Hello to Myself {SHINee}

Kang Shin Hye er en koreansk pige på 19 år som går på musikskole i Seoul. Shin Hyes liv har været normalt indtil den dag et K-pop band begynder på skolen. De fem drenge fra SHINee vender op og ned på hendes liv lige fra den dag de ankommer. Onew ser straks Shin Hye som sin lillesøster og Minho fanger hendes hjerte. Men det er ikke let at være venner med idoler. Og slet ikke at være forelsket i et.

39Likes
81Kommentarer
7851Visninger
AA

12. Kapitel 11

Næste morgen står jeg tidligt op. Det er min sidste uge som Minhos slave, men det betyder ikke at jeg slipper for at hente kaffe til ham. Selvom alt mellem os forandrede sig i går ved jeg stadig ikke hvor vi står. Jeg har faktisk aldrig været så meget i tvivl om hvor jeg selv står. Jeg ved hvad jeg vil, men jeg ved ikke om det er det rigtige for mig. Jeg er bange for at mine følelser for ham gør mig blind. At jeg kommer til at gøre noget dumt fordi jeg kan lide ham for meget.

Jeg ved heller ikke hvordan det bliver at se ham i skolen. Jeg hjalp Minho hen til sin bil efter vi havde snakket og så kørte han. Vi har heller ikke haft kontakt siden. Jeg ved ikke hvordan jeg skal opføre mig overfor ham. Jeg vil gerne opføre mig som jeg plejer, men jeg ved ikke hvordan Minho vil være overfor mig. Måske vil han behandle mig anderledes og opføre sig anderledes omkring mig. Hvis han gør det ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg tager en dyb indånding og samler min taske op fra gulvet i entreen. Jeg tager min sko på og åbner døren. Inden jeg går ud ser jeg hen på døren til appas værelse. Vi snakker næsten ikke sammen mere fordi jeg har så meget at holde hemmeligt for ham. Han ved ikke at jeg er venner med et K-pop band eller at jeg er forelsket i et af medlemmerne. Han ved ikke at jeg har været fan af Super Junior i så mange år og mødte mit største idol for nogle dage siden. Han ved ikke at jeg har været ved den strand hvor umma døde og han ved heller ikke at jeg kan huske ulykken. Min appa ved faktisk ingenting om mig når alt kommer til alt. Det er som om han slet ikke kender mig. Han ved ikke hvad jeg kan lide at lave eller hvad jeg bruger min fritid på. Han kender ikke mine venner og han spørger heller aldrig ind til dem. Appa ved slet ikke hvem jeg virkelig er. Og måske vil han aldrig virkelig kende sin egen datter.

  Jeg træder udenfor og lukker døren efter mig. Jeg tager endnu en dyb indånding og går ud til vejen. Da jeg når derned stopper jeg chokeret op. Minhos hvide Sedan holder op ad kantstenen og han læner sig op ad den.

Da han får øje på mig smiler han stort. ”Jeg tænkte at vi kunne tage i skole sammen,” siger han og åbner døren i passagersiden, ”hvis du vil selvfølgelig.”

Jeg smiler skævt og går hen til ham. ”Hvad med din kaffe?” spørger jeg og han trækker på skuldrene. ”Det skal du ikke tænke på.”

Jeg nikker langsomt og sætter mig ind på sædet. Minho lukker døren og går om til førersiden. Han sætter sig ind og tænder bilen.

”Nogen speciel grund til at du vil køre mig i skole?” spørger jeg og han skæver til mig. ”Nu hvor jeg har overgivet mig til dig og givet mig selv lov til at føle.. så har jeg ikke lyst til at være væk fra dig,” siger han spagt og jeg ser overrasket på ham. Han rømmer sig, lægger håndbremsen ned og kører væk fra kantstenen.

 

Jeg træder ind i klassen og bliver mødt af op til flere hadefulde blikke. Jeg ser mig forvirret omkring. Alle pigerne hvisker sammen, peger fingre af mig og skuler til mig. Jeg går ned til min plads mens jeg krymper mig under deres blikke. Jeg sætter mig på plads og ser ud af vinduet mens jeg prøver at ignorere de stirrende blikke.

