I skyggen af Boy

Et alt for velkendt mord bliver begået på Museet Aros , og for kriminalbetjent Daniel Lynge bliver det en smutvej direkte tilbage til et helvede han troede han havde forladt.. Fanget på museet med en psykotisk morder og en ung kvindelig blogger bliver det en kamp for deres liv, og Daniel havde en fornemmelse af at ikke alle ville slippe ud i live.

3. plads i "Mord på Museet" Konkurrencen.

23Likes
82Kommentarer
4825Visninger
AA

8. Kapitel 7

 

Kapitel 7:

 

 

”Jeg tror det er nu vi skal prøve døren.” Sagde Lynge efter noget tid. Signe stirrede vantro på ham, hun kunne ikke se nogen grund til at forvilde sig ud i det åbne igen. Hun havde aldrig udsat sig selv for fare på denne måde før, og hun var så småt begyndt at fortryde hendes lille udflugt til museet. Hendes indtil videre frosne karriere var ikke så vigtig at hun var villig til at dø for den.

 

”Er du sikker på det er klogt?” Hun nåede dårligt nok at spørge før han var oppe og på vej ud af souvenir butikken. Hun rejste sig hurtigt og fulgte efter. Det eneste der skræmte hende mere end at følge ham ud i det åbne rum, var at blive alene tilbage.

 

”Ikke spor.” Han smilede til hende men hun kunne kun lige ane hans hvide tænder i mørket. ”Vil du hellere sidde derinde og vente på ham?”

 

Hun rystede lydigt på hovedet og fortsatte lige i hælene på Lynge.

 

Turen fra butikken til døren var kun et halvt hundrede skridt og alligevel føltes det som om de gik ude i det åbne i en mindre evighed. Den eneste trøst var, at 'Hannibal' kunne se ligeså lidt i mørket som de kunne. De havde ikke engang en lommelygte til at afsløre deres position. Med mindre han havde en nat kikkert, var de ligeså sikre der som et hvilket som helst andet sted på museet.

 

Signe holdt vejret mens Lynge rev i døren. Den gav sig ikke det mindste. Signes hjerte hamrede i halsen på hende. Hvordan skulle de nogensinde komme ud?

 

”Låsen er elektrisk. Den låste da strømmen gik, og forbliver låst til strømmen kommer igen.” Lynge tog et sidste overvejende kig på døren før han bakkede væk. ”Vi kommer ikke ud her.”

 

Hun havde lyst til at sætte sig ned og tude. Det var som om en mørk hinde af rædsel havde spredt sig om hende. Hun rystede, hendes hjerte hamrede. En gennemtrængende dunken i hendes tindinger bankede den sidste rest fornuft ud af hovedet på hende.

 

Hun kunne mærke nogen der havde fast om armene på hende. Hårdt fast. Hun kunne mærke fingre bore sig ned i hendes hud, men hun kunne ikke se klart. Det sortnede for øjnene af hende, den slørede verden blev mere og mere mørk. Hun kunne ikke få luft. Angsten snørede sig om hendes lunger, hendes hjerte, strammede til. Hun følte sig let.

 

”Signe!” Lynges stemme gled ind gennem tågen og rystede hendes tanker fri af døsen. Hun stod stadig midt i mørket, men kriminalbetjentens ansigt var kun ganske få centimeter fra hendes. Den pludselige nærhed fik hende til at tage at hurtigt skridt bagud. Hun havde ikke ventet at se ham stå lige foran hende.

 

”Undskyld, det var ikke for at skræmme dig.” Sagde han forsigtigt. ”Du blev væk, et øjeblik. Er du OK?”

 

”Ja... Ja, jeg har det fint.” Forsikrede hun ham. Hun gjorde sit bedste for at undgå at se ham i øjnene, i stedet lod hun sit blik flakke rundt i mørket, uden at kunne se ret meget. Alligevel fik hun pludseligt en tanke.

 

”Jeg kom ind gennem et vindue ude bag ved.” Hun var ikke klar over hun havde sagt det højt før Lynge reagerede, allerede inden hun nåede at tænke videre over det, viste hun vej ned mod den gang hun selv var kommet fra for under en time siden.

 

Fortsættes...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...