Love is not always easy - Justin Bieber.

16-årig Angelina Braun og datter af Scooter Braun. Hun har altid elsket musikken ligesom Justin. Justin og Angelina har været klinget sammen som bedstevenner, men hvad sker der i et venskab, når den ene part har følelser i klemme? Kan det ellers så perfekte venskab holde til det? Eller går de fra hinanden?

104Likes
161Kommentarer
21431Visninger
AA

8. Chokeret.

Justins synsvinkel.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg var sur over at hun ikke kunne fortælle mig det, at hun går hen til Maddie og fortæller hende det! ”Og hvad så, er det det eneste du kan sige!?” spurgte jeg hende råbende om, jeg knyttede mine næver af raseri. Hvorfor kunne hun ikke bare have fortalt mig det? ”Hvor længe?” spurgte jeg hende mere roligt om, men fortrød hurtigt, måske ønskede jeg slet ikke at vide det? Jeg gik hen til døren, kiggede en sidste gang på Angelina der sad ned på gulvet og græd. ”Jeg troede virkelig du var min lille angel, min bedsteveninde, pigen som ville fortælle mig alt” sagde jeg lavt, men højt nok til hun kunne høre det. Tårerne samlede sig i mine øjne, men jeg ønskede ikke at græde, ikke her, ikke foran Angelina. Jeg åbnede døren, og lukkede den efter mig. Heldigvis havde jeg fået mine nøgler igen. Jeg satte mig ind i bilen og startede motoren og begyndte at køre, hvorhen vidste jeg ikke.

 

Da jeg var kommet længere ud på landet, med en masse marker og huse med meget mellemrum imellem fandt jeg en mark ved stranden. Bilen blev parkeret og låst, og her gik jeg. På marken ned mod stranden, helt alene i denne mørke verden med et knust hjerte. Ikke kæresteknust, nej, knust over at min bedsteveninde forrådte mig til fordel for Maddie. Mine hænder blev knyttet da jeg tænkte på héndes navn, hvorfor skulle hún tage min bedsteveninde fra mig?

Jeg satte mig på en stor sten ved stranden, bølgernes lyd gav mig en rolig fornemmelse i kroppen, og jeg slappede automatisk mere af. Jeg tog sandet op i mine hænder, og lod det glide ud mellem mine fingre, og sådan fortsatte jeg lige indtil min mobil ringede. Jeg tog den op af lommen. ’Mor’ stod der. Jeg sukkede, men trykkede alligevel på det grønne rør. ”Hvor er du?” spurgte min mor mig grædende om. ”På en strand” mumlede jeg stille. ”Hvorfor har du ikke sagt noget? Jeg er blevet så urolig” jeg fik et smil på læben af den sætning, jeg kunne lige forestille mig min mor stå ude i køkkenet og kigge ud på vores garage og bare ventede på at min bil kom rullende ind og hun kunne kramme mig. ”Jeg… jeg havde brug for noget alenetid” sagde jeg forsigtigt efter et stykke tid. ”Okay, men se at komme hjem skat” kunne jeg høre min mors stemme sige lettet. ”Ja” svarede jeg hende og lagde på efter jeg havde sagt farvel. Jeg gik hen til min bil og kørte ind mod byen igen, hvor jeg til sidst endte i garagen ved vores hus. Min mor stod i døren da jeg var på vej hen til huset. ”Du gjorde mig virkelig bange” hviskede hun mod min skulder imens vi krammede.  ”Angelina sidder inde i stuen” sagde min mor og så mig i øjnene. ”I må fikse det, hun er knust Justin” de ord gjorde mig ked af det, men alligevel ikke, hvad havde hun at være ked af? Det var da hende der ikke var en ordentlig bedsteveninde!

Jeg gik ind i stuen hvor jeg så Angelina sidde og trippe ved siden af Scooter, hendes far. ”Justin sæt dig lige ned” sagde Scooter med en stemme jeg ikke helt kunne finde ud af hvad betød. Det kan godt være Scooter er som en far for mig nogle gange, men her lød han bestemt ikke som en. Jeg satte mig ned i sofaen overfor dem og så på Scooter. ”I bliver altså nødt til at ordne det her” sagde Scooter og så skiftevis på os begge. ”Ja” mumlede jeg stille og ville egentlig helst bare krybe ned under min dyne og sove. Scooter rejste sig op og gik ud i køkkenet til min mor. ”Nå..” mumlede jeg og så på Angelina. ”1 år” hviskede hun og så på mig med tårefyldte øjne. ”Jeg har været forelsket i dig i et år” hviskede hun igen. Det var som om mit hjerte sprang et slag over, det gjorde det da ikke bedre! ”Har du holdt det skjult for mig i et år!?” sagde jeg med en hård tone. Hun nikkede og man kunne høre hendes snøft. ”Hvorfor?” hviskede jeg med tårer i øjnene.

 

 

__________________________________

Ved godt det måske ikke er det bedste kapitel, men jeg har haft virkelig svært ved at skrive videre, så det må blive sådan. :) Håber I har haft en god påske. (: Kig gerne forbi nogle af mine ander movella'er her på movellas.

XOXO DSJClo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...