Hello to Myself {SHINee}

Kang Shin Hye er en koreansk pige på 19 år som går på musikskole i Seoul. Shin Hyes liv har været normalt indtil den dag et K-pop band begynder på skolen. De fem drenge fra SHINee vender op og ned på hendes liv lige fra den dag de ankommer. Onew ser straks Shin Hye som sin lillesøster og Minho fanger hendes hjerte. Men det er ikke let at være venner med idoler. Og slet ikke at være forelsket i et.

39Likes
81Kommentarer
7834Visninger
AA

3. Kapitel 2

Næste dag er jeg som sædvanlig sent på den. Jeg kan umuligt nå i skole til tiden selvom jeg løber så hurtigt jeg overhovedet kan. Jeg forbander mig selv langt væk for at være så doven om morgenen. Jeg ville ønske jeg var en af de mennesker der flyver ud af sengen om morgenen. Men jeg er forbandet med en hjerne der ikke fungerer om morgenen så den kan ikke bede min krop stå ud a sengen til tiden.

Jeg mærker et tiltagende sidestik og bliver nødt til at stoppe op for at få vejret. En cykel kører forbi mig og stopper længere fremme. Personen på cyklen vender sig om og smiler til mig. ”Hej Shin Hye,” siger Onew og løfter hånden til hilsen. Jeg bukker formelt og siger hej. ”Sent på den?” spørger han og jeg nikker. ”Jeg har faktisk slet ikke tid til at stå her og snakke. Men jeg kommer for sent uanset hvad,” siger jeg og trækker på skuldrene. ”Nej du gør ej,” siger Onew og klapper på bagagebæreren på sin cykel, ”hop op så kører jeg dig.”

Jeg ryster på hovedet og vifter afværgende med hænderne. ”Nej det er okay. Kør du bare så du ikke også kommer for sent,” siger jeg og bukker igen inden jeg begynder at gå. Han griber fat i min arm da jeg skal til at gå forbi ham. Jeg ser først forvirret på hans hånd og derefter på hans ansigt. ”Det skal du ikke tænke på. Hop nu bare op,” siger han og trækker mig ned på bagagebæreren, ”og for resten kan du godt droppe den formelle opførsel. Bare betragt mig som din ven.”

Jeg bukker hovedet og hvisker undskyld. Han ryster opgivende på hovedet, men dog med et smil.

”Sæt dig ordentligt til rette og hold godt fast. Men jeg advarer dig. Jeg har en meget dårlig kondi så det kommer ikke til at gå ret hurtigt,” siger Onew og jeg smiler skævt. Jeg sætter mig overskrævs på bagagebæreren og tager akavet fat i jakken på Onews skoleuniform. ”Kalder du det at holde fast?” spørger han og vender hovedet mod mig. Jeg tager tøvende fat om remmene på hans rygsæk og han himler med øjnene, men siger ikke mere. Han træder i pedalerne og får cyklen fremad.

Vi kører af sted i et godt tempo og jeg er overbevist om at vi nok skal nå det til tiden.

  Da vi når frem til skolen er der fem minutter til klokken ringer ind. Jeg stiger af cyklen og bukker for Onew. ”Mange tak,” siger jeg og smiler stort til ham. ”Jeg sagde jo lige du ikke behøver at være formel over for mig,” siger han og smiler opgivende. Han stiller sin cykel i cykelstativet, låser den og ser så på mig. ”Lad os følges,” siger han og jeg spærrer øjnene op. ”Er du sikker på det er en god idé?” spørger jeg usikkert og Onew ser uforstående på mig, ”med fansene mener jeg. Vil de ikke gå amok hvis de ser os sammen?”

Onew ser tænksom ud et øjeblik. ”Hvis de allerede har set at jeg har kørt dig i skole kan det være lige meget,” siger Onew og trækker på skuldrene. Jeg stirrer forskrækket på ham. ”Det havde jeg slet ikke tænkt på. Hvad skal jeg gøre?” siger jeg mens jeg tripper panisk på stedet. Onew lægger hænderne på mine skuldrene og får mig til at stå stille. Han ser mig direkte i øjnene og siger: ”Bare rolig. Jeg skal nok beskytte dig hvis pigerne kommer efter dig.”

