Hello to Myself {SHINee}

Kang Shin Hye er en koreansk pige på 19 år som går på musikskole i Seoul. Shin Hyes liv har været normalt indtil den dag et K-pop band begynder på skolen. De fem drenge fra SHINee vender op og ned på hendes liv lige fra den dag de ankommer. Onew ser straks Shin Hye som sin lillesøster og Minho fanger hendes hjerte. Men det er ikke let at være venner med idoler. Og slet ikke at være forelsket i et.

39Likes
81Kommentarer
7852Visninger
AA

19. Kapitel 18

De næste par dage går med at scenen bliver bygget færdig, at de får styr på alt det tekniske med lyd, musik og mikrofoner og selvfølgelig øver SHINee showet igennem.

Da det er blevet fredag, dagen før koncerten, er stort set alt på plads. Scenen er færdig og den er blevet stor. Fra den kant af scenen der står mod bagvæggen går der en lige linje ud som så deler sig i to, så det ligner et Y.

De har også testet at forskellige effekter til showet virker, som fx nogle lemme under scenegulvet som nærmest skal ”skyde” medlemmerne op på scenen til åbningsnummeret. Andre effekter er selvfølgelig forskelligt lys, røgmaskiner og billeder der kører på en skærm på bagvæggen. De har så meget styr på det at det bare skal finjusteres i morgen inden showet. 

  Drengene holder pause så vi sidder i det der i morgen bliver deres make-up rum. Taemin ligger med hovedet i mit skød mens jeg nuller hans hår. Han er virkelig som den dongsaeng jeg aldrig fik og jeg elsker at nusse ham, næsten lige så meget som han elsker at blive nusset.

Han har også fortalt mig at han elsker at holde i hånd så han tager tit min hånd, især hvis vi skal nogle steder hen, men også bare hvis vi skal gå fra det her rum og op på scenen. Det generer ikke mig og det generer faktisk heller ikke Minho det mindste, for han ved hvordan mit og Taemins forhold er. Han ved det slet ikke er noget romantisk, det er ligesom en families forhold.

Onew er ligesom min oppa og han tager sig af mig på samme måde som jeg tager mig af Taemin. Minho er faktisk kun glad for at hans gruppemedlemmer kommer så godt ud af det med hans kæreste. Så er der også nogen til at tage sig af mig når han ikke kan det.

  Pludselig åbner Taemin sine øjne og ser op på mig. ”Noona?”

”Mmh,” mumler jeg mens jeg stadig nuller hans bløde blonde hår. ”Jeg fik lige en god idé,” siger han og smiler til mig, ”jeg synes du skal synge på scenen.”

Min hånd stivner og jeg ser overrasket på ham. Jeg kan også mærke at de andre nu ser på os. ”Mener du i morgen til koncerten?” spørger jeg nervøst og Taemin klukker mens han ryster på hovedet. ”Jeg mente lige nu.”

Jeg bider mig i underlæben og skal lige til at sige nej til hans forslag, men Jonghyun kommer mig i forkøbet. ”Jeg synes det er en fantastisk idé!” udbryder han glædesstrålende og de andre nikker, ”jeg har kun hørt dig synge én gang og jeg vil gerne høre det igen. Jeg vil også gerne synge en duet med dig!”

”Det vil jeg også!” udbryder Taemin og Onew i munden på hinanden. Jeg ser rundt på dem og mærker en klump i halsen af nervøsitet. Jeg kan ikke lide tanken om at stå på den store scene, med en mikrofon, og synge. Alle scenearbejderne og andre folk der hjælper til med koncertforberedelserne vil jo også kunne høre mig. Det ved jeg ikke om jeg kan.

”Jeg tror altså ikke at det er nogen god idé,” mumler jeg og Taemin sætter sig op for bedre at kunne se på mig. ”Kom nu noona!” siger han og bruger det trick han ved vil virke på mig. Han bruger aegyo på mig. Han siger noona på en rigtig nuttet måde mens han laver et sødt, uimodståeligt ansigt og vrider sin krop som et lille barn. Han skyder underlæben frem og ser bedende på mig med sine store brune øjne. Jeg kan mærke at jeg er ved at overgive mig fordi jeg ikke kan sige nej til Taemin når han bruger aegyo.

