I skyggen af Boy

Et alt for velkendt mord bliver begået på Museet Aros , og for kriminalbetjent Daniel Lynge bliver det en smutvej direkte tilbage til et helvede han troede han havde forladt.. Fanget på museet med en psykotisk morder og en ung kvindelig blogger bliver det en kamp for deres liv, og Daniel havde en fornemmelse af at ikke alle ville slippe ud i live.

3. plads i "Mord på Museet" Konkurrencen.

23Likes
82Kommentarer
4796Visninger
AA

3. Kapitel 2

Kapitel 2:

”Det var jo let.” Sagde Signe og rettede sig op. Turen gennem vinduet havde ikke været så besværlig som hun havde forventet. Nok var glasset uigennemtrængeligt, men en eller andet havde været kortsigtet nok til at efterlade et vindue på klem.

Hun så sig om i det lille rum. Det var ikke meget hun kunne se i mørket. Godt nok lå lidt af rummet i lys fra skæret af en gadelygte udenfor, men hun kunne ikke se mere end at det var et halvtomt kontor hun var havnet i. Ikke videre spændende.

Hun listede tværs gennem rummet. Selvom der ikke var mange mennesker på museet på den her tid af aftenen, og da slet ikke efter der var blevet begået mord, ville hun ikke risikere at gøre nogen opmærksom på hendes tilstedeværelse, allerede inden hun var nået igennem den første dør.

Døren var låst men hun behøvede ingen nøgle for at låse den op indefra. Alligevel tøvede hun med hånden på låsen. Det her var første skridt. Første skridt I den forkerte retning, eller første skridt mod starten på hendes karriere.

Hun holdt vejret mens hun drejede låsen, det lille klik gav genlyd i det store tomme museum. Hun stod helt stille, kun i et øjeblik for at sikre sig at ingen kom løbende. Der var helt stille, hun kunne frit begive sig ud på gangen.

Hun efterlod skoene i kontoret for at bevæge sig så lydløst som muligt gennem museet. Hun ville ikke risikere at ødelægge historien allerede inden hun havde fået fingrene i den. Den betød for meget. Det kunne være hendes billet ud af farmands kælder og starten på en stor karriere. Det havde hun i hvert fald lovet sig selv, da hun havde hørt om mordet gennem hendes fars gamle politiradio. Og hun havde mindet sig om det, mens hun sneg sig ind på museet gennem et åbent vindue. Indbrud kaldte man det vist, men i en god sags tjeneste, ikke?

Hun rystede på hovedet og rettede sig endnu en gang op. Der var ikke tid til tvivl, desuden var det for sent. Hun var allerede inde på museet, indbruddet var begået, og i lyset af mordet, ville et indbrud vel ikke betyde meget, hvis hun blev fanget.

Turen gennem de mange rum virkede meget kortere end hun havde forventet. Hun havde flere gange besøgt museet med forskellige skoler, og de gange havde det virket nærmest uoverskueligt stort. I halvmørket, virkede det mere spændende end det nogensinde havde før. Kunstværker der stirrede tilbage på hende i form af skygger og silhouetter. På samme tid skræmmende og besnærende.

Før hun vidste af det stod hun få meter fra Boy. Også han virkede uvirkelig og fjern, på en hel anden måde end normalt. Hun kunne mærke sit hjerte banke helt oppe i halsen, hun var smuttet ned ad trappen uden at blive set af de to betjente ved hovedindgangen.

Gulvet og en del af drengens platform var smurt ind i blod. I det øjeblik overfaldt lugten hende. Den metalliske stank af død og blod. Hun havde aldrig oplevet noget lignende. Det var for virkeligt. Hun havde slet ikke overvejet at hun ville komme ansigt til ansigt med død, hun havde vidst hun ikke ville møde en uvirkelig voksdukke som i de gamle gyserfilm, men den store plamage af blod var meget mere rædselsvækkende end nogen film. Selvom liget var blevet fjernet.

Fodtrin, der nærmede sig, fik hende til at stoppe op igen. Hvem end det var, der bevægede sig ned af trappen, var på vej ned mod hende. Hun løb i skjul bag en af de runde, hvide stolper, lige tidsnok til at være ude af syne da kriminalbetjenten viste sig.

Uden at slippe betjenten af syne, fiskede hun sit videokamera op af rygsækken. Kriminalbetjent Lynge var for optaget af at betragte blodet, til at lægge mærke til lyden af lynlåsen. Hun filmede så meget hun kunne uden at forlade sit skjulested.

Lynge gik frem og tilbage under Boy, kiggede op på drengen, rystede på hovedet, kiggede på blodet. En rutine han gentog adskillige gange.

Signe vidste efterhånden en del om Daniel Lynge. Han var Århus politis bedste bud på en ny Inspektør Frost. Bare godt 30 år yngre. Han var dygtig til sit job, havde kun ganske få uopklarede sager. Måske denne succes var skyld i hans åbenlyse arrogance.

Skøn at se på var han også. Tanken vækkede et lille smil hos Signe, hun havde haft flere småpige-forelskelser i forskellige betjente, både nogle af de ægte, og nogle der var ren fiktion. Daniel Lynge var det bedste og det værste af dem.

Hans brune hår var trukket tilbage i en frisure der mest af alt hørte halvfemserne til, men alligevel var der noget uimodståeligt over det. Hans grønne øjne afslørede små rynker af bekymring i øjenkrogene, trods hans alder. Så vidt hun vidste havde han end ikke nået de 30, selvom det nok efterhånden var tæt på.

Pludseligt hørtes et højt pop, og så et til. Før stilheden igen tog over. Skud. Ingen tvivl. Hendes far havde haft hende med på skydebanen et par gange. Hun havde aldrig selv fået lov at skyde, men hun genkendte straks lyden af en pistol med lyddæmper.

Lynge løb mod trappen med pistolen hævet, Signe sneg sig efter, stadig med kameraet rettet mod ham. Hun håbede ikke han opdagede hende, men hvordan skulle han det, skuddene havde hans fulde opmærksomhed. Det at nogen havde skudt få meter fra hende, gik hende ikke på. Hun havde endnu ikke forstået alvoren i det der foregik. Men det skulle hun snart komme til.

 

Fortsættes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...