Mine tanker søger automatisk mod Minho. Han behandler mig allerede anderledes. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Det eneste jeg ved, er at da jeg så ham stå der og vente foran mit hus fik det mit hjerte til at springe et slag over. Jeg bliver glad bare af at se ham og når han smiler til mig føler jeg mig som den lykkeligste person i verden. Hvis jeg kan være ved hans side hver dag vil jeg være lykkelig resten af mit liv.

Men fordi det hele er så nyt skal jeg vænne mig til tanken om at han kan lide mig. Det er stadig ikke helt gået op for mig. Jeg sukker for mig selv.

”Hvem er det?” lyder Naras stemme ved siden af mig. Jeg vender mig og ser på hende. ”Hvem er hvem?” spørger jeg uforstående. ”Hvem er den person du er vild med?” ”Hvem siger jeg er vild med nogen?” stammer jeg og undgår hende blik. ”Fordi du sidder og stirrer ud af vinduet og sukker for dig selv. Der er helt klart en dreng,” siger hun og ser nysgerrigt på mig. ”Der er ikke nogen. Helt ærligt,” mumler jeg og ser ned i bordet. Hun sukker skuffet og siger ikke mere. Jeg ser op lige i tide til at se Key og Onew træde ind i klassen.

”Shin Hye ved du godt at du er på forsiden?” spørger Key mens han vifter med dagens avis. ”Hvad mener du? Forside?”

Han smider avisen på mit bord og forsiden er prydet af et kæmpe billede. Et billede af Eunhyuk der kysser mig på kinden mens vi fletter fingre.

Jeg gisper og stirrer chokeret på billedet. Jeg kigger op på overskriften som lyder:

Har Super Juniors Eunhyuk fået en kæreste?

Jeg ser forfærdet op på Key og Onew. Nara kigger på forsiden og gisper også.

”Hvornår har du været på date med Eunhyuk?!” råber hun hysterisk og jeg tysser på hende, ”hvorfor fortalte du mig ikke noget?!”

Jeg tager mig frustreret til hovedet. ”Nara jeg har ikke overskud til det lige nu. Først må jeg lige tage mig af det her. Men jeg skal nok forklare senere,” siger jeg og rejser mig op. Jeg tager avisen og går ud på gangen. Jeg må ringe til Eunhyuk.

  Efter jeg har lagt på går jeg tilbage til min plads. ”Eunhyuk siger at han nok skal tage sig af det,” siger jeg og sætter mig. ”Du ved godt at historier som den her ikke bare går væk ikke? Især ikke når der er billeder som det her. Lige meget hvad han siger så vil de fordreje hans ord. Det bliver hårdt for jer begge at komme igennem det her,” siger Key og jeg sukker dybt.

”Shin Hye,” lyder en stemme og jeg ser op. Minho er på vej hen mod mig og jeg ser overrasket på ham. ”Hvad laver du her?” spørger jeg. Minho ser på avisen som jeg stadig har i hånden. ”Så du har set det” siger han og jeg nikker. Han ser ikke særlig glad ud og jeg har lyst til at tage hans hånd. Men jeg kan ikke gøre det foran andre. Ikke endnu.

”Det bliver et mareridt fremover. Han vil få stillet spørgsmål om det lige meget hvor han kommer hen og paparazzierne vil følge ham over alt for at få flere billeder af jer sammen. De vil også komme efter dig. Og fansene bliver det værste. Hvis de får fingre i dig er du færdig,” siger Minho og jeg sænker blikket. Han har ret. Eunhyuk kommer ikke til at få fred fremover. Og det hele er min skyld.

”Jeg må da kunne gøre et eller andet,” siger jeg desperat og drengene udveksler blikke. ”Jeg tror bare vi bliver nødt til at vente. Alle er oppe at køre fordi historien lige er kommet ud. Men hvis der ikke kommer flere billeder og de ikke får flere grunde til at tro i er sammen så falder det hele til ro igen. Vi må bare give det tid,” siger Onew og jeg sukker dybt. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at hjælpe. Det kommer jo til at gå værst ud over Eunhyuk. Jeg vil så gerne kunne gøre noget for at hjælpe ham. Hvad som helst. Vi gik trods alt kun på den date for min skyld. Jeg skylder ham en tjeneste.

