Love is not always easy - Justin Bieber.

16-årig Angelina Braun og datter af Scooter Braun. Hun har altid elsket musikken ligesom Justin. Justin og Angelina har været klinget sammen som bedstevenner, men hvad sker der i et venskab, når den ene part har følelser i klemme? Kan det ellers så perfekte venskab holde til det? Eller går de fra hinanden?

104Likes
161Kommentarer
20739Visninger
AA

1. Studiet.

Angelinas synsvinkel.

At høre hans fantastiske stemme, får mig til at smile. Jeg kunne se på ham, hvor meget han levede sig ind i sangen. Den sang, jeg havde været med til at skrive. Min far sad og bevægede sig i takt med melodien, samtidig med at Justin sang inde i lydrummet. Jeg sad med krydset ben, og kiggede lidt rundt i mens jeg lyttede til Justins stemme. Moshe var taget med i studiet i dag, da Justin altid plejede at gå udenfor og tage noget frisk luft.

Musikken stoppede, og Justin tog sine høretelefoner af og gik ud af lydrummet. Moshe rakte ham en vandflaske frem, som Justin med det samme tog i mod. Kuk – Harrell, gik over mod Justin og gav ham high five, som tegn på at det var godt. Jeg tog min IPhone op af lommen, da jeg kunne mærke den brummede – Når man er i studiet, skal man altid have sin mobil på lydløs. Jeg låste min IPhone op og indtastede min kode, som var min fødsels dato.

Maddie, min veninde havde skrevet. Jeg åbnede hurtigt beskeden og læste den. ’Angelina, kan du ikke lige komme over hos mig? Det vigtigt.’ Jeg sukkede, hvis ikke det var det ene, så var det, det andet. Jeg kiggede væk fra min IPhone skærm og fik øje på Justin, som var på vej hen mod mig. Jeg låste hurtigt min mobil og lagde den på bordet ved siden af mig. Justin var ikke meget for at jeg skrev med Maddie, da han ikke kan fordrage hende. Han mener at Maddie har svigtet og løjet for mig så mange gange, at hun ikke fortjener en veninde som mig.

”Hey, hvad er det der er så hemmeligt?” Spurgte Justin og kiggede skiftevis hen på min IPhone og mig. ”Ikke noget,” Forsvarede jeg mig selv med, men Justin kunne tydeligvis se på mig, hvad det var. ”Angelina, hvorfor finder du dig i alt det Maddie gør mod dig? Hun er ikke det værd!” Hans tonefald lød hård, men hans øjne viste at han bare var bekymret. Jeg sukkede, og svarede så: ”Justin.....” Mere nåede jeg ikke at sige, før han afbrød mig.

”Nej, Angelina. Jeg ved hvad hun har gjort overfor dig, og det hun gør er ikke sådan en veninde skal være. Jeg ved hvor ked af det, du har været når hun har svigtet dig. Du har massere andre veninder som for eksempel Ashley!” Endnu engang sukkede jeg, men det var nu mere fordi jeg vidste han havde ret, men problemet er bare at Maddie er den eneste jeg har sagt min hemmelighed til, hun vil med det samme fortælle Justin min hemmelighed hvis jeg ikke gider hende mere.

Jeg svarede ikke rigtig Justin, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Han løftede sin grønne kasket op og lagde den på bordet, han svedte en smule, det kunne jeg se for hans hår var lidt vådt i spidserne. Min IPhone brummede igen, Justins blik røg med det sammen hen på min IPhone da den lyste, hvorefter han tog den op i hånden. Han løftede det ene øjnebryn, da han sikkert kunne se hvad Maddie havde skrevet.

”Justin, giv mig min mobil. Nu!” Sagde jeg og rakte ud efter den, med held fik jeg den revet ud af hans hånd. Jeg tastede min kode ind og åbnede beskeden fra Maddie. ’Hallo? Kan du ikke lige komme over til mig, det er altså vigtig!’ Jeg kneb øjne sammen, men åbnede dem hurtigt igen. Hun tror bare at hun kan hundse rundt med mig, hvilket jeg ikke brød mig om.

”Angelina, lad hver med at tag over til hende!” Sagde Justin, som om han var min far. ”Det bestemmer jeg da gudskelov selv!” Svarede jeg en anelse hårdt, næsten for hårdt. Min far kom til syne og stillede sig ved siden af Justin og kiggede skiftevis på Justin og jeg. ”Hvad sker der?” Han lød forvirret og stresset på samme tid.

”Det må du heller spørge Angelina om,” mumlede Justin, hvorefter han vendte ryggen til og gik. Typisk Justin, bare overlade det hele til mig, som om det er mig der er problemet. Min far kiggede afventende på mig, og ventede på at jeg skulle forklare ham der det hele gik ud på. ”Vi snakkede bare, vi blev uenige og du kom,” Forklarede jeg kort og enkelt, ingen detaljer om hvad vi blev uenige om. Min far nikkede kort, men gik over til Kuk.

Jeg tog min IPhone i lommen og gik hen mod Moshe som havde min sommerjakke. Godt nok var jeg ikke meget for at gå der over, da Justin stod ved Moshe og snakkede med ham, også hvis jeg bad om min jakke, ville han sikkert spørge om hvor jeg skulle hen, suk.  Jeg gik med små skridt der hen og håbede på at Justin ville gå væk fra Moshe inden jeg var nået der hen, men nej.

”Moshe, kan du ikke sige til min far at jeg er gået en tur?” Han nikkede svagt. ”Skal du have din jakke med?” Jeg nikkede og med det samme gav han mig den. Jeg havde taget fire skridt, men standsede så op, da jeg kunne høre Justin sige: ”Hvor skal du hen?” Jeg sukkede, men svarede så: ”Hvis du er kvik nok, så ved du det godt!” Med de ord, vendte jeg mig om og gik hen til døren, som førte mig udenfor. Med det sammen jeg var kommet udenfor, i den friske og varme luft, tog jeg min mobil op af lommen og tastede Maddies nummer ind, for at ringe hende op, der gik ikke andet en to sekunder også tog hun den.

”Hvorfor har du ikke svaret?” Spurgte Maddie grædefærdig, jeg fik med det samme medlidenhed. ”Undskyld, men jeg er på vej over til dig nu!” Svarede jeg med en bekymret stemme. ”Okay, skynd dig!” Også lagde hun på. Jeg gik med hurtige skridt over til min bil, med min jakke og mobil i den ene hånd og mine bilnøgler i den anden. Jeg låste min bil op og satte mig ind, hvorefter jeg satte kurs mod Maddies hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...