”Aish! Fint nok! Jeg gør det,” siger jeg til sidst og Taemin jubler triumferende.

Vi rejser os alle sammen og skal til at gå da Taemin udbryder: ”Vent! Jeg skal lige have noget med.”

Han skynder sig hen til rummets mini køleskab og åbner lågen. Han tager noget ud af køleskabet og da han har lukket lågen igen, vender han sig om og jeg kan se at han står med en banana milk i hånden. Jeg klukker og ryster opgivende på hovedet. Taemin er helt vild med banana milk og han drikker meget af det. Måske endda for meget. I de sidste par dage har han tit gået rundt med en flaske af det i munden og når han ville have noget at drikke fra den lille flaske så bøjede han bare nakken bagover så det rendte ind i munden på ham, hvorefter han så gik videre. Det er meget underholdende at se på.

  Taemin stikker et sugerør i toppen på den lille flaske og smiler så til os. Jeg smiler også og siger: ”Kom så Taeminnie, lad os gå.”

Taemin skynder sig hen til mig og tager min hånd. ”Ja noona,” siger han og så går vi alle seks op mod scenen.

  Jeg får stukket en mikrofon i hånden af Jonghyun og jeg ryster allerede så meget at jeg næsten taber den. Han smiler opmuntrende til mig og siger: ”Shin Hye, hwaiting!”

Jeg smiler skævt og nikker. Han gengælder mit smil og stiller sig så ned til de andre, som allerede står klar lige neden for scenen. Eunhyuk er også dukket op og står sammen med dem hvilket gør mig mere nervøs. Jeg ved dog ikke rigtig hvorfor.

Jeg synker højlydt og løfter mikrofonen op til min mund. ”Jeg vil synge og spille en sang jeg selv har skrevet for nylig og jeg håber i kan lide den,” siger jeg og går hen til et keyboard som er blevet stillet frem og sat til for mig. Jeg sætter mig på en tilhørende stol og putter mikrofonen i et mikrofonstativ som står ved keyboardet. Jeg rømmer mig og sætter mine rystende fingre på tangenterne. Mens jeg spiller introen ser jeg på noderne selvom jeg kan dem i hovedet.

Da jeg begynder på at synge først vers ser jeg kun på papiret foran mig og på tangenterne fordi jeg ikke tør se de andres reaktioner. Men da jeg kommer til omkvædet ser jeg op og retter mit blik direkte mod Minho.

 

When I’m kissing you my senses come alive

Almost like the puzzle piece I’ve been trying to find

Falls right into place

You’re all that it takes

My doubts fade away

When I’m kissing you

 

When I’m kissing you it all starts making sense

And all the questions I’ve been asking in my head

Like are you the one

Should I really trust

Crystal clear it becomes

When I’m kissing you

 

Jeg runder sangen af og folder mine hænder i mit skød. Pludselig bryder der et stående bifald ud fra alle i salen. Jeg ser overrasket rundt på alle scenearbejderne der klapper og pifter af mig. Jeg ser ned på drengene der alle jubler og klapper. Mit blik hviler på Minho der bare står helt stille og ser på mig med et blik jeg ikke helt forstår. Pludselig kravler han op på scenen og kommer hen til mig. Jeg ser forsigtigt op på ham. Han bøjer sig ned mod mig og ser mig dybt i øjnene. ”Tænkte du på mig da du skrev den sang?” spørger han med sænket stemme. Jeg synker en klump og nikker stille. Han smiler og presser så sine læber mod mine. Jeg bliver overrasket og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv. Vi har ikke prøvet at kysse mens så mange mennesker ser på os. Jeg skal til at skubbe ham væk da hans kys ændrer sig. I stedet for at være forsigtigt og blidt ligesom det plejer at være, bliver det dybere og mere lidenskabeligt. Jeg har pludselig slet ikke lyst til at skubbe ham væk, tværtimod har jeg lyst til at holde ham tæt. Men jeg føler at det er forkert at kysse sådan her foran så mange mennesker. Så jeg skubber ham blidt, men bestemt væk. Han ser på mig med et roligt og forundret blik.