”Tænk ikke for meget på det. Alle idoler er blevet mistænkt for at have forhold,” siger Key og de to andre nikker. Jeg sukker dybt og gemmer ansigtet i hænderne. ”Jeg føler mig bare skyldig,” siger jeg nedtrykt. ”Det var da ham der inviterede dig på en date. Og når det hele er faldet til ro igen kan i forsætte med at date,” siger Key og jeg ryster på hovedet. ”Vi skal ikke date. Vi er bare venner,” skynder jeg mig at forklare. Key rynker forvirret panden. ”Jeg troede du var helt vild med ham. Hvis i bare er venner hvorfor tog i så på den date?”

Jeg skæver diskret til Minho som også ser på mig. ”Det er en lang historie,” siger jeg og ser væk. Jeg rejser mig op og siger at jeg har brug for at tænke hvorefter jeg forlader klassen.

  Til min egen overraskelse går jeg ikke ned til basketball banen som jeg normalt ville have gjort. Jeg går til musiklokalet. Jeg går hen til mit skab og låser det op. Jeg tager min guitar ud og sætter mig på en stol. Jeg ser lidt på guitaren mens jeg siger: ”Umma jeg har brug for din hjælp. Du sagde du ville leve videre i min musik. Det er nu du skal bevise det.”

Jeg begynder at spille en stille melodi og jeg lader musikken fylde mig. Det er næsten som om umma virkelig er hos mig. Det føles som om hun stryger mig kærligt over håret og hvisker opmuntrende ord til mig. Det føles rart og jeg falder til ro. Det er virkelig som om hun er her. Ligesom hun lovede mig. Jeg smiler og fortsætter med at spille tilfældige melodier på min guitar.

Pludselig stopper jeg op. Den melodi jeg lige spillede lyder rigtig godt. Jeg spiller den igen og spærrer øjnene op. Jeg skynder mig at finde et blankt papir beregnet til at skrive noder ind på og finder også en blyant frem. Jeg skriver noderne til den melodi jeg lige spillede. Jeg spiller den igen og bygger langsomt videre på melodien.

  Mens jeg sidder og spiller på min guitar får jeg skrevet flere og flere noder på. Jeg ender med at få fyldt lidt over to sider med noder. Jeg ser på papirerne og uden at det egentlig var meningen har jeg nu skrevet en sang. Jeg smiler stort og trykker papirerne ind til mig.

”Tak umma,” hvisker jeg og får tårer i øjnene, ”med din hjælp fik jeg skrevet en sang for første gang i meget lang tid. Og musikken giver mening for mig igen. Jeg vil ikke længere forsømme min guitar. Vi kan kun være sammen når jeg spiller musik så jeg vil gøre det meget mere frem over. Lad os snart mødes igen.”

Jeg stiller guitaren tilbage i skabet og låser det af. Så putter jeg papirerne med noderne ned i min taske og forlader musiklokalet.

 

Fordi jeg sad og skrev sangen er jeg gået glip af mine timer. Det er allerede frokosttid. Men jeg føler mig ikke sulten. Jeg ved ikke hvad jeg skal give mig til for jeg plejer altid at spise sammen med SHINee. Men jeg har ikke lyst til at se dem lige nu. Fordi jeg skrev den sang tænkte jeg ikke på de problemer jeg prøvede at flygte fra. Jeg skal stadig finde ud af hvad jeg gør med Eunhyuks og min situation. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og se på at han ordner det hele. Det er ikke fair over for ham og det ligger ikke til min personlighed at lukke øjnene for den slags.

Men hvad kan jeg gøre? Jeg føler mig ubrugelig og hjælpeløs. Jeg bliver helt frustreret. Der er kun en ting at gøre for at komme af med min frustration. Basketball.