Jeg rynker panden og ser undrende på ham. ”Hvorfor?” spørger jeg og han smiler skævt. ”Fordi det er min skyld hvis de kommer efter dig. Jeg skal nok tage mig af dig. Bare se mig som din oppa,” siger Onew og jeg stivner. ”O.. oppa?” siger jeg med bævende stemme. ”Mmh. Prøv og sig det. Onew oppa,” siger Onew og smiler stort til mig. ”O.. op.. oppa” stammer jeg nervøst og møder hans blik, ”Onew oppa.”

Hans smil bliver om muligt endnu bredere. ”Dygtig pige,” siger han og ugler mit hår ligesom Shin Woo oppa altid gjorde. ”Aish! Stop!” udbryder jeg og skubber hans hånd væk. Han griner og siger: ”Aigoo du ser sød ud når du er sur.”

Jeg rødmer og ser væk. ”Nu ikke så genert Shin Hye. Vi er oppa og dongsaeng nu,” siger han og glatter mit hår mens jeg er fuldstændig i chok. Hvorfor behandler han mig sådan her? Hvorfor er han så sød ved mig?

Jeg ser op på ham med undrende øjne mens han smilende retter på mit hår. ”Sådan,” siger han og møder mit blik, ”oh. Hvorfor ser du sådan på mig?”

Jeg lægger hovedet på skrå og betragter ham som var han et væsen fra en fremmed planet. ”Hvorfor er du sød ved mig? Hvorfor vil du køre mig i skole, beskytte mig og være min oppa?” spørger jeg og Onew smiler skævt. ”Du virker bare som en af de piger der har brug for sådan en oppa. Og jeg har altid ønsket mig en dongseng som dig,” siger han og møder ærligt mit blik. ”Men du kender mig jo slet ikke.”

”Men jeg vil gerne lære dig at kende.”

Han smiler bredt og jeg kan ikke lade være med at tænke at hans ansigt er skabt til at smile. Jeg kan slet ikke forestille mig denne dreng se vred ud. Han ligner en der selv smiler når han sover.

Jeg er lige ved at gå bagover at overraskelse da klokken pludselig ringer ind. ”Lad os komme af sted,” siger Onew og tager min hånd inden han trækker mig med indenfor og mod klassen.

  Da vi træder ind i klassen holder Onew stadig min hånd. Jeg skynder mig at trække den fri, men det er for sent. Alle i klassen så det. Jeg aer mig nervøst på overarmen mens jeg går ned mod min plads tæt forfulgt af Onew. Jeg sætter mig på min stol og prøver at ignorere Naras chokerede stirren. ”Hvad var det lige?” spørger hun og ser frem og tilbage mellem Onew og mig, ”hvad sker der med jer to?”

”Jeg kørte hende bare i skole på min cykel,” siger Onew så højt at alle kan høre det. Uden at tænke over det lægger jeg min hånd over Onews mund og ser bebrejdende på ham.

”Er du sindssyg?! Vil du have mig slået ihjel!” hvæser jeg, men han ser bare uskyldigt på mig som om han ikke ved hvad jeg mener. ”HVAD GJORDE DU?!” spørger Nara med skinger stemme. Onew tager fat om mit håndled og fjerner min hånd fra sin mund. ”Jeg kørte hende i skole. Og jeg har besluttet mig for at være hendes oppa,” siger han og lyder næsten stolt. Jeg rækker ud efter ham for at dække hans mund igen. Det ender med at jeg ligger halvt ind over mit bord mens jeg har den ene hånd bag Onews nakke og den anden over hans mund. ”Et ord mere og du er død!” hvæser jeg af ham og bider tænderne sammen. Han trækker bare på skuldrene og ser på mig med store brune uskyldige øjne. ”Aish.. jeg kan ikke være vred på sådan et ansigt,” siger jeg frustreret og giver slip på ham, ”det er som at prøve at hade en hundehvalp.”