”Ikke mens de ser på,” hvisker jeg og henvender til alle andre i lokalet. ”Undskyld, men jeg kunne ikke lade være. At høre dig synge den sang til mig gjorde mig bare virkelig glad. Jeg kommer nogle gange i tvivl om hvad du virkelig føler for mig. Jeg elsker at høre dig sige at du elsker mig fordi jeg så ved at du vil være sammen med mig. Jeg elsker dig så meget og jeg vil aldrig miste dig.”

Jeg spærrer øjnene op og ser måbende på ham. Det er første gang han har sagt at han elsker mig. Selvom han mange gange har vist mig det, er det alligevel noget særligt at høre ham sige det højt. Det er utroligt at de tre små ord kan betyde så meget og føles så store. Jeg får helt gåsehud mens jeg gentager hans ord inde i mit hoved.

”Jeg er helt sikker på at vi skal være sammen for altid. At vi bliver gamle sammen og skal være det gamle par som teenagere synes er nuttet,” siger Minho og jeg smiler skævt. ”Jeg ved ikke engang hvad jeg skal have til aftensmad i morgen og du har allerede forestillet dig hvordan resten af vores liv vil blive,” siger jeg og han nikker. Jeg kan ikke lade være med at se kærligt på ham fordi.. ja fordi han er den han er.

  Jeg lægger mærke til at de andre også er kommet op på scenen nu og Jonghyun og Key går hen til deres manager mens Taemin og Eunhyuk kommer hen til Minho og mig.

”Du har aldrig fortalt mig at du kan synge,” siger Eunhyuk mens han ser imponeret på mig. ”Du har aldrig spurgt,” giver jeg igen og han trækker på skuldrene.

”Du var fantastisk noona!” siger Taemin mens han løfter begge tommelfingre, ”du kunne jo blive berømt!”

Jeg smiler til ham, rejser mig fra stolen og siger: ”Med min sceneskræk er det nok ikke lige den karriere jeg skal vælge.”

”Jeg er sikker på at du ville få en masse fans hvis du blev kendt. Din stemme er fantastisk!” siger Eunhyuk og Taemin nikker entusiastisk. ”Beklager drenge, men jeg tror ikke det ville gå. Desuden kan i ikke vide om der overhovedet er et pladeselskab der vil have mig,” siger jeg og de ser på hinanden hvorefter de igen ser på mig. ”Så hvis du blev opdaget og blev tilbudt en kontrakt ville du så sige ja?” spørger Minho og jeg tænker over det et øjeblik. ”Det ville jeg højst sandsynligt. Hvis de kan hjælpe mig af med min sceneskræk ville det være min helt store drøm at optræde med de sange jeg selv har skrevet.”

De nikker forstående fordi de alle tre har haft den samme drøm om at optræde på en scene. En drøm som er gået i opfyldelse for dem alle.  

  Taemin vender hovedet og siger pludselig: ”Er det Onew hyung?”

Han går hen til en person, som sidder på en stol, i hjørnet af scenen. Det er uden tvivl Onew og han sidder med lukkede øjne. Han ligner en der sover.

”Hyung! Hyung! Hyung?!” siger Taemin ret højt, men Onew reagerer ikke. Taemin løber hen til Jonghyun som stadig snakker med manageren og beder ham gøre noget ved Onew. Taemin lyder som om der er sket noget forfærdeligt.

Imens går Minho hen til Onew og skubber til hans skulder mens han siger Onews navn.

”Hyung vågn op,” siger han og skubber igen til Onews skulder, men der er stadig ingen reaktion.

”Hyung! Hyung! Hyung!” siger Jonghyun mens han ryster Onew meget voldsomt, men der er stadig ingen reaktion fra Onew.

