Den tomme kærlighed - One Direction

Historien er om Hanna den 17 årig pige der er kæmpe one direction fan. Hun deltager i en konkurrence om at komme til en koncert hos dem og at møde dem bagefter. Hendes bedste veninde Patricia elsker dem også, men ikke lige så meget. Hanna bliver mobbet i skolen, og hvis hun vinder denne konkurrence kan alt ændres.

5Likes
12Kommentarer
1948Visninger
AA

5. Fortiden

Alle tankerne fløj igennem mit hoved og alt blev sort af al den tænkning.

Bank, bank"Hanna du bliver nød til at tage dig sammen, du kan ikke sidde inde på dit værelse forevigt, det som er sket er sket, du må tage dig sammen. Lås døren op, din far er her ikke mere, han kan hverken gøre mig eller dig fortræd mere" Sagde mor ude fra gangen, jeg rejste mig op og gik over til spejlet som var lige ved siden af sengen.der stod jeg nøgen og kiggede på min fede krop, jeg hev vægten ud af sengen. 45 stod på vægten da jeg stod på den. " Du er alt for fed du bliver nød til at tabe dig, der er alt for galt at en pige på 15 år vejer 45 kg, tag dig sammen, du fortjener ikke at spise noget idag" sagde en hård og dyb stemme inde i mit hoved. Bank Bank hørte jeg igen men hårdere"Hvis du ikke lukker op nu ringer jeg til politiet eller banker døren op, vi spiser nu, og du dør hvis du heller ikke spiser noget idag." På en eller anden måde ramte ordene mig, de ramte mig hårdt. Jeg tog undertøj og en tyk trøje og nogle bukser på, jeg gik over til døren åbnede den og gik direkte ind i køkkenet og ignorerede mor" 

"Hanna, Hanna, Hanna du gør mig virkelig bange, hvad er der galt?" Jeg kunne føle noget luft komme til mit hoved, men forsvandt snart igen, jeg åbnede stille mine øjne og jeg kunne mærke at jeg havde grædt lidt. Patricia fjernede en tåre der trillede ned ad min kind med sin hånd. "Hvad skete der?" spurgte jeg forsigtigt, da jeg ikke kunne huske hvad der var sket lige nu. Hun kiggede på mig med et nervøst eller bange udtryk "Du ville fortælle mig noget, og så blev du bare væk, hvad skete der overhoved i dit hoved?" Jeg trak på skuldrene, jeg kunne huske alt igen, men det her var den perfekte mulighed for at slippe for at skulle fortælle det. "Jeg ved ikke rigtigt, det var bare fortiden. Men jeg kan virkelig ikke huske hvad jeg skulle sige til dig" Jeg fik et kram fra Patricia, det havde jeg virkelig brug for, jeg hader da tankerne går tilbage til fortiden især til den tid hvor jeg havde anoreksi, og jeg er ikke sluppet af med tanken inden 100%. Jeg trak mig fra krammet igen"undskyld" en tåre trillede ned ad min kind, hvorfor var jeg så ked af det? Hun tørrede min tåre med hendes trøje "det gør ikke noget skat"

Patricia kendte til hele min fortid og hun var der altid for mig, seriøst altid, jeg har nogle gange ringet til hende klokken 1 om natten da det her er sket og hun har forældre der er ret ligeglade med hvad hun gør om natten, eller hvor hun er, så kom hun over til mig, kun for at give mig et kram og for at snakke, men hun sov godt nok også herover. "Det her kommer til at lyde ret dumt, men er det i orden hvis jeg er lidt alene, jeg har virkelig brug for at sove" sagde jeg stille og nervøs for hvad hendes svar ville være. Hun kiggede spørgende og usikker efter mig "sikker?" Jeg nikkede kun, da jeg ikke orkede at snakke "Okay, men så ringer du bare da jeg skal komme over igen, eller da du er kommet i tanker om hvad du skal sige" Jeg nikkede og gav hende et kram. Og væk var hun. 

 

Undskyld at det tog så lang tid til en ny kapitel, men jeg har været i sommerhus, og der var ikke noget internet. Jeg lover jeg vil være hurtigere til at skrive. Men jeg kan ikke skrive mere før mandag eller tirsdag, fordi min bedste veninde kommer på besøg, og jeg ser hende ikke så ofte, hun bor ca. 1½ time fra mig. Så jeg kommer til at bruge tiden sammen med hende:-* Men der kommer mere engang i næste uge. 

Jeg ville være virkelig glad hvis i gider at like, og favoritsere movellen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...