  Jeg skyder bolden i kurven og smiler. Jeg kan altid regne med at basketball gør mig i bedre humør. Jeg går hen for at samle bolden op, men nogen kommer mig i forkøbet. En pige fra min klasse samler den op og ser koldt på mig.

”Du er Kang Shin Hye,” siger hun og jeg nikker. Hun kommer hen til mig og ser på mig med et borende blik. ”Du er den pige som Eunhyuk oppa har en skandale med,” siger hun og smider bolden i maven på mig. Jeg mister pusten og tager mig til maven. Jeg ser overrasket på hende og hun gengælder hadefuldt mit blik. ”Hvordan kunne du gøre sådan noget mod oppa? Du er bare en skør fan som fulgte efter ham og folk har misforstået. Nu tror alle at i dater. Har du slet ikke tænkt på hvordan det her vil påvirke Eunhyuk oppas karriere? Selvfølgelig har du ikke tænkt på det. Du er bare lykkelig fordi alle tror du er hans kæreste. Jeg kan ikke tage piger som dig. Jeg hader dig!”

Hun løfter hånden og jeg er sikker på hun vil slå mig. Jeg lukker øjnene og krymper mig mens jeg venter på slaget.

”Og piger som dig kan jeg ikke tage,” lyder en meget bekendt stemme. Jeg ser op og ganske rigtigt står Minho ved min side. Jeg smiler og ser op på hans ansigt. Han stirrer koldt på den anden pige.

”Du opdigter historier i dit hoved der stiller andre i et dårligt lys. Du beskylder Shin Hye for det der er sket og kalder hende en skør fan. Har du slet ikke overvejet at Eunhyuk måske kan lide Shin Hye? At de måske rent faktisk dater?” siger Minho og jeg ser overrasket på ham. Forsvarer han mig lige nu ved at påstå at Eunhyuk kan lide mig? Jeg troede han hadede tanken om Eunhyuk og mig sammen.

”Umuligt! Oppa ville aldrig falde for en pige som hende!” udbryder pigen ophidset. Minho fnyser hånligt og lægger armene over kors.

”Hvad er der da galt med hende?” spørger han og spørgsmålet kommet bag på pigen, ”Shin Hye er køn, hun er god til sport, hun kan synge, danse og spille guitar. Hun er sjov, sød, kærlig og temperamentsfuld på en ret charmerende måde. Hun har attitude hvilket er virkelig tiltrækkende. Hun er konkurrerende og vil kæmpe til det sidste for at vinde. Hun er typen der vil holde et løfte lige meget hvad der skal til. Hun er en pige der ikke har brug for at gå i pænt tøj eller have en masse make-up på for at stråle. Hun har en naturlig glød der er helt uimodståelig. Hun er perfekt. Så hvordan kan man ikke holde af hende?”

Pigen ser chokeret på Minho og det samme gør jeg. ”Minho..” hvisker jeg og han ser ned på mig. Det blik han ser på mig med har jeg aldrig set før. Det er så varmt. Så ømt, så.. kærligt. Han ser på mig som var jeg det dyrebareste i verden. Ingen har nogensinde set sådan på mig før.

”Hvis man ikke kan lide hende må man være sindssyg,” siger Minho og smiler til mig. Jeg glemmer hvordan man trækker vejret mens jeg betragter hans ansigt. ”Så det du siger.. er at du kan lide hende?” spørger pigen tøvende. ”Jeg kan ikke bare lide hende. Jeg er totalt og håbløst forelsket i hende. Jeg er fortabt når hun er i nærheden. Jeg er fuldstændig forgabt i den pige,” siger han uden at tage blikket fra mit ansigt. Han tager begge mine hænder i sine og jeg ser genert væk.

Jeg hører pigens skridt bevæge sig væk fra os indtil de forsvinder. Minho tager fat om min kæbe og vender mit ansigt mod sit. Han holder mit blik fast og spørger: ”Skræmte mine ord dig?”

”En smule,” mumler jeg nervøst og han smiler skævt. ”Men du skal vide at jeg mener alt hvad jeg sagde,” siger han og giver min hånd et klem, ”jeg vil ikke længere skjule mine følelser. Hverken overfor dig eller nogen andre. Jeg er ikke flov over at sige jeg kan lide dig. Ikke mere.”