Key dukker så også op og gentager ”hyung” til melodien til deres sang Lucifer, mens han også trommer Onew på hovedet til samme melodi.

Onew åbner så øjnene og ser på sine gruppemedlemmer. ”Kan i ikke bare give mig et øjebliks fred?” spørger han muggent. Drengene ser rundt på hinanden og trækker så på skuldrene som om intet er sket. De ved jo godt at Onew hader at blive forstyrret når han slapper af. Det er en af de få ting der virkelig kan pisse ham af.

Key vender sig så mod Jonghyun og spørger: ”Vil du med ud og finde noget at spise Jjong?”

Jonghyun nikker og sammen forsvinder de ud backstage, hurtigt efterfulgt at Taemin som åbenbart også er sulten. Da de er væk, lukker Onew øjnene igen og Minho kommer hen til Eunhyuk og mig.

”Sker det tit?” spørger Eunhyuk og Minho nikker. ”Onew kan godt lide at slappe af lige så snart han får chancen og vi kan lide at forstyrre ham,” siger Minho og vi ler alle tre. ”Det er præcis som rigtige brødre. De ved hvad den anden hader og derfor gør de det, bare for at irritere.”

Minho og Eunhyuk giver mig ret og siger at sådan er det både i SHINee og SJ, hvilket ikke overrasker mig.

”Lad os hellere gå ned og få noget at spise inden den sidste prøve,” foreslår Minho og så går vi alle tre ud backstage.

 

Det er i dag SHINee skal optræde og der er to timer til koncerten skal gå i gang, men folk løber allerede rundt. Publikum bliver lukket ind om få minutter og alt udstyr på scenen bliver tjekket en sidste gang.

Imens sidder drengene i deres make-up rum og slapper lidt af inden make-uppen skal på og håret skal sættes. Den eneste der ikke sidder og hænger i en sofa er Key. Han er ude på badeværelset og har efterhånden været der ret længe. Han gik derind for omkring tyve minutter siden med en masse poser fra forskellige tøjbutikker og vi har ikke set ham siden.

Jonghyun har travet frem og tilbage i lokalet i de sidste fem minutter og hans ansigt ser næsten forpint ud. Til sidst går han hen til badeværelset og hamrer på døren med en knytnæve.

”Skynd dig Key jeg skal tisse helt vildt!!” klynker han mens han tripper på stedet. ”Vent bare lidt endnu,” svarer Key og Jonghyun hamrer igen på døren. ”Hvorfor?! Er du faldet i lokummet eller er du i gang med at tælle fliserne?”

”Ingen af delene.”

”Hvad laver du så der kan tage så lang tid?!”

Pludselig lyder der et klik fra låsen og badeværelsesdøren går op. Jonghyun træder et skridt tilbage og Key kommer til syne i døråbningen. ”Jeg har købt en masse nyt tøj som jeg gerne ville prøve inden jeg skifter til mit stage-outfit,” forklarer han og træder til side så Jonghyun kan smutte ind på badeværelset, hvor han straks lukker og låser døren. Key ryster på hovedet og går hen til et af spejlene, hvor han beundrer sig selv i sit nye tøj. Jeg går hen til ham og ser vurderende på ham.

”Lækkert,” siger jeg mens jeg ser op og ned ad ham. ”Ja det er jeg,” siger Key stolt mens han ser på sig selv i spejlet fra alle vinkler. Jeg klukker og siger: ”Jeg mente nu tøjet.”

Jeg stiller mig ind foran ham og retter lidt på kraven på hans jakke. Jeg opdager pludselig et eller andet som sidder ved hans nakke. Da jeg tager fat i det opdager jeg at det er prisskiltet som han åbenbart ikke har fjernet. Jeg ser på det og taber underkæben da jeg ser prisen.

”Så. Mange. Nuller,” mumler jeg åndeløst og føler næsten at jeg skal besvime. Key smiler skævt og trækker på skuldrene. ”Hvis du en dag bliver berømt har du også råd til sådan noget tøj,” siger han og jeg vakler hen til sofaen, hvor jeg synker ned ved siden af Minho. Jeg ser på ham og spørger: ”Køber du også så dyrt tøj?”