Onew smiler bredt og jeg skærer tænder. ”I virker rimelig tætte,” påpeger Key og kigger frem og tilbage mellem os, ”i opfører jer allerede som rigtig oppa og dongseng.”

Jeg fnyser hånligt og lægger armene over kors mens Onew giver Key ret. Gyu Won træder ind i klassen så Onew og Key vender sig om. Jeg skæver til Nara som ser måbende på mig. Jeg smiler uskyldigt til hende og hun spærrer øjnene op. Jeg sukker og vender opmærksomheden mod Gyu Won der fortælle hvad vi skal lave i matematik i dag.

Jeg hader matematik. Mest af alt fordi jeg er ufatteligt dårlig til det. Jeg forstår overhovedet ikke matematik. Jeg er mere den sproglige type. Jeg kan tale engelsk, japansk og kinesisk næsten flydende, men matematik er et sprog jeg aldrig lærer at forstå.

Vi får udleveret nogle opgaver som vi skal lave. Det bliver lektier til næste gang vi har matematik hvis man ikke bliver færdig med det i timen.

Nara er gået hen til Ji Hyun fordi hun ved jeg er håbløs til matematik og hun har allerede for længst opgivet at hjælpe mig. Jeg kigger opgaverne igennem og sukker dybt for mig selv. Jeg får lavet de tre første opgaver med nød og næppe, men så går jeg også fuldstændig i stå. Jeg roder op i mit hår af frustration og jeg er også lige ved at begynde at rive mig i håret.

”Hvad sker der Shin Hye?” spørger Onew der har vendt sig om og ser bekymret på mig. ”Jeg er bare håbløs til matematik,” forklarer jeg og smider min blyant fra mig. ”Temperamentsfuld,” hvisker Onew for sig selv og samler min blyant op fra gulvet, ”hvad er det du ikke kan finde ud af?”

”Det hele!” siger jeg og Onew ler. Han kigger på mit opgaveark og begynder at forklare hvordan man løser den opgave jeg er kommet til. Jeg bliver overrasket over hvor godt han forklarer det og at jeg faktisk forstår det. Jeg smiler stort til ham og siger tak. Han gengælder smilet og vender sig mod sit eget bord igen.

”Onew?” siger jeg tøvende og han kigger på mig over skulderen, ”kan du også hjælpe mig med den næste?”

Han ryster smilende på hovedet og vender sig om mod mig igen mens han siger: ”Jeg har sagt du bare skal kalde mig oppa.”

Det ender med at vi laver opgaverne sammen og han forklarer mig hvordan jeg løser hver opgave. For første gang i al den tid jeg har gået i skole er jeg blevet færdig med matematikopgaverne i timen og føler at det jeg har lavet er rigtigt. ”Mange tak oppa” siger jeg og bøjer taknemligt hovedet, ”jeg skylder dig en tjeneste.”

”Hvis du vil købe mad til mig er vi kvit,” siger han og smiler bredt. ”Hvad siger du til kylling?” spørger jeg og hans øjne lyser op. ”Jeg elsker kylling!” siger han og jeg siger at det gør jeg også, ”fint så tager vi ud og spiser kylling sammen efter skole.”

Jeg ser undrende på ham og spørger: ”Skulle i ikke spille på Blue Coffee House i dag? Eller sagde de andre nej?”

”Jo vi skal optræde, men det er først i aften. Vi kan bare tage direkte derhen bagefter. Så synger jeg i hvert fald ikke på tom mave.”

Jeg ler og giver ham ret.

 

Efter skole følges jeg med Onew ud til hans cykel. Han har foreslået at vi tager hen i en park der ligger i nærheden og så vil han få bragt kylling dertil.

