Romeo & Julie.

Kaitlin syntes livet er kedeligt. Der sker ingenting i hendes hjemby og heller ingenting i hendes kærlighedsliv. Men alt det forandres da den rebelle Chris begynder på netop hendes skole. Han starter sin introdag med at lave grafitti på skolens toilet. Straffen bliver at være med i skolens forårs musical ''Romeo & Julie'' Kaitlin hovedrollen som Julie og et skjult talent kommer frem i Chris.

7Likes
10Kommentarer
1826Visninger
AA

8. Kold.

Jeg vågner tidligt dagen efter, liggende på Olivias sofa. Helen ligger på den en overfor mig. Den er af hvid læder og rigtig blød. Jeg står op og begynder at lave morgenmad. Det har de nok ikke noget imod. Jeg finder nogle brød i fryseren og sætter dem i ovnen. Jeg går op og børster mine tænder. Det gør heldigvis ikke ondt i hovedet, men det får Olivia nok. ''Hej.'' mumler Olivia træt, da hun kommer tumlende ud på badeværelset. ''Hej, hvordan har du det?'' spørger jeg og smiler. ''Meget bedre, mit hoved gør bare stadig ondt.'' siger hun og åbner et skab og tager nogle panodiler ud. ''You are my best friend right now!'' siger hun og knuger pakken mod hendes kind og lukker øjnene. Jeg griner lidt og går ud, ''Jeg har lavet morgenmad. Jeg vækker lige Helen.'' Jeg går ned af trappen og over til sofaen igen. ''Godmorgen smukke.'' siger jeg og fjerner noget af hendes hår fra ansigtet. Hun strækker sig og åbner øjnene langsomt. '' 'Morgen'' mumler hun og rejser sig op. 

Ti minutter senere sidder vi og spiser morgenmad. ''Hvad lavede du egentlig med Chris inden jeg forstyrede jer. Det så ret vildt ud!'' udbryder Helen og griner højt. Vi nåede jo ikke noget! ''Hvad! Kyssede I?'' råber Olivia. Jeg kan mærke rødmen titte frem og det føles som om min hud brænder. ''Ja hun gjorde!'' råber Helen tilbage og de griner højt sammen. ''NEJ vi gorde ikke.'' råber jeg og de stopper begge. ''Hvad? det så da sådan ud.'' siger Helen skuffet. ''Ja, vi skulle til det, men nåede det ikke fordi du kom.'' svarer jeg. ''Undskyld.'' siger Olivia og kigger stille ned. ''Det gør ikke noget, det var alligevel dumt af mig.'' svarer jeg skuffet. Selvfølgelig ville jeg gerne have kysset ham, men jeg vil bare ikke have Olivia til at føle skyld. Vi kan jo altid gøre det på et andet tidspunkt. 

'' Hvad vil du så gøre på mandag?'' spørger Helen. ''Det ved jeg ikke.'' svarer jeg og kigger ned på min mad.  Jordbær marmelade på den ene og lys pålægschokolade på den anden. Mmm.. ''Bare give ham nogle frække blikke, så er den hjemme!'' siger Olivia helt seriøst og er faldet i staver. Helen og jeg kigger på hinanden og flækker af grin. Hun sidder med rander under øjnene, uglet hår og har kæmpe øjne der stirre på absolut ingenting. ''Hvad?'' spørger Olivia og kigger uforstående på os. Vi bliver bare ved med at grine. 

Pludselig ringer min mobil og jeg tager den selvfølgelig.

- Ja.

Siger jeg koldt da jeg ser hvem det er på displayet.

- Hej skat! Det' mor. Skal hjem til Kasper og have noget hyggedrik. Såå kan du ikke lige komme hjem og tage noget fanta, som vi kan blande med, med hjem. 

- Øhh..

Men hun afbryder.

- Og så kan du købe en slikkepind til dig selv.

På min regning mener hun.

- Jo selvfølgelig, har jeg nog..

Men hun afbryder igen.

- Det' godt min skat, vi ses.

Og efter det kommer den trælse 'dut' lyd.

 

''Piger jeg bliver nød til at tage hjem. '' siger jeg irreteret. De kigger på mig og ved hvad det handler om. Jeg pakker hurtigt mine ting og tager ned mod byen. Der kommer hurtigt den ret øde kiosk på venstre side, når man drejer mod byen. Jeg går hurtigt derind og ser Chris stå ovre i modsatte side af butikken. Jeg bliver helt varm. Og nervøs. Jeg går hurtigt hen og finder en fanta og derefter direkte hen til ham. Jeg bliver nød til at spørge ham. ''Hvad skete der igår?'' Siger jeg, som jeg springer ind foran ham. Han kigger forvirret og forskrækket på mig. ''Hvad skete der igår?'' svarer han. Jeg mærke skuffelsen ramme mig som en bølge. Den raser ind over mig og vælter mig totalt omkuld. ''Kan.. Kan du slet ikke huske.. noget?'' spøger jeg stille og kigger ned. ''Ikke noget spændende..'' svarer han ligeglad og går forbi mig, som om jeg er luft. Kan han virkelig slet ikke huske noget.. Overhovedet. ''Jamen.. du... Du prøvede at..'' forsøger jeg genert, men kan ikke få mig selv til at sige resten. Havde jeg misforstået det helt? ''Var du meget fuld?'' spørger jeg igen og går efter ham efter han er gået ud af butikken. Efter jeg selvfølgelig havde købt den forbandede Fanta. ''Nææh, ikke noget særligt..'' svarer han koldt og fortsætter. Jamen så må han da kunne huske noget. ''Så kan du da også huske noget.'' forsøger jeg igen og stopper med at gå. Han fortsætter op af en vej og ser sig ikke tilbage. Skuldrene hænger og han har en ligeglad måde at gå på, hvis det giver mening. Totalt kold.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...