende. Hendes øjne lyst vildt. Tænk at være så optaget af det.

”Vil du være med? Jeg gør det hver nat. Jeg starter altid klokken 22.00, ovre ved Bandagsgaden. Lige der hvor skiltet står.”

Hendes hvisken var en smule skræmmende, og jeg ved ikke om jeg blev en anelse bange for hende. Det gjorde jeg vidst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...