Onew beder mig sætte mig på bagagebageren så vi kan køre derhen. ”Hvad siger du til at jeg kører og du sidder bagpå?” foreslår jeg og Onew ser overrasket på mig. ”Ne?” spørger han chokeret, men jeg smiler bare og siger han skal stole på mig. ”Men det vil se underligt ud hvis pigen kører. Ligesom når det er pigen der kører bilen og drengen sidder ved siden af. Helt forkert,” siger Onew og jeg ler. ”Jeg bliver opfattet som en meget maskulin pige så det gælder ikke for mig,” siger jeg mens jeg sætter mig på cyklen og rækker min skoletaske til ham, ”hop op.”

”Er du sikker på at du kan?” spørger han og jeg nikker. Efter endnu nogle sekunders tøven tager han imod min skoletaske og sætter sig til rette på bagagebæreren. Jeg begynder at træde i pedalerne og finder hurtigt balancen. Onew bliver så overrasket at han griber godt fat om livet på mig med begge hænder. Jeg smiler for mig selv mens jeg tramper til i pedalerne. Det er øjeblikke som disse hvor jeg virkelig kan mærke at jeg er fodboldspiller, basketballspiller og danser. Det giver benmuskler.

  Da vi når frem til parken standser jeg cyklen og vi stiger begge af. ”Det havde jeg ikke lige set komme,” siger Onew og ser beundrende på mig, ”hvordan har du fået så stærke ben?”

”Jeg spiller rigtig meget basketball efter skole og engang i mellem også lidt fodbold,” siger jeg og trækker på skuldrene. ”Waaah,” siger han imponeret og rækker mig min skoletaske, ”må jeg se dig træne en dag?”

Jeg nikker og Onew smiler bredt. Han stiller sin cykel op ad et træ og låser den. ”Jeg ringer lige efter kyllingen,” siger han og finder sin mobil frem. Jeg nikker og går hen til den nærmeste bænk mens han ringer op. Jeg stiller min skoletaske på bænken ved siden af mig og ser mig omkring. Det er september måned så solen er stadig fremme og vejret er nogenlunde varmt. Bænken står perfekt i solen så jeg smider den langærmede trøje der følger med min uniform så jeg kun har den hvide skjorte på. Jeg løsner også mit slips og vender så ansigtet mod solen. Jeg lukker øjnene og lader solen varme mit ansigt.

”Det er lige til en reklame for sommer det der,” lyder Onews stemme og jeg åbner øjnene. Han står og ser på mig med et bredt smil. Han kommer hen og sætter sig over for mig på bænken. ”De er her om cirka ti minutter,” siger han og stiller sin skoletaske ned på græsset, ”så hvad vil du tilbringe tiden med indtil da?”

Jeg sætter albuerne på bordet imellem os og hviler hagen på mine hænder. ”Fortæl mig om SHINee,” kræver jeg og ser nysgerrigt på ham, ”jeg kendte slet ikke til jer før og hørte først om jer da i kom til skolen.”

Han ser tænksomt ud i luften i nogle sekunder inden han igen møder mit blik. ”Jeg vil bare begynde med det grundlæggende så,” siger han og klarer sin stemme, ”vi er fem medlemmer. Jonghyun, Key som du allerede har mødt, vores maknae Taemin, Minho og mig. Jeg kan præsentere dig ordentligt for dem i aften hvis du vil.”

Jeg ryster på hovedet og vifter afværgende med hænderne. ”Det er okay. Jeg tror ikke rigtig de har lyst til at møde mig,” siger jeg og Onew fnyser. ”De har ikke noget valg. Jeg er gruppens leder og du er min dongseng. Hvis jeg har lyst til at tage dig med og præsentere dig så gør jeg det,” siger han og jeg bliver ved med at ryste på hovedet. ”Det behøver du altså ikke,” bliver jeg ved, men han hører ikke efter. ”Jeg tager dig med og dermed basta! Jeg er din oppa så du skal lytte til mig,” siger han bestemt og jeg overgiver mig. Jeg ved godt når jeg har tabt. ”Men for at komme tilbage til emnet. SHINee. Hvis du først hørte om os i går så har du vel ikke hørt nogle af vores sange,” siger Onew og jeg ryster på hovedet, ”så vil jeg give dig en smagsprøve inden koncerten i aften.”