Han ser skyldigt væk og jeg stirrer på ham. ”Til mit forsvar så køber Key meget mere tøj end os andre,” siger Minho, men det er stadig foruroligende i mine øjne. Når jeg har været ude for at købe tøj til mig selv, skynder jeg mig at putte den slags tøj tilbage på bøjlerne. Er der for mange nuller holder jeg mig væk.

Jeg går ikke meget op i tøj, men det er da rart at have noget pænt at tage på når man skal noget specielt. Som fødselsdag eller bryllup eller hvad ved jeg. Det pæneste jeg ejer er en kjole jeg købte for to år siden og den er ikke noget at råbe hurra for. Selvom jeg siger at jeg ikke går meget op i det tøj jeg går i, så er jeg altså stadig en pige med et behov for at se rigtig pæn ud, bare en gang imellem.  

  Døren til badeværelset går op og Jonghyun træder ud med et noget mere afslappet ansigtsudtryk. Key træder straks ud på badeværelset og lukker døren bag sig.

Kort tid efter træder nogle stylister ind og drengene får at vide det er tid til at skifte. Alle vender deres blik mod mig og jeg forstår hentydningen.

”Jeg venter udenfor,” siger jeg og rejser mig fra sofaen hvorefter jeg forlader lokalet.

 

Cirka to timer senere har SHINee fået sat hår, lagt make-up og er iført deres stage-outfit. Alle fem drenge er iklædt sort fra top til tå og jeg må indrømme det klæder dem rigtig godt. Taemin og Jonghyun har næsten ens læderjakker på, uden ærmer og med mange lynlåse i. Forskellen er bare at Taemins jakke er halvt lynet op, mens Jonghyuns står åben så man tydeligt kan se den tætsiddende tank-top han har på inden under.

Taemins og Minhos frisure er ikke ret anderledes fra hvordan det er til hverdag. Til gengæld har både Jonghyun og Key fået der pandehår til at stritte mens Onew nærmest har fået slikhår.

Der er lidt sjovt at sammenligne hvordan de har set ud i løbet af ugen og hvordan de ser ud nu. Til prøverne har de haft joggingbukser eller sweatpants på sammen med en løs T-shirt – der tit havde underlige logoer eller slogans på. Men nu ser de så.. professionelle ud, eller hvad man siger.

  De er ved at blive klar til at gå på scenen og får bare ordnet de sidste små detaljer ved deres udseende. Eunhyuk er dukket op for at holde mig med selskab her ude bag scenen. Jeg må nemlig ikke se showet fra nede blandt publikum, hvis nu nogen skulle genkende mig, selvom jeg tvivler på det. Når først drengene er på scenen ser fansene ikke andet end dem. Men Minho har sat sin fod ned og sagt at jeg kan se showet, blive sendt live i tv, her backstage sammen med Eunhyuk. Jeg sagde ham selvfølgelig ikke imod fordi han gav mig ”blikket”. Det blik der udtrykker at lige meget hvad jeg siger så gør det ingen forskel, så jeg kan lige så godt give op. Det blik har jeg fået før og jeg har opgivet at diskutere med det, for jeg taber alligevel i sidste ende.

