Dødens retfærdighed

Haven har siddet på dødsgangen i 4 år. En dag tvinger hun sig selv til at tænke tilbage på hvor det hele startede. Haven begiver sig ud på en lang rejse af tanker som måske vil ændre hendes syn på døden. Før har hun altid tænkt negativt om døden, men nu kan det være det ændrer sig!


27Likes
95Kommentarer
2968Visninger
AA

8. 8. Kapitel

Nu på dødsgangen

Jeg gnider mine øjne og pakker brevene sammen igen. Det bringer kun dårlige minder at læse dem. Det var jo egentlig brevene der fik mig til at ende her. Min dør bliver åbnet og vagten kommer ind med en kande vand og et glas. " Du får besøg imorgen!" siger vagten og vurderer mig. Forbløffet kigger jeg på ham. I de 4 år jeg har siddet inde er der ingen der har besøgt mig. Kun psykologer og læger. " Hvad.." begynder jeg, men jeg laver det om til - " Hvorfor?". Vagten smiler til mig. " Ingen anelse!" siger han og trækker på skuldrene. " Hvem er det?" spørger jeg, inderst inde krydser jeg fingre for at det er en joke. For hvis det er en jeg kender der kommer er det nok ikke fordi de savner mig. " En ældre dame ved navn.." siger vagten og tager et papir frem. " Cissy Vice!" siger han og rækker mig papiret. Mit hjerte sider oppe i halsen på mig. Cissy Vice. Det kan ikke passe! Jeg kigger på papiret. Ganske rigtigt, der står Cissy Vice. " Hvornår kommer hun?" spørger jeg vagten og krøller papiret sammen. " Klokken 13! Lige efter middagsmad." siger vagten og samler papiret op. Vagten sender mig et sidste smil og går så. Døren bliver låst og nu sider jeg igen alene. Cissy Vice kører rundt i mig. Hvorfor kommer hun og besøger mig? Hende der slog hånden af mig da jeg slog min fader ihjel. Hende der mente at jeg var et egoistisk barn der ikke kunne se at fordi min fader slog mig var fordi jeg ikke gjorde hvad han sagde. Cissy som jeg hader så inderligt. 

Jeg lægger mig træt i min hårde seng. Jeg slukker min lampe og lukker øjnene. Efter en halv time hvor jeg stadig ikke sover sætter jeg mig op og tænder lyset. Endnu en gang sætter jeg mig ved mit skrivebord. Jeg taget et papir og en blyant frem og tegner så Cissy. Cissy som jeg husker hende. En dame i starter af 60'erne med grimt sort hår der altid var sat op i en knold. Hun havde et lille overskæg og nogle store øjne der altid stirrede på en. Og selvfølgelig var hun min faders mor.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...