Tog episode

Dette er et one-shot, hvilket vil sige det er en meget kort novelle :)

0Likes
0Kommentarer
740Visninger

1. Kapitel 1

Der er mange mennesker omkring os. De haster forbi og imellem os, for at nå deres tog. Flere med telefoner for øret, ørepropper der lukker for lyden fra omverdenen, sorte mapper i hænderne, og jakkesæt på. Rejsekortsautomaterne bipper, hver gang folk tjekker ind og ud, og blander sig med lyden af DSB’s kendte toner. Hovedbanegården er travl, som enhver anden onsdag aften. Vi skiller os ikke ud på nogen måde, selvom vi vel egentlig er en lidt underlig forsamling. En tynd, lav, sorthåret pige med sidecut og høje sko, en høj dreng med skulderlangt mørkeblondt hår, en endnu højere tynd dreng, med rødbrunt hår, og endnu en lav pige med hår til brystet, og øjnene omringet af sort make-up. Normalt ville det nok være underligt, men på Københavns hovedbanegård, er det ikke så underligt endda. Man havde set mærkeligere ting. Scene kids smurt ind i blod, store forsamlinger der vælter om, og mange flere ting. Vi er bestemt ikke så underlige. Vi står bare, som en ganske normal flok teenagere, og venter på vores tog, så vi kan splitte op i to; de to drenge og jeg, og den anden pige alene. Toget kører ind på perronen, vi siger farvel, jeg er på vej ind i toget, da jeg hører en lyd der får hele min verden til at gå i sort. Lyden af et kys. Jeg vender mig om, ser hende presse sine læber imod hans. Ser hende knuse mit hjerte, ser forvirringen i hans øjne. Jeg fortsætter ind i toget, og prøver at holde tårerne tilbage, vil ikke vise jeg er svag. Kan mærke han tager fat i min arm, prøver at stoppe mig. Tiden står stille i mit hoved. Jeg har oceaner af tid til at tænke mig om. Beslutte mig for, hvad jeg skal gøre. Selvom det ikke er et svært valg. ”Jeg ved det godt,” hvisker jeg, og prøver at smile til ham. Overbevise ham om alting er okay, selvom det gør ondt. Selvom billedet er som brændt ind på min nethinde. Hans øjne er fyldt med medlidenhed, forståelse. Og egentlig ved jeg godt det var hende. Jeg ved godt han ikke gjorde noget. Jeg ved det var hende der kyssede ham.Og jeg stoler på ham. Derfor sætter vi os bare ned, mig i hans arme, og tæt indtil ham, den sidste dreng på pladsen ved siden af mig. Og selvom han giver mig kys, siger undskyld, fletter fingre med mig, gør det stadig ondt. Billedet kører stadig rundt i mit hoved. Vil ikke sige noget, ikke starte en diskution. Bare nyde at være i hans arme, og prøve at glemme. Skubbe det i baghovedet, så jeg kan nyde min tid med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...