Han begynder at varme sin stemme op inden han hoster og gør sig klar til at synge. Da han begynder på sangen er jeg lige ved at falde ned af bænken. Jeg er sikker på at det kun er engle der kan have sådan en blid og ren stemme. Den stemme burde ikke være menneskelig. Den er for perfekt. Jeg ser drømmende på ham mens han synger og jeg begynder ubevidst at vugge i takt. Da han stopper ser jeg beundrende på ham. ”Waah du er den bedste sanger jeg nogensinde har hørt. Jeg blev helt varm indeni,” siger jeg og lægger min ene hånd over hjertet. ”Den effekt har jeg bare på piger,” siger han selvsikkert og jeg rækker over bordet for at slå ham. ”Av!” siger han overrasket og aer sin arm der hvor jeg slog. ”Jeg har gået til boksning og taekwondo engang så pas hellere på hvad du siger,” truer jeg ham og sætter mig ned igen. Han fnyser, men siger ikke noget. Han tog åbenbart min trussel alvorligt.

Pludselig får jeg øje på en varevogn hvor der står ”Mexicana Chicken” på siden. Jeg peger på den og Onew vender sig om. ”De er her!” siger han glædesstrålende og springer nærmest op fra bænken. Han skynder sig hen til bilen og snakker med ham der leverer kyllingen. Han vinker til mig og giver tegn til at jeg skal komme derhen. Jeg skynder mig hen til dem og Onew siger: ”Du sagde du ville give, så frem med pengene.”

Han tager imod pakkerne med kylling, bukker for ham der leverer det og går tilbage mod bænken. Jeg finder min pung frem og betaler manden. Jeg bukker dybt og siger tak.

Han nikker og sætter sig ind i varevognen og kører væk. Jeg går tilbage til bænken hvor Onew allerede er godt i gang med at spise. ”Du kunne da godt lige have ventet på mig,” brokker jeg mig og tager selv et stykke. ”Men det er kylling!” forsvarer han sig med munden fuld, ”jeg kan ikke gøre for det. Jeg elsker bare kylling!”

Jeg himler med øjnene. ”Ja det kan jeg se,” siger jeg og tager en bid af min egen kylling. Jeg tygger det og spærrer øjnene op. ”Waah! Det smager mega godt!” siger jeg og tager endnu en bid. ”Selvfølgelig gør det det. Jeg ville da ikke reklamere for noget der ikke smager fantastisk,” siger han og jeg ser uforstående på ham. Han lukker låget på æsken med kylling og på låget er der et billede af fem drenge hvor jeg genkender den ene som Onew. ”Det her er SHINee,” siger han og peger på de forskellige personer mens han siger deres navne, ”Jonghyun, Key, Taemin, Minho og mig.”

Jeg studerer de tre medlemmer som jeg ikke har set rigtigt endnu. Ham der hedder Jonghyun har en brun hårfarve og alt håret, undtagen det i nakken, er redt frem. Det er også klippet i etage. Hans kæbe er meget markeret og hans ansigt er smalt. Han har et meget maskulint udseende og ser kort sagt meget mandig ud. En meget kønt ansigt.

Ham der hedder Taemin har blondt næsten hvidt hår. Håret går til lidt ned over ørene og er lige langt over det hele. Hans frisure minder meget om Onews hvor håret er helt glat i noget der ligner skålehår. Hans ansigt har barnlige træk og også lidt feminine træk. Men Onew har jo også sagt at han er den yngste. Begge drenge har de karakteristiske koreanske træk med brune øjne og enkelt øjenlåg.