Jeg ser overrasket på ham og han slipper min hånd. Han stryger mig blidt over håret og siger: ”Jeg håber at du en dag også kan blive åben omkring dine følelser. Jeg vil se frem til den dag hvor du vil se mig i øjnene og sige at du kan lide mig.”

Med de ord smiler han en sidste gang inden han vender sig og går sin vej.

Jeg synker sammen på jorden og lægger en knyttet hånd ved mit venstre bryst. Min hjerte banker lige så hurtigt som en kolibris vinger slår. Jeg kan ikke styre min vejrtrækning og min hjerne er et stort kaos. Alt det Minho sagde om mig. Mente han det virkelig? Han havde slet ikke problemer med at fortælle den pige alle de ting om mig. Jeg vidste slet ikke at han ser mig sådan. Han synes jeg er perfekt.

Jeg ser i den retning hvor Minho forsvandt. Vil han virkelig være åben omkring sine følelser fra nu af? Lige meget hvem der er i nærheden. Det tror jeg ikke jeg er klar til endnu. Jeg ved stadig ikke hvordan jeg skal håndtere hele den her komplicerede situation. Jeg ved hvad jeg føler for Minho. Jeg ved at jeg kan lide ham. Rigtig meget. Men jeg er bare ikke klar til at lade alle andre vide det. Ikke endnu. Jeg kan ikke engang få mig selv til at fortælle eller vise Minho hvad jeg føler for ham. Hvad han betyder for mig.

Jeg glemmer det også hele tiden, men Minho er jo kendt. Hvilket betyder at der er mange som vil genkende ham når de ser ham. Det gælder også paparazzierne. Hvis de ser os sammen vil det bare skabe endnu en skandale. Og hvis der kommer en skandale mellem Minho og mig inden den med Eunhyuk forsvinder, bliver der virkelig problemer. Hvis folk tror at jeg dater dem begge to vil jeg virkelig være på den. Både Super Junior og SHINees fans vil hade mig som pesten. Jeg vil ikke kunne gå på gaden i fred. Det tror jeg ikke engang jeg kan nu. Jeg må holde lav profil i noget tid og passe på med at blive set i offentligheden med Minho. Jeg tror faktisk ikke at jeg kan ses med ham nogen steder. Bare det han fortalte pigen om sine følelser kan skabe store problemer. Jeg tror jeg må holde afstand til Minho indtil den her historie med Eunhyuk falder til ro. Selvom det gør ondt bare at tænke på at jeg skal holde mig fra Minho tror jeg det er det klogeste at gøre lige nu. Jeg må bare være stærk. Jeg må overhovedet ikke se Minho i de næste par dage. Jeg sukker dybt. Jeg føler mig allerede meget svag.

 

 

Jeg ringer til Eunhyuk for at høre hvad hans plan er. Han fortæller at han har lovet at give et interview hvor han vil fortælle sandheden om vores date. At vi ikke gjorde det fordi vi kan lide hinanden. Han gjorde det for at hjælpe mig fordi jeg er forelsket i en anden.

Selvom folk nok ikke vil tro på det så kender de da sandheden.

  Efter jeg har lagt på, synker jeg sammen på gulvet og læner mit hoved op ad væggen. Jeg lukker øjnene og tager nogle dybe indåndinger. Jeg vil sådan ønske jeg kan gøre noget for ham. Hvad som helst. Men selv han siger at jeg bare skal vente på det hele går over.

Eunhyuks interviewet kommer på KBS i aften. Jeg har lovet ham at jeg vil se det. Men han siger jo bare hvad jeg allerede ved. At det hele er en stor misforståelse. Men når jeg har lovet at se det så skal jeg også.

  Jeg går ud af skolens hovedindgang og krydser hurtigt parkeringspladsen. Jeg har ikke penge til bussen så jeg skal gå hele vejen hjem i dag. Men det er okay. Jeg har brug for den friske luft til at klare mit hoved.

