From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Siena føler sig forladt og trådt på af hendes kæreste. På grund af Justin forlod hende på den mest betydningsfulde nat uden, at hun vidste det. To år senere dukker han pludselig op på hendes værelse. Hun er helt lamslået. Hun ved ikke hvad hun skal stille op, da den hun elsker og hader allermest, står lige foran hende. Vil deres kærlighed genopstå eller smider hun ham bare ud...

121Likes
338Kommentarer
29420Visninger
AA

26. Løgnen

 

Justins synsvinkel

"Selena og jeg er fake kærester," fortalte jeg ærligt imens jeg kiggede hende dybt ind i øjnene. Hendes blide blik blev dog hurtigt udskiftet med et irriteret udtryk. Siena slap hurtigt mine hænder og kiggede irriteret på mig. 

"Din nar! Hvordan kan du bilde mig sådan noget pis ind?! Justin i er jo ikke fake kærester, som om jeg skulle tro på det!" udbrød Siena vredt. Troede hun virkelig ikke på mig? Det var faktisk sandheden. 

"Siena, det er altså sandt det jeg siger! Det er min manager, som der styrer mit kærlighedsliv, så jeg er blevet fake kærester med Selena imod min vilje. Du må ikke tro, at jeg bare stikker dig en løgn," sagde jeg hurtigt og tog igen fat i hendes hænder. Jeg holdte dem stramt i mine, så hun ikke ville kunne slip. Hun undgik hele tiden mit blik, men så slap jeg hendes ene hånd og vendte hendes hoved med min hånd i min retning. Vores øjne mødtes endelig. Sienas øjne var dog ikke så varme mere. De var helt iskolde. Hun vred hidsigt sin hånd ud af min, men kiggede mig stadig dybt, iskoldt ind i mine forvirrede øjne. 

"Justin, hvordan skulle jeg kunne tro på det?! Jeg troede virkelig, at der var noget som gik dig på og så endelig, når du vil fortælle det, så stikker du mig bare en stor, fed løgn. Hvordan kan du overhovedet få dig selv til at sige, at du ikke er kærester med Selena? Elsker du hende slet ikke?!" udbrød Siena i en vred talestrøm. 

"Det er jo ikke en løgn! Selena er ikke min kæreste, så jeg elsker hende ikke, tværtimod. Det er kun dig jeg elsker Siena!" forklarede jeg og så indtrængende på hende. Det var jo sandheden. 

Hendes iskolde øjne kiggede dybt inde i mine. Nærmest som om hun prøvede, at finde vej ind til min sjæl. Hendes iskolde øjne forandrede sig lige pludseligt og slog over til en forvirret mine. 

"Du lyder ærlig, men det er bare for urealistisk til at jeg kan tro på det Justin," sagde hun lavt og kiggede mig stadig dybt ind i øjnene. 

"Siena, du må altså tro mig. Det er sandheden!" sagde jeg i endnu et forsøg på at overbevise hende, men det føltes næsten som om det var for nytteløst, men det ville ikke få mig til at give op. 

”Justin, jeg falder ikke for det her igen. Jeg er træt af det her. Vores komplicerede forhold, selvom vi ikke engang er kærester. Justin jeg lader dig pakke i fred. Gør hvad du vil. Du skal bare ikke kontakte mig mere. Jeg vil ikke have flere løgne sagt lige op i mit ansigt,” sagde hun stille, men hendes stemme lød mere end såret. Hun troede virkelig, at jeg løj over for hende. Hun vendte sig om, men jeg lagde hurtigt min hånd på hendes skulder.

”Siena, jeg sværger! Jeg lyver ikke for dig,” forsøgte jeg igen, men som før, så føltes det allerede nytteløst. Hun stod stadig med ryggen til, men vendte sig så om. Jeg kunne mærke at det pludselig skar i mit hjerte, da jeg så hendes tårefyldte øjne.

”Justin bare lad mig være. Hav et godt liv..” sagde hendes sorgfyldte stemme. En glinsende tårer faldt ned af hendes silkebløde kind, men før jeg kunne gribe fat i hende igen, så havde hun allerede forladt mit værelse lydløst.

 

Sienas synsvinkel – Et par timer efter.

Jeg sad i lænestolen og kiggede tomt på fjernsynet. Selena, Caitlin og Chris snakkede lystigt. De havde opdaget, at jeg var gået herind, men jeg havde lige tørret tårerne væk og lagt en anden mascara på inden jeg gik herind. Nu sad jeg dog bare og kiggede tomt på fjernsynet, hvor der var et eller andet kedeligt tv show, som ikke interesserede mig det mindste.

Stille kunne jeg høre noget rullende på vej ind i stuen og et sekund efter opdagede jeg, at det var Justin, som stod der med sin kuffert. Jeg havde intet tilovers for ham. Han havde flere gange kysset mig uden det betød noget for ham, men det i virkeligheden betød alverdens for mig. Han havde sagt, at han elskede mig, men i virkeligheden troede jeg ikke der var den mindste sandhed over de betydningsfulde ord han havde sagt til mig. Han havde endda også kastet sig ud i en utroværdig løgn, som han ville have mig til at tro på. Han var i sandhed en hjerteknusende idiot, men så på den anden side.. Han var den idiot, som jeg havde forelsket mig så dybt i. Han fik mig til at føle mig helt speciel og de kys vi havde delt.. De havde en så stor påvirkning på mig. Den følelse jeg fik, da han havde lagt sine læber på mine. Han havde i hvert fald taget mit hjerte med storm og han havde det desværre stadig. 

”Farvel Justin, det var syndt du ikke kunne blive noget længere,” sagde Caitlins stemme lige pludseligt, hvilket fik mig til at vågne fra de endeløse tanker i mit hoved. Jeg kiggede over på Caitlin og Justin, som stod og krammede farvel. Jeg rejste mig hurtigt op fra lænestolen og gik ud af rummet mens jeg kunne mærke et blik hvile tungt på mig. Jeg kunne næsten gætte mig frem til det var Justins blik. Jeg gik med hastige skridt ind til mig og Caitlins værelse, hvor jeg lagde mig i sengen. Tårer begyndte at komme frem i min øjenkroge og til sidst, hvor jeg ikke ville kæmpe imod mere, så lod jeg dem få frit løb. Om få minutter ville Justin være væk og han ville rejse med sit fly. Hvis han ikke havde løjet mig op i ansigtet, så ville jeg løbe efter ham og stoppe ham, men nej. Han løj virkelig for mig, så han kunne godt glemme, at jeg ville give ham en chance.

Pludselig gik en dør i. Jeg vidste i samme sekund, at det var Justin, som havde forladt vores hotelsuite.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...