Drømmespejlet [Harry Potter]

En historie, der beskriver en ung troldmands liv fra fødsel og til nu. Hans navn er Adam L'viere Hendrix II og lever i mugglerverdenen blandt Londons rødder og arbejder som healer på Skt. Mungos. Hele hans liv har han været stræbende efter succes og velvære til, at forme et lykkeligt liv - Han stræber efter et perfekt liv, men i sin stræben glemmer han livet omkring sig.

4Likes
4Kommentarer
2009Visninger
AA

2. Den første lagkage

Moder: Shailene Beaumont (née Hendrix)

Fader: Richard Alan Beaumont

Mormor: Evelyn Victoria Walsh (née Hendrix)

Morfar: Harold Phillip Walsh

Oldefar: Adam L'viere Hendrix

 

Medvirkende:

Shailene Beaumont, 

Richard Beaumont, 

Evelyn Victoria Walsh, 

Adam L'viere Hendrix II

Adam L'viere Hendrix (omtale)

 

"Han er da bare noget af det sødeste, kære Shailene" Det var i en formel tone, at Adams bedstemor, Evelyn, lod sine grønne smaragd-lignende øjne lægge sig hen over Adam, der stadig var ganske forarvet over, at se så mange mennesker samlet på et sted. For enden af bordet sad den unge Adam, som denne dag netop var fyldt 1 år. Han kunne godt huske, at da han var mindre blev han altid så bange, når der var for mange blikke henlagt på ham, men al den opmærksomhed var for denne dreng ganske tilfredsstillende og så længe alle øjne var på ham var der intet, at klage over. "Evelyn, kære. Sluk lige lyset" Lyden af Shailenes bløde stemme trak ikke yderligere opmærksomhed fra den travle Adam, der sad for enden af bordet med en masse uåbnede pakker i sin favn. Den halvstore spisestue var blevet dekoreret med konfetti og over dem svævede der glimmer i luften. I kontrast til den stue, der før var iført antikke klæder gjorde det, at der pludselig blev mere rummeligt og personlighed over rummet - Det var alt blevet fremtryllet til denne anledning; Adams første fødselsdag skulle være noget specielt. Ind i spisestuen kom Shailene gående med mundvigene slået op for hendes øre, så det næsten var helt uundgåeligt, at få øje på hendes blanke tænder, som hun sendte hver eneste gæst et bredt og begejstret smil. Pludselig blev der blottet levende lys og man kunne se, at det blev ledsaget af en tårnhøj bygning i miniature størrelse. Det var en kæmpe lagkage og man kunne næsten se, hvordan marmeladen gled ud fra siden og satte sig nede på tallerkenen, som kagen stod på. Adams dybe mørkebrune øjne hvilede roligt på kagen, før han tillod sine læber, at glide op i et kæmpe smil efterfulgt af en begejstret mumlen. "Bah, bah, bah" sagde den lille Adam og rakte hænderne op i vejret, som han så på alle gæsterne. Kagen blev stilt hen foran ham og man kunne med det samme se, hvordan de dybe, mørkebrune øjne pludselig blev helt forundrede ved synet af den store kage. Lysene reflekterede i hans øjne og for Adam lignede det i mørket de store stjerner, som han plejede, at iagttage fra sit vindue af. "Du skal puste, Adam" sagde Evelyn med en belærende stemme. Adam rakte langsomt ud efter kagen med en strakt hånd klar til, at dyppe hende hånden deri, men langsomt trak de kagen bort med en kortvarig latter. "Nej, puste" Evelyn puste kortvarigt mod kagen, hvorefter hun så pustede ganske blidt i Adams retning. Adam gjorde et forsøg, men det endte blot med, at hans pandehår fløj op i luften, da han ikke rigtig kunne finde nogen fornemmelsen for, hvor han pustede hende. Evelyn lo ved synet og hjalp ham med, at få slukket lysene. Lokalet blev pludselig lyst op igen efter, at der var blevet spist kage var det næsten også på tide til, at Adam skulle i seng. Efter et grundigt bad, hvor der blev vasket godt bag ørene efter kagerester fik han børstet tænder også var han ellers klar til, at komme i seng.

Op i Shailenes hænder blev Adam taget og søvnig som var han lod han de små buttede fingre gnide ham udmattet i øjnene. "Shailene, kære... Hvis du intet har imod det ville jeg gerne putte lille Adam" Evelyns stemme var som altid imødekommende og kærlig, som hun betragtede Shailene, der alligevel kunne trænge til, at ligge lidt ned. Hun nikkede og blottede de blanke tænder i et taknemmeligt smil, før hun så afleverede den udmattede og halvfærdige Adam til Evelyn, som kortvarigt lod de smaragd-farvede øjne lægge sig over ham, hvor der i hendes blik hvilede en form for ro og velvære. "Der ligger en sæl ved hans seng. Hvis du ikke giver ham den bliver han bare sur" sagde Shailene og lod en feminin latter passere hendes rosarøde læber, hvorefter hun lod Evelyn gå med Adam ind i hans værelse, som var malet i en kulør af zafir. Evelyn gik hen imod Adams seng og placerede ham lige i midten. Hun tog fat i hans pude og bankede den kortvarigt, før hun så lagde den under hans hoved. Selv uden hovedpuden kunne man se på Adam, at der ikke skulle gå mere end nogle få minutter før han skulle sove. Evelyn placerede langsomt dynen over hans lille krop, hvorefter hun så ned på ham. "Så fortæl mig Adam... Hvordan er det, at være 1 år gammel?" Det var med en dæmpet tone, at Evelyn talte til Adam - Eller nærmere en hvisken. Hun sank en klump, som hun så ned på den trætte dreng, der alligevel prøvede, at brænde den sidste energi af ved, at række ud efter den drømmefanger, der var placeret over hans seng - Der var ikke andet lys end det der kom fra nogle stearinlys, der var indefanget i et lille bur, som samtidig også nedskærpede stearinlysenes kraft. "Ja, din oldefar ville i hvert fald være stolt af, at kende en knægt som dig" I Evelyns stemme kunne man langsomt spotte en form for sorg, da hun talte til Adam, der holdte sig helt musestille. Om Evelyns hals kunne man se en halskæde af massivt guld, som var ganske sjælden med et antikt udseende. "Han ville gerne have, at du fik denne her" hviskede Evelyn med den hæse og feminine stemme hun var indehaver af, før hun så løsnede halskæden i hendes nakke og satte derefter ledende sammen og lod halskæden hænge let over Adam. Halskæden var det dyreste eje, som Evelyn havde af Adams oldefar, som altid havde været hendes store forbillede. Han var en mand, som gjorde meget ud af livet og hjalp folk på sin vej. Han var en mand, der havde en helt fantastisk og indholdsrig indflydelse på samfundet og alligevel fik han aldrig lov til, at blive oldefar... Eller overhoved, at møde Adam. Adam greb forvirret ud efter halskæden og betragtede den nøje, men da han så Evelyns ulykkelige ansigt rakte han den imod hende. Evelyn tog fat i halskæden og gemte den distræt under hans pude, hvorefter hun så tog fat i hans dyne og lagde den op under hans arme. Hun placerede sine bløde læber imod hans pande for få sekunder, før hun så trak sig bort og lod derefter sine øjne hvile på ham, da han lod sine arme presse blidt om den sæl, som Shailene talte om. "Godnat smukke" hviskede Evelyn, før hun rejste sig fra hans seng og gik med rolige skridt hen mod stearinlysene. Pludselig indtog mørket rummet og fødselsdagsdrengen fik endelig ro til, at falde i søvn med sin oldefars halskæde under puden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...