Drømmespejlet [Harry Potter]

En historie, der beskriver en ung troldmands liv fra fødsel og til nu. Hans navn er Adam L'viere Hendrix II og lever i mugglerverdenen blandt Londons rødder og arbejder som healer på Skt. Mungos. Hele hans liv har han været stræbende efter succes og velvære til, at forme et lykkeligt liv - Han stræber efter et perfekt liv, men i sin stræben glemmer han livet omkring sig.

4Likes
4Kommentarer
1893Visninger
AA

1. Fødslen

Moder: Shailene Beaumont (née Hendrix) 

Fader: Richard Alan Beaumont 

Mormor: Evelyn Victoria Walsh (née Hendrix)

Morfar: Harold Phillip Walsh

Oldefar: Adam L'viere Hendrix  

 

Medvirkende:

Shailene Beaumont

Richard Beaumont

Adam L'viere Hendrix II

 

"Shailene... Du er dekorationseksperten i dette hus, ikke sandt?" Richards stemme var blød og højlydt, da han prøvede, at få fat i sin kone, som var inde i stuen. Han stod i et lille rum, der var oplyst af det store vindue, der var på langsiden af værelset. Væggene var nøgne og omkring dem lå der dele fra en seng, en reol, en masse legetøj og noget barnetøj, som stadig duftede af nyt stof. Shailene blev pludselig fremmanet i døråbningen, hvor hun lænede sig op af den hvile bjælke, hvor hun lod de mørke, dybe øjne glide hen Richard, der stod og overvejede, hvilket maling væggene skulle iføres. "Siden, hvornår er du blevet så interesseret i décor?" spurgte hun, som hun skubbede sig blidt fra bjælken og tog sig til lænden for, at få løftet hendes mave, som hun gik. Hendes krop var meget slank med de vante kvindeformer og markante muskelstreger, der sommetider viste sit ansigt, lige pånær hendes mave, som bulede markant ud fra hendes krop, at man næsten skulle tro, at hun havde slugt en bowlingkugle. Hun stillede sig hen ved siden af Richard og nikkede let imod, hvilket valg han havde taget i betragtning. "Den grønne..." sagde Shailene kortfattet og forlod ham derefter for, at gå igang med, at lægge noget af knægtens tøj sammen. "Fremragende valg min egen" sagde Richard og nærmest hoppede over jorden af begejstring, da han hørte, hvad hun sagde. Han trak sin tryllestav og lod blikket glide omkring for, at se hele rummet for sig. "Er magi virkelig nødvendigt? Det er vores søns værelse... Ikke bare endnu et referencerum i Ministeriet" sagde Shailene med en irriteret toneleje. Richard så på hende, som et suk passerede hans læber. "Hold nu op Shailene. Vi har altid gjort sådan ... Og vi er jo trods alt ikke.... mugglere" sagde Richard med et lavt forhad i sit toneleje, før han svang sin tryllestav let og nemt, hvorpå rummets vægge pludselig blev iført en grønlig farve med et skotsk mønster til, at sætte spil over dette.

Shailene placerede sine hænder på sine højgravide mave og aede den let, som hun stod model til, hvad Richard kreerede. "Tror du, at han ville kunne lide os?" Shailene lod sine mørkebrune øjne hvile over Richard, der med et mistroisk ansigtsudtryk lod sine grønne øjne lægge sig på Shailene. "Med sådan en fantastisk moder, kan han da ikke andet" sagde Richard og sendte hende et varmt og muntert smil. Han gik hen imod hende med gulvet knirkende under hans fødder, hvor han lod sin ene robuste hånd hvile på Shailenes mave med en fjerlet berøring. Så snart, at han havde lagt hænderne på hende kunne Shailene mærke et stød og, hvordan der pludselig rendte vand ud af hende. Den velkendte smerte af veer tog fat om hende og fik hende til, at krympe sig sammen. "Richard..." peb hun, som hun rakte en hånd ud imod ham. "Sødeste Shailene..." Det tog ham noget tid, at opdage, hvad der faktisk var sket og pludselig dunkede skyldfølelsen på den unge mand, da hun faldt ned på gulvet af smerter. Han tog fat i hendes hånd, da han havde regnet sammenhænget ud og spektral transferede dem til Skt. Mungos i London. "Unge her..." Midt i det hele stod en kvinde og var ved, at afholde dem fra, at komme ind i lægestuerne, men i al sin hast råbte han med sin dybe stemme: "Af vejen..." 

Sukkende efter vejret lå Shailene halvt foroverbøjet på den ubehagelige briks, der føltes som var det sten, og spændte til i de sidste muskler indtil hun gav helt slip på sine anstrengelser og faldt tilbage. Ned af hendes tinding gled der langsomt en lille dråbe af varmt og nybagt sved, som gav tegn for, hvor udmattet denne unge kvinde var. På hendes pande blev der lagt et køligt viskestykke af manden, som havde siddet ved hendes side hele tiden. Efter, at kvindens anstrengelser var slået op kunne man langsomt høre lyden af en rædselslagen hvinen, hvor derefter fulgte idylliske skrig af kulde. Deres førstefødte var kommet til verden på en sen aften, hvor mørket havde grebet dagen og sloges i en brav kamp om, at få lov til, at hilse natten ind. Shailenes vejrtrækninger var dybe og tunge, som hun lå på briksen og for første gang i lang tid samlede sine ben af ren udmattelse. Hun lod sine mørkebrune øjne glide hen over Marcus, der kom gående hen imod hende med en mindre skabning i sin favn. Han så ned på menneskedrengen med lykkelige øjne og måtte næsten knibe sig i kinden for ikke, at få smilet alt for langt op. Han så på Shailene med et bredt smil, før han så lænede sig en smule ned over hende, så hun fik sin søn, at se. "Adam..." Navnet var allerede bestemt inden da - Deres førstefødte skulle opkaldes efter hans afdøde oldefar, som døde af kræft i brystet. Det var ikke kun dem en ære, men også det, at skulle fortælle historier om hans store eventyriske liv før døden. Adam var helt klart en dreng, som havde en lang fremtid foran sig - Og man kunne se, at blikket Shailene havde var i sandhed fyldt med prægt og stolthed. Hun lod langsomt sine slanke fingre glide hen over den lille drengs hoved, hvor der levede enkle, små og brune hårstubbe, som ved hendes handling strøg sig tilbage, så lange de var. På hendes øjenlåg kunne man se en glinsende dråbe af tårevæske. Det var i sandhed det lykkeligste øjeblik i Shailenes liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...