Denying the reality

Dette er en af de få movella'er om drømmes opfylden, skrevet i dagbogs form. - smid gerne en kritisk kommentar, men jeg gider ikke have had :-)'.

1Likes
0Kommentarer
510Visninger

1. jeg VIL ikke.

Jeg sad og stirrede ud af mit vindue, med musikken i baggrunden. "Dont even care about the table breaking, we only wanna have a laugh, im only thinking bout this girl im seeing i hope she wanna kiss me back", hver gang jeg hørte det, håbede jeg inderligt at JEG var den pige han så, den pige han håbede ville kysse ham til bare, for maaaaaan, det ville jeg! Han var bare så fantastisk! Hver gang jeg var ked af det, og jeg tænkte på en af hans skøre jokes begyndte jeg at grine, og lægge min sorg bag mig. Jeg håbede inderligt, at bandet ville komme til Danmark, kedelige lille Danmark.

 

Jeg tog mig selv i bare at stirre ud af vinduet og tænkte så "FUCK! JEG SKAL VÆRE PÅ SKOLEN OM 10 MINUTTER!" jeg tog hastigt min jakke på, og begyndte at løbe ud for at få cyklen ud af skuret, vinden blæste i mit hår, og som sædvanligt var mit hår helt smadret da jeg nåede hen på skolen. Jeg skulle bare være glad for at Zayn var i Amerika, og ikke her. Heldigvis var vores lærer, Gitte, ikke kommet ned i klassen endnu, så jeg tænkte jeg lige ville tjekke nogen nyheder om drengene. På forsiden af hjemmesiden stod der med store bogstaver "ONE DIRECTION TO SCANDINAVIA" jeg gispede højt, og jeg begyndte at sidde i mine egne tanker.. "mon de kommer til Danmark?" "eller måske bare Malmø?" Jeg åbnede forsigtigt artiklen, uden at opdage at vores lærer var kommet, som en underrubrik stod der "even though Justin Bieber felt like he was in the middle of nowhere, one direction has taken the chance of playing a concert in Denmark!" jeg skreg. Så højt som jeg kunne, og jeg mærkede pludselig en masse blikke på mig. Resten af skoledagen gik som en pose lort, alle skulle kommentere mit hår, min makeup, og mit tøj. Jeg syntes ellers selv det var ret fedt, jeg havde mine grønne converse på´, de mindede mig om Niall + ,min hoodie med one direction og nogen slimjeans. Men hver gang de sagde noget tænkte jeg "youre insecure dumdum, dont know what for, lallala" og jeg begyndte bare at smile og gå videre.

 

Da jeg kom hjem fra skole, sad min far i stuen og stirrede ud af vinduet, min mors bil var der, men mor var her ikke? jeg spurgte straks min far "Far, hvor er mor?" og han begyndte at græde. Jeg mærkede med det samme at der var noget galt. "Far! fortæl mig det!" sagde jeg, og han kiggede op på mig. "Mor er blevet kørt ned.. Hun skulle hen til stationen, for at tage ind og købe en gave til dig, men hun nåede det desværre ikke. Ambulancen ankom for sent og hun er væk..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...