Det sidste medlem fanger min opmærksomhed. Ham der hedder Minho. Hans hår er brunt og går ham til neden under ørene. Det er fyldigt og perfekt bølget. Hans ansigt er oval formet og smalt. Han har store brune øjne og buskede øjenbryn. Mit blik hviler et øjeblik på hans smalle læber. Onew følger mit blik og smiler skævt. ”Ah ja Minho. Den kære Minho,” siger Onew og jeg ser op på ham, ”jeg tror lige han er noget for dig. Du sagde at du spiller fodbold og basketball. Det gør Minho også. Han sagde engang at hvis han ikke var blevet sanger ville han være fodboldspiller og den sport han bedst kan lide næstefter fodbold er basketball. Han er også rigtig god til begge dele. Jeg gad godt se jer to spille en kamp mod hinanden.”

Jeg ser igen ned på Minho og lægger hovedet på skrå. Hans ansigt fascinerer mig. Det er utrolig smukt samtidig med at det er meget mandigt. Der er en perfekt balance. Næsten lidt for perfekt. ”Han er kendt som den pæneste af os,” siger Onew og jeg er ikke overrasket, ”han har også utrolig meget karisma så det er svært at modstå ham.”

Uden at tænke over det nikker jeg. Onew prikker til min pande og jeg kommer ud af min trance. Han smiler overbærende og siger: ”Han er endnu mere fantastisk i virkeligheden.”

Jeg rødmer og ser ned på mine hænder der ligger foldet i mit skød. Jeg hører at Onew åbner æsken igen og tager endnu et stykke kylling. Jeg rækker selv ud efter et og begynder at bide af det.

Da der kun er et stykke kylling tilbage ser Onew og jeg udfordrende på hinanden. Vi vil begge to have det og vi er villige til at kæmpe for det. Pludselig får jeg en idé. Jeg laver et undrende ansigtsudtryk og peger på noget bag ham som slet ikke er der. ”Hvad er det?” spørger jeg undrende og Onew vender sig for at se hvad jeg snakker om. Lige så snart han ser væk snupper jeg det sidste stykke kylling og putter det i munden. ”Jeg kan ikke se noget,” siger Onew og vender sig om igen. Han ser først på den tomme æske og derefter på mig der har munden fuld af kylling. ”YA!” råber han og rækker ud efter mig. Jeg undviger og flygter hen over græsplænen med Onew i hælene. ”Jeg betalte for kyllingen så det er kun fair at jeg får det sidste stykke!” råber jeg, men så nemt slipper jeg ikke. ”Men du købte kyllingen som tilbagebetaling så jeg burde få det sidste stykke!” råber han efter mig og jeg kan høre at han allerede er forpustet. Kort tid efter stopper han op og hiver efter vejret. Jeg løber tilbage til ham og smiler. ”Jeg har virkelig dårlig kondi okay? Du behøver ikke kommentere det,” siger han forpustet og jeg trækker på skuldrene. ”Jeg sagde da ikke noget,” forsvarer jeg mig og Onew retter sig op. ”Men du tænkte det,” siger han stadig forpustet og jeg ser uskyldigt væk hvilket bare bekræfter hans mistanke. Han ler og roder op i mit hår. Jeg skubber hans hånd væk mens jeg smiler. Han gengælder smilet og foreslår at vi kan tage hen på Blue Coffee House og drikke kaffe inden koncerten. Det går jeg med til.

 

Mens Onew drikker kaffe og jeg drikker kakao er der en masse der stirrer på os. Jeg føler mig meget skidt tilpas, men Onew tager det meget roligt. ”Bare slap af,” siger han og tager en slurk af sin kaffe. ”Det er lidt svært når alle stirrer sådan,” hvisker jeg og prøver at gøre mig usynlig. ”Bare ignorer dem.”

Jeg tager endnu en slurk af min kakao og ønsker at jeg kunne forsvinde ned i koppen. ”Hey Onew hyung!” lyder en stemme bag mig. Onew løfter hånden til hilsen og jeg vender mig for at se hvem det er. Jeg spærrer øjnene op og vender mig hurtigt væk igen. Det er resten af medlemmerne fra SHINee. Jeg kigger efter en flugtvej, men Onew ser på mig med et strengt blik som Shin Woo oppa altid plejede at gøre. Jeg spænder i skuldrene, men bliver siddende.