  Jeg sidder ved et af make-up bordene og ser på mig selv i spejlet. Jeg ser på mit spejlbillede og husker den dag hvor Nicole hjalp mig med at se pæn ud. Hun fik sat mit hår og gav mig make-up på og jeg kunne virkelig godt lide det. Jeg kunne godt lide at føle mig rigtig pæn til en forandring. I mange år har jeg været den sporty pige der næsten altid går med hastehale og i træningsshorts på grund af basketball. Det er det alle på skolen husker mig for. Basketball. Men jeg har faktisk ikke spillet basketball i lang tid fordi jeg har fokuseret på musik og på Minho. Jeg har heller ikke spillet på gayageum i en evighed og det der overrasker mig mest er at appa ikke har kommenteret det. Han er vant til at jeg spiller gayageum stort set hver aften når jeg er kommet hjem efter at have spillet basketball på skolen. Men efter jeg mødte SHINee forandrede det sig. Alt forandrede sig, især mig. Men jeg synes det har forandret sig til det bedre, for jeg er blevet meget mere lykkelig. Minho gør mig lykkelig og jeg elsker at have drengene omkring mig fordi de får mig til at føle mig værdsat og elsket. Jeg føler mig som en del af en familie igen. Selvom jeg ikke ved hvad nogen af dem ser i mig. Når jeg ser på mit spejlbillede forstår jeg ikke hvorfor Minho vil have mig. Jeg er så almindelig og han er alt andet end almindelig.

”Hun er køn er hun ikke?” lyder en stemme bag mig. Min bevidsthed vender tilbage til lokalet og jeg ser Minho stå bag mig mens han ser på mig i spejlet. ”Hvem mig?” spørger jeg overrasket og han smiler. Han går hen til spejlet og læner sig frem mod det. Han ånder på glasset så der kommer en lille cirkel af dug og i duggen tegner han et hjerte. Han ser på mig og smiler stort.

”Det er totalt kliché, det ved du godt ikke?” siger jeg selvom jeg virkelig elsker ham for det. Alt det platte og kliché agtige man ser i dramaer og kærlighedsfilm vil jeg opleve med Minho. At gå en tur i parken hånd i hånd, ligge og se på stjerner midt om natten og mest af alt at kysse i regnen. Jeg har aldrig været helt vild med alt det pladder romantiske, men nu vil jeg prøve det hele med Minho.

Duggen på glasset forsvinder, men jeg kan stadig se hjertet. Jeg smiler skævt og ser på ham.

”Selvom det er kliché så ændrer det ikke på meningen,” siger han og kysser mig på panden. ”Det ved jeg,” hvisker jeg.

SHINees manager siger at det er tid til at gå op til scenen. Minho og jeg ser på hinanden. Jeg smiler og løfter en knyttet næve mens jeg siger hwaiting. Han gengælder smilet og læner sig ned mod mig. Han presser sine læber mod mine og jeg gengælder kysset. Alle vores kys føles som det første. Det føles som om min hud brænder der hvor han rører den og det er som om mit blod koger. Hvis nogen fortæller mig at min krop står i flammer vil jeg ikke blive overrasket. Det føles også som om Minho satte ild til mit hjerte den første gang han kyssede mig. En ild der nærmest kærtegner mit hjerte og holder det dejlig varmt og trygt. Hver gang han er væk fra mig bliver flammen mindre, men når han er tæt på og især når han kysser mig brænder den kraftigt. Jeg håber at den ild aldrig vil gå ud for mit hjerte vil ikke kunne holde til kulden.

”Er i ved at æde hinanden eller hvad?” lyder en stemme som vi begge kun kender alt for godt. Minho og jeg trækker os fra hinanden og ser på personen der talte. ”Meget morsomt oppa,” siger jeg og Eunhyuk smiler uskyldigt. ”Har du ikke en koncert du skal nå?” spørger han henvendt til Minho. Minho smiler opgivende og nikker. Han ser på mig og kysser mig en sidste gang inden han går hen mod døren. Da Minho går forbi Eunhyuk bliver han stoppet. Eunhyuk  tager  fat i hans arm og Minho ser undrende på ham.

”Held og lykke Minho,” siger Eunhyuk mens han ærligt ser Minho ind i øjnene, ”jeg er sikker på det bliver et fantastisk show.”

Minho ser længe på Eunhyuk inden et smil til sidst breder sig på hans læber. ”Tak.. hyung,” siger han og Eunhyuk ser overrasket på ham. ”Det er længe siden du sidst har kaldt mig hyung,” mumler Eunhyuk og Minho smiler skævt. ”Ja, det er det vist,” siger han og klapper Eunhyuk på skulderen inden han forlader lokalet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...