Dødens retfærdighed

Haven har siddet på dødsgangen i 4 år. En dag tvinger hun sig selv til at tænke tilbage på hvor det hele startede. Haven begiver sig ud på en lang rejse af tanker som måske vil ændre hendes syn på døden. Før har hun altid tænkt negativt om døden, men nu kan det være det ændrer sig!


27Likes
95Kommentarer
2950Visninger
AA

5. 5. Kapitel

For 14 år siden

Pigen lå i faderens seng. Dagen før var faderen kommet fuld hjem og havde slået hende omkuld i sengen. Faderen var taget på værtshus igen og nu lå pigen alene i sengen. Da hun prøvede at rejse sig faldt hun. Hendes ben gjorde så forfærdeligt ondt. Pigen rejste sig op og humpede ind på sit værelse. Hun fandt en taske og lidt tøj. Hun smed tøjet ned i tasken, og fandt så et billed af hendes moder dybt nede i hendes skab. Hun kiggede på det, og mindets den dag for 6 år siden da hun så sin moder blive myrdet af sin fader. Pigen kiggede på det og smed det så ned i sin taske. Derefter gik hun ud i køkkenet og fandt en sparegris hendes fader gemte sine penge i. Pigen tog et par sedler og gik så. Hun ville ikke være der mere. Ikke være i det forfærdelige hjem.

Da hun gik kunne hun mærke at hun gjorde det rigtige. Hun burde have gjort det længe før. Selvom hendes ben gjorde ondt gik hun humpende videre. Pigen gik mod tog stationen 6 km fra hendes hjem. Eller tidligere hjem. Pigen planlagde at tage et tog til Montgomery. Hun boede selv i Vernon.

Da pigen nåede togstationen så hun at hendes fader stod med nogle andre fulde mænd fra værtshuset lige midt på stationen. Pigen blev en anelse bange. Hvordan skulle hun komme med et tog når faderen stod der? Hun tænkte sig godt om, og gik så bagom stationen over til billet vinduet. " En enkel billet til Montgomery nu" sagde pigen og betalte. " Toget går om 8 min" sagde manden i billet vinduet. Pigen smilede og gik over mod toget der allerede var kommet. Hun troede at hendes fader ikke kunne se hende, men det kunne han. " HAVEN!" skreg han og løb over mod Haven. Han var fuld så han løb langsomt. Pigen løb ind i toget, men faderen løb med. Selvom pigen havde ondt i sit ben løb hun. Hun løb igennem toget med faderen i hælene. Pigen var et lille stykke foran sin fader. Hun stoppede da hun kom til enden af toget. Der var en dør her. En dør ud til stationen. Hun gik derud og ventede på at hendes fader ville komme. Lidt efter kom hendes fader. Han så rasende ud. Pigen løb længere ned af stationen. Hendes plan var at løbe ind af en dør til toget lidt længere nede på stationen. Hun så sig tilbage og så at hendes fader næsten havde indhentet hende. Pludselig lød fløjten 3 gange og toget skulle til at køre. Pigen måtte skynde sig. Den første dør hun så åbnede hun og hoppede ind. Lige da hun var kommet ind lukkede døren af sig selv og toget begyndte at køre. Igennem et lille vindue over døren så hun hendes far stå på stationen. Han så forfærdelig sur ud.

Sukkende satte pigen sig på et sæde. Nu rejste hun endelig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...