Drengene kommer hen til vores bord og hilser på Onew. ”Hvem er din veninde?” spørger Jonghyun og smiler til mig. Jeg går helt i sort fordi jeg aldrig har set sådan et perfekt ansigt i virkeligheden. Gud må virkelig kunne lide ham siden han har foræret ham sådan nogle perfekte ansigtstræk. Og det smil.. jeg kan næsten mærke hvordan jeg smelter indeni. ”Det er Kang Shin Hye. Min dongseng,” forklarer Onew og smiler opmuntrende til mig, ”og Shin Hye jeg har jo præsenteret dig for drengene.”

Alle fire drenge ser forvirret på deres hyung. ”Er vi blevet præsenteret for hende før?” spørger Jonghyun forvirret. ”Vi spiste Mexicana Chicken tidligere og jeg udpegede jer på æsken,” forklarer han og de andre nikker forstående, ”Shin Hye købte det til os.”

Alle vender deres øjne mod mig samtidig og jeg krymper mig lidt sammen. ”Har du købt kylling til Onew?” spørger Key og jeg nikker usikkert, ”så vil han være din for evigt. Kylling er den direkte vej til Onews hjerte.”

Onew skubber til Key og alle drengene ler. Jeg kan ikke lade være med selv at smile skævt. ”Hvad ved du egentlig og Onew hyung Shin Hye?” spørger Taemin og jeg synker klumpen i halsen. ”Ikke rigtig noget,” siger jeg med bævende stemme, ”kun at han kan lide kylling.”

Taemin smiler og siger: ”Så lad mig fortælle dig noget om ham. Onew er den i bandet der har dårligst humor og dermed også den der er den sjoveste. Han laver de mærkeligste ting. En gang hvor vi sad i vores bil begyndte han at grine lavmælt for sig selv. Så begyndte han at slå på sædet foran sig mens han grinte helt vildt. Pludselig udbrød han så flagermus og greb fat i et af de håndtag der hænger i loftet mens han lænede sig bagover. Han endte så med at hænge på hovedet inde i bilen. Han blev ved med at kalde sig selv en flagermus mens han tændte og slukkede lyset i bilen.”

Mens Taemin fortæller historien begynder jeg at grine ukontrollabelt. Jeg er lige ved at falde ned af stolen. Resten af SHINee, undtagen Onew, griner også. ”Gjorde han virkelig det?” spørger jeg og Taemin nikker mens han stadig griner. Jeg har helt fået tårer i øjnene af at grine så meget. Jeg ser over på Onew der mest af alt ser ud til at være rigtig pinligt berørt. ”Men hyung vi kom egentlig for at sige at det er tid til at gøre os klar til koncerten. Du skal komme med ud backstage” siger Minho og Onew nikker. Jeg ser på Minho og bliver ikke overrasket over hvor dyb hans stemme faktisk er. Den passer til hans maskuline træk. Jeg begynder at studere ham fra top til tå.

Fra hans fødder der må bruge omkring størrelse 41-42 i sko, til de lange tynde ben der er iført skinny jeans. Videre til den veltrænede overkrop hvor jeg kan ane hans brystmuskler igennem hans T-shirt, til hans lange veltrænede overarme. Og til sidst hans ansigt der fascinerede mig så meget da jeg så det på æsken. Jeg må indrømme at Onew havde ret. Det er endnu mere fantastisk i virkeligheden. Pludselig vender Minho hovedet og vores blikke mødes kort inden jeg skynder mig at se ned.

”Vi ses senere Shin Hye” siger Onew og lægger kort sin hånd på min skulder inden han og resten af SHINee forsvinder bag scenen.

Jeg tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Idoler er virkelig fantastiske når man møder dem i virkeligheden. Det hele virker som en drøm. En meget god drøm som jeg ikke har lyst til at vågne op fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...