Søster min, Broder min

De to tvillinger, Kayla og Asmus er begge velsignet med evnen til at læse tanker. Da de kan komme i stor fare, hvis nogen finder ud af det - sendes de til klostret Tandum i bjergene, hvor de brune munke bor. Her er de i sikkerhed ... eller det tror de.

19Likes
26Kommentarer
1505Visninger
AA

1. Prolog

Hestevognen bumpede på den hullede, stenede vej. Samuel så sig bekymret over skulderen på de to sammenrullede børn. De sov stadigvæk. Et faderligt instinkt rullede op i ham. Selvom han var en af De brune Munke betød det ikke, at han ikke vidste hvad kærlighed var. 

Han fattede ikke at forældrende havde givet ham børnene sådan uden videre. Han kunne have været en forbryder, der ville udnytte tvillingernes evne, men det så ikke ud til at bekymre forældrene. Han så ligeud igen. De var kommet et godt stykke i løbet af dagen, de ville nå frem i løbet af natten.

Ham og hans brødre havde hørt om Kayla og Asmus gennem et rygte, hvilket var lidt vildt. Uden særlig meget kontakt til omverden og selve klostrets placering gjorde, at de ikke særlig tit fik nyheder at vide. 

Men dette rygte var nået til dem ad en grund. De skulle redde børnene, tage sig af dem, opfostre dem og give dem mulighed for et normalt liv.

Han så sig igen over skulderen. Så uskyldige. De lå med ansigterne mod hinanden og trak vejret i små rolige stød. Pigens lyse hår var flettet i to fletninger, så hende runde barneansigt blev fremhævet. Drengens gyldne lokker var så lange, at de faldt ned i øjnene på ham. 

Han sukkede, glad for at have reddet dem. De var så små og skrøbelige, men deres evne farlig. Han kunne ikke lade være med, at tænke på den form for udnyttelse de kunne være blevet udsat for, hvis han ikke var nået frem i tide.

 

Klostrets mure kom til syne i det fjerne. Han nød den velkendte fred og form for fryd ved at være blandt sine brødre. Da han kom tættere på åbnede porten sig så han kunne komme ind. 

På den anden side inde i gården stod Mester Geoffrey. Den ældre mand med de milde øjne og den år lange erfaring, skyndte sig hen til Samuel. 

Flere munke kom til og de hjalp Samuel med hestene og vognen, men først tog de sig af de to børn, der stadigvæk sov tungt.  Alt foregik i stilhed, der var ingen grund til, at tale - det var noget brødrene kun gjorde, hvis det var en nødvendighed. 

De eneste tidspunkter hvor der kunne tales, var under træningen - som for det meste også forgik i stilhed - når de nye skulle undervises og når de sang. Det med at synge var nu også en sjældenhed, det skete kun til specielle højtider. 

Måske det vil ændres nu hvor Kayla og Asmus skal bo hos dem, stedet vil blive fyldt med barnelatter. Han smilede ved tanken og glædede sig allerede til de kommende år, hvor han kommer til at overvære deres udvikling.

Mester Geoffrey løftede Kayla op i sine arme og gik ind i klostret. Samuel løftede nænsomt Asmus op i sine arme og fulgte efter. Den lille dreng puttede sig ind til ham og han nød den loyalitet drengen viste ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...