Mens jeg går hen ad fortovet føler jeg mig meget opgivende. Jeg vil aldrig kunne gøre tingene nemmere for Eunhyuk. Jeg kan bare holde mig i baggrunden så folk ikke misforstår yderligere. Jeg kan ikke se ham i noget tid selvom jeg virkelig har lyst til det. Jeg vil så gerne se hans ansigt og sikre mig at alt er okay.

Han er sikkert ret træt af at være i en skandale med mig. Han er sikkert flov over det. Han vil nok aldrig se mig igen af frygt for at andre vil misforstå igen. Selvom jeg virkelig gerne vil se ham igen, så skal jeg nok holde mig fra ham, hvis det er det han ønsker.

Pludselig bliver jeg hevet ud af mine tanker ved at nogen råber mit navn. Jeg ser op og får øje på Minho der står ved sin bil. Jeg lægger hovedet på skrå. Jo den er god nok. Det er ham.

”Hvad laver du her?” spørger jeg og han smiler skævt. ”Jeg var på vej hjem og så dig. Jeg tænke du måske gerne ville have et lift.”

Jeg ryster på hovedet og han rynker panden. ”Jeg kan fint gå,” siger jeg og begynder at gå. Minho kommer hen og griber fat i min overarm. Jeg ser overrasket på hans hånd og derefter på hans ansigt. ”Pjat med dig. Sæt dig nu bare ind,” siger han og trækker mig med hen til bilen. ”Jeg begynder at tro du ikke ved når folk siger fra over for dig. Ved du overhovedet hvad ordet ’nej’ betyder?”

”Det findes ikke i min ordbog,” siger han og åbner døren i passagersiden. Han ser tålmodigt på mig og til sidst sætter jeg mig ind på sædet med et suk. Han sætter sig selv ind på førersædet og starter bilen.

”Hvis jeg absolut skal med dig så vil jeg køre,” kræver jeg og Minho ser på mig som om jeg er sindssyg. ”Er du gået fra forstanden kvindemenneske?! Ingen andre end mig kører den her bil!” siger Minho med en tone der ikke giver anledning til diskussion. Jeg løfter hænderne i overgivelse og Minho kører bilen ud i trafikken.

  ”Bare sæt mig af hjemme,” siger jeg da vi holder for rødt lys. ”Det skal jeg nok,” siger Minho og smiler lumsk, ”men det bliver hjemme hos SHINee.”

Jeg ser forfærdet på ham. ”Jeg skal ikke hjem til jer!” udbryder jeg. Blinklyset skifter til grønt og Minho kører frem. ”Det er for sent at flygte. Du sidder i min bil og jeg kører,” siger han og jeg ser udfordrende på ham, ”og du skal slet ikke overveje at springe ud af bilen næste gang vi holder for rødt. Jeg ved du kan finde på det, men husk at vi ikke filmer en actionfilm her. Bare kom med mig hjem. Jeg er sikker på drengene synes det er helt okay.”

Jeg skal til at protestere, men han sender mig et blik der lukker munden på mig. ”Fint,” mumler jeg opgivende og Minho smiler stort. Jeg ser ud af vinduet på Seouls bygninger der stryger forbi.

Selvom jeg lovede mig selv at holde mig fra Minho i nogle dage, kan jeg ikke gå fra ham nu. Jeg vil så gerne være sammen med ham og når han sådan ”kidnapper” mig, hvordan kan jeg så afvise.

Jeg er også ret spændt på at se hvordan SHINee bor. Selvom jeg aldrig vil indrømme det over for Minho, så får tanken, sommerfugle til at baske i min mave. Jeg har altid gerne ville se hvordan de bor. Og se nogle af Minhos ting. Ved at se hans ejendele kan jeg få et godt billede af hvordan han er. Jeg vil gerne lære Minho rigtig godt at kende og det her er en god mulighed.

Jeg skæver til Minho der ser meget koncentreret på vejen. Jeg smiler for mig selv. Jeg glæder mig til at blive rigtig tæt med ham. Jeg håber også at jeg snart kan fortælle ham hvor meget han betyder for mig. For han har ingen anelse om hvor meget jeg kan lide ham. Men han skal nok få det at vide. Snart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...