Tankeskrivning 26 marts.

Hey guys.. jeg tænkte at jeg ville prøve noget nyt, så jeg satte mig ned og bare skrev. stadig med rim i hovedet, dog uden at tænke på form eller sammenhæng) noget af det kan virke lidt rodet, og kræver måske at man læser det igen.

Og nej, det er ikke sat op. - Copy/pastet fra min .txt. jeg synes det ville ødelægge formen hvis jeg brudte linjerne, så i får selv lov til at lege med rim :D

0Likes
0Kommentarer
587Visninger

1. Tanker

Savnet det står, der sorgen der slår på hjertets borg, det er nu et åbent sår. Med et hjerte der ikke vil hele, mine tanker de falder ud og plasker over det hele. For det er her det hele sker, bag tanken, bag facaden og masken, det er min byrde og min last. Den slår sig fast som stål i min hud.

Skriger ord og forstår ingenting for ser ingenting og ingenting er alting i denne verden hvor alting forsvinder og ingenting forgår og består, det er det jeg får når jeg ser mig selv i disse år, ser ingen-ting og alting, ser illusionen i alting, hvorfor alting forgår, er noget jeg ikke forstår, tidens grænser er ikke noget jeg fatter, evig eksistens og tanker. Bliver revet ud i virkeligheden, ligesom en side i avi-sen, fatter ingenting, bløder ud over alting og det er her jeg fatter det, fatter at hallucinationen om illusionen er sandhed og sløret er løftet, facaden er flækket og krakeleret. Alle de masker der ser på mig i natten, ser på mig mens jeg danser og slanger mig i ildens flammer, de river og flår i min hud, mine tanker de siver ud og slukker ilden, nu er der så mørkt at jeg ingenting ser, alting er i himmelen, ser stjerner, ser alt. Alt er forfaldet, forsvundet og fordummet. Og mens ridserne på huden vokser sig og sprækker, ser jeg ud gennem mine øjensprækker og brækker mig i lokummet, fordummet og med skummet rundt om munden, snor tungen som slangen i mit sind, forsvind, forsvind. Det er noget jeg ikke glemmer, noget jeg ikke husker, forstår ikke hvorfor det rusker i min krop når natten kommer og lyset forsvinder, månen hersker og solen sover, byen sover og det er her jeg lover, at eksistere evigt, for altid og for ingenting, det er hele verden der står og ser og jeg ser kun lyset i mørket og ser alting og ingenting. Og det banker i min krop, det tigger og be'r om at mit hjerte siger stop. Tiden er fastfrosset i mindet, dog går den nu. Fri fra masken, frigjort i mosen og i mørket. In-gen kender mig, jeg ser alt og ingen ser hinanden for de er blinde og fordummede, forduftede og forstummede, ingen ord fra deres tunger, ingen luft i deres lunger, for de er døde indeni, så bløde indeni, rå og røde indeni, ligesom sten der glider i overfladen af vand, forsvinder ned og lander på havets sand, I forsvinder og skriger i mørket, I flænser forsøget på at gribe stilheden og hører larmen fra fjernsynet der har gjort jer nærsynet og I kærtegner jer selv med smerte og ar, det er her jeg ikke forstår hvor I har det fra, for I er skabt af kærlighed. Regnvejret fra facaden, tordner og buldrer, lynet rammer og det er her jeg stammer, for pilen den ra-rammer mit hjerte og mærker ingenting, kun jord og hulhed, tomheden og gråheden. Hvis jeg havde et hjerte ville det være gråt og småt, sort og ondt, så ondt at de onde frygter mig og de gode elsker mig, for lyset er her, lyset er der, lyset er i mig, overalt, i alting og i ingenting. Tanker der saver og gnaver, forlader mig uden skind på mine knogler

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...