Maskeballet

"Mysticism and exaggeration go together. A mystic must not fear ridicule if he is to push all the way to the limits of humility or the limits of delight." Denne fanfiction ER på dansk, selvom jeg får inspiration fra et engelsk citat. ______ Kan en Slytherin og Hufflepuff finde sammen? Det finder vi vel ud af.

2Likes
0Kommentarer
811Visninger

1. Forberedelse.

"Mysticism and exaggeration go together. A mystic must not fear ridicule if he is to push all the way to the limits of humility or the limits of delight."

_____

Maskeballet var det eneste der kørte rundt i hovederne på eleverne på Hogwarts. I hvert fald de ældre elever. Dette maskebal skulle holdes i aften, så der var en masse stress. Den eneste som ikke havde den mindste stress på, og heller ikke tænkte på maskeballet, var Janelle Cherwick. Man ville kunne forstå at hun ikke tænkte på det bal, hvis hun var under fjerde årgang. Sådan var det bare ikke. Janelle var i gang med sit sjette år, og gik på Hufflepuff.  Selv elskede hun det kollegium, selvom næsten alle andre hadede det. Selv dem på kollegiet. Alle på Hogwarts ønskede ikke at gå på Hufflepuff, da mange så det som det laveste rang. Gryffindor øverst, derefter Slytherin, så Ravenclaw og til sidst lille bitte Hufflepuff. Janelle elskede sammenholdet på sit kollegium, da hun følte, at de andre kollegiers ikke var nær så tæt. I hvert fald ikke på hendes årgang. Janelle gik i hendes egne tanker og bandede stille imens. Hun var godt irriteret over, at alle var så stresset og oppe at køre. Hun mente, at det bal var fuldstændig latterligt. Hendes tanker kørte rundt i hovedet på hende, så hun fik ikke set sig om da hun drejede rundt om et hjørne og bumpede ind i en. Denne person viste sig at være Professor McGonalgall, som var rektor på skolen. Janelle rødmede dybt og undskylte mange gange. Hun sendte hende bare et anstrengt smile og sagde at det ikke gjorde noget. Janelle skyndte sig bare væk, stadig med brandvarme kinder. Janelle var den eneste på skolen, som der faktisk tænkte på lektier denne dag. Alle andre elever var enten i opholdsstuerne eller sovesalene for at gøre sig klar til i aften. Ellers ville de løbe rundt på skolen for at hente eller låne forskellige ting fra andre. Hun rullede øjnene da hun kom til at tænke på hendes bedsteveninde, Amber. Amber var en meget åben og højlydt pige, som der gik meget op i sit udseende. Modsætninger mødes, som så mange har sagt i årenes løb. Janelle var også meget åben af natur, men hun var ikke højlydt. Undtagen når hun begyndte at grine. Og det gjorde hun tit. Janelle begyndte nemlig at grine af næsten alle jokes eller noget der så sjovt ud. Derfor var der ikke mange der kunne lide hende, da de synes at det var falskt. Dette var selvfølgelig ikke sandt. Hun havde gjort det siden hun var fire år gammel. Som sagt gik Amber meget op i sit udseende, som Janelle heller ikke gjorde. Jo, Janelle mente at man ikke skulle ligne sjusk eller noget, men hun mente heller ikke, at man skulle gå for meget op i det. Janelle mente nemlig at de fleste mennesker gik for meget op i sit eget udseende end sit eget behov. Med behov mente hun at sove, spise og andet. Men det ved at spise var Janelle nu også en del dobbeltmoralsk, da hun ikke ville spise særlig meget, da hun følte sig tyk, ellers. Hun elskede mad, men hvis hun fik nogle af sine livretter var der simpelthen ikke nogen vej tilbage. For så ville hun gå amok, hvis hun ikke fik alt eller noget i den stil i hvert fald. Hun var derfor forberedt, hvis det skulle komme til at ske; hun spiste ikke så meget ellers. Det var slet ikke fordi Janelle ikke havde en flot krop. Det havde hun nemlig! Janelle gik roligt hen mod Storsalen hvor hun lige hurtigt kunne tage noget at spise. Da hun nåede ind i Storsalen sad der kun få mennesker og de så ud til at være stressede. Sukkende satte Janelle sig ned ved Hufflepuff's bord og tog et grønt æble. Hun pustede på det før hun satte tænderne i det. Da hun satte tænderne i det saftige æble kunne hun med det samme smage syrligheden i det. Hun tyggede hurtigt og sank. Et meget underligt ansigtudtryk havde vist sig imens hun spiste æblet. Hun kunne godt lide syrlige æbler, men hun synes at dette var i overkanten. Lidt ligesom det med drenge. Hun kunne godt lide de der bad boys, men de skulle heller ikke være for meget, som dem der gik på Slytherin. Hun rystede hurtigt tanken væk da hun ikke gad tænke på dem. Hun rejste sig igen op og sukkede. Hun skulle se frygten i øjnene. Hun skulle se de smukke masker, kjoler, glimmer, sminke og Amber. Ja, de forstående ord var jo også Amber's idé. Og Janelle kunne bare ikke sige nej til Amber. På vej mod Hufflepuffs opholdsstue tænkte Janelle ikke særlig meget. Hun havde ingen tanker. Eller jo, selvfølgelig havde hun det, men kun ligegyldige hverdags tanker. " Broderskab. " sagde Janelle da hun stod foran indgangen til Hufflepuff's opholdsstue. Da hun var kommet ind var hun med det samme blevet overfaldet af to tvillingepiger ved navn Erin og Caroliné. De grinede og pjattede imens de førte hende hen mod Amber. " Op ad trappen med dig. " kunne hun høre Erin sige imens Caroliné skubbede hende. Janelle sukkede og var blevet en smule irriteret nu. Hun lod bare som ingenting da hun jo ikke ville skabe problemer. Da Janelle endelig var kommet op ad trappen så hun til sin rædsel en masse piger løbe rundt imellem hinanden for at ordne hår, finde smykker, lægge make up og andet. Hun tog et par skridt bagud, men blev så skubbet igen af tvillingerne. Sukkende gik hun mod sin egen seng hvor Amber sad og ventede. Amber sad med en slags maske på. Hun sagde det var en skønhedsmaske, som Mugglerne lavede. Janelle anede ikke hvad hun snakkede om, men nu var hun jo også halvblods og Amber, Mugglerfødt. Fem minutter efter kom Amber ud fra badeværelset med et ansigt blødt som babyhud. Janelle rørte hele tiden ved hendes kind, hvilket gjorde hende irriteret. Janelle begyndte bare at grine. Amber var sjov at irritere med mange ting, men med hendes udseende var det nu mest sjovt at irritere hende. Hun slog efter Janelle og gav hende dræberblikket før hun gik hen til sin seng to pladser væk fra Janelle's. Janelle satte sig ned på sin seng og så på Amber imens hun sad med et spejl og tog make up på. Efter noget tid kom hendes anden veninde, Sheila, hen og sad ved hende. Hun så lidt på Janelle og det så ud som om hun skulle til at snakke, men hun gjorde det bare ikke. Hun åbnede munden for at sige noget, men der kom ikke noget ud. Hun rejste sig hurtigt op og gik hen til Amber for at hjælpe hende med detaljerne. Janelle sad bare og så på dem da det gik op for hende at de sad og hviskede. Hun rynkede brynene og så lidt mere på dem. De sad helt tæt og så hele tiden hen på hende med nogle luskede smil. Hun så bare væk og rødmede faktisk også en smule. Janelle var faldet i søvn på sin seng nogle få minutter efter, hun havde set sin bedsteveninde og veninde sidde og hviske om hende. Da hun igen vågnede fik hun fart på. Der var få tilbage og de så ud til at have ekstrem meget stress. Janelle så på sit ur og gjorde store øjne. Der var femten minutter før ballet begyndte. De andre var nok i opholdsstuen for at se hinanden og sådan. Hun hoppede op fra sengen og løb hen mod det nærmeste spejl. Hendes hår som der ellers plejede at være fuldstændig kontrolleret, så ud som om hun ikke havde redt det i hundrede år. Hun tog sin tryllestav frem fra  sine gevanter og rettede den mod sit hår. Hun mumlede en besværgelse og snart var hendes hår silkeblødt og glat. Hun plejede ikke at bruge denne besværgelse da hendes hår ville være alt for perfekt til en hverdag. Hurtigt gik hun hen til sin seng igen og trak sin kjole ud af en taske. Hun lagde den på sengen og gik ud for at børste tænder. Det tog et par minutter for hende at børste tænder, hvilket egentlig var meget dumt, for hun havde jo egentlig ikke tid til det. Det var ikke fordi hun havde planlagt at skulle kysse nogen den aften, men hun ville bare ikke lugte grimt ud af munden. Da hun havde børstet sine tænder skyndte hun sig ind og trak forsigtigt sin kjole over hovedet. Efter hun havde fået den på gik hun igen hen til spejlet for at se hvordan hun så ud. Hendes korte hvide kjole sad på ingen måde stramt. Janelle takkede sig selv for ikke at have hår under armene, da der var korte ærmer på kjolen. Den fine hvide kjole var slet ikke gennemsigtig og der var to små flæsere nederst ved lårene hvor kjolen sluttede. Hun bed sig i læben og stod lidt og trippede foran spejlet. Så skyndte hun sig tilbage og tog nylonstrømper på. Igen gik hun hen til spejlet, da hun faktisk gerne ville se godt ud i aften. Hun rynkede sine øjenbryn. Janelle vidste ikke hvorfor hun ville det. Det var jo bare et dumt bal. Hun rullede øjne af hende selv, tog en dyb indånding og vendte sig om. Der var ingen tid til at tage sminke på. Hun gik tilbage til sin seng og tog sine flade sko på, som der matchede til det hele. Derefter tog hun sin maske frem og gik igen hen til spejlet. Hun kom til at fnise da hun fandt ud af, hvor mange gange hun egentlig bare havde gået frem og tilbage. Hun tog sin maske på og så sig ordentlig i spejlet. Hun var egentlig ret tilfreds med det og nikkede til sit spejlbillede. Derefter gik hun ned af trapperne, hvor hendes venner ikke var mere. Hun skulle skynde sig derover da ballet faktisk var